dansk

Svar: Min Herre er Allah, som har opdraget mig og opdraget hele verden med sin velsignelse. Han er den eneste jeg tilbeder, jeg tilbeder ikke andre foruden Ham. Han er Skaberen, Ejeren, Forsørgeren og den, der leder alt i universet.
Beviset ligger i Allahs ord Den ophøjede: (Al lovprisning tilkommer Allah, verdens Herre) [Surat al-Fātihah: 2].

Min religion er islam, som handler om at underkaste sig Allah gennem monoteisme, at adlyde Ham og at tage afstand fra Shirk (polyteisme) og dens tilhængere.
Allah den Almægtige sagde: {Sandelig, religionen hos Allah er Islam} [Ᾱl-‘Imrān: 19].

Svaret er: Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham).
Allah den Almægtige sagde: (Muhammad er Allahs Sendebud) [Surat al-Fat'h: 29].

Svar: Ordene af Tawhīd er "Lā ilāha illallāh". Dette betyder, at ingen er værdig til tilbedelse med sandhed undtagen Allah.
Allah den Almægtige sagde: (Så vid (O Muhammad) at der er ingen gud undtagen Allah (ingen har ret til at blive tilbedt undtagen Allah)) [Surat Muhammad: 24].
Og Han, den Ophøjede, sagde: {Det er fordi Allah er sandheden (den eneste sande Gud af alt, hvad der eksisterer, som ikke har nogen partnere eller rivaler med Ham), og de, som de (polyteisterne) påkalder i stedet for Ham, er blot falskhed (falske guder). Og sandelig, Allah, Han er Den mest Ophøjede, Den Mest Store} [Al-Hajj: 62].

Svar: Allah er over himlen, over tronen og over hele skabelsen, Allah den Almægtige sagde: (Den Mest Barmhjertige (Allah) steg op over (Istawâ) den (Mægtige) Trone (på en måde, der passer til Hans Majestæt)) [Surat Taha: 5].
Og Allah, Den Ophøjede, sagde: (Og Han er den Uimodståelige, (Højeste), over sine slaver, og Han er den Alvise, Velkendt med alle ting) [Surat al-An‘ām: 18].

Svar: Det betyder, at Allah sendte ham til verdenerne som en bringer af gode nyheder og som en advarer.
• Og det er et must at:
1- Adlyde ham i det, han befalede.
2- At tro på det, han har fortalt.
3- Undlade at være ulydig mod ham.
4- Allah tilbedes kun i overensstemmelse med det, Han har foreskrevet, hvilket indebærer at følge profetens sunnah og undgå religiøse innovationer.
Allah den Almægtige sagde: (Den, der adlyder Sendebuddet, har adlydt Allah) [Surat an-Nisā’: 80],
Og Han, den Ophøjede, sagde: (Han taler heller ikke af egen lyst 3 (Det er) intet andet end en åbenbaring, åbenbaret (til ham) 4) [Surat an-Najm: 3-4].
Og Allah, Den Ophøjede, sagde: (I har i Allahs Sendebud (Muhammad) et godt eksempel at følge for den, der håber på (mødet med) Allah og den Sidste Dag og husker Allah meget) [Surat al-Ahzāb: 21].

Svar: Han skabte os for at tilbede Ham alene uden at associere partnere med Ham. Han har ikke skabt os uden formål eller for tomt tidsfordriv og leg, og Han efterlod os heller ikke uden formål og retning.
Allah den Almægtige sagde: (Og Jeg (Allah) skabte ikke jinnerne og menneskene undtagen for at de skulle tilbede Mig (Alene)) [Adh-Dhariyat: 56].

Svar: Det er et bredt begreb, der omfatter alle åbenlyse og skjulte udsagn og handlinger, som Allah elsker og er tilfreds med.
- Eksempler på åbenlyse udsagn og handlinger inkluderer at lave Dhikr (Ihukommelse) med tungen, som Tasbīh (at glorificere Allah), Tahmīd (at prise Allah) og Takbīr (at proklamere Allahs storhed), at bede og udføre Hajj (pilgrimsrejse).
- De indre handlinger: som f.eks. tillid (tawakkul), frygt (khawf) og håb (raja´).

Svar: Den største pligt for os er: at opretholde Allahs enhed, den Ophøjede.
Allah den Almægtige sagde: (Og de blev ikke befalet andet end at tilbede Allah (alene), idet de var oprigtige i deres religion, som hanif (oprigtige monoteister)) [Al-Bayyinah: 5]

Svar: 1-Tawhīd ar-Rubūbiyyah (Enhed af Herredømme): Det betyder at tro på, at Allah alene uden nogen partner er Skaberen, Forsørgeren, Ejeren og Anliggendernes Ordner.
2. Tawhīd al-Ulūhiyyah (Enhed i Tilbedelse): Det er at dedikere tilbedelsen udelukkende til Allah, således at ingen tilbeder andet end Allah, den Ophøjede.
3- Tawhīd al-Asmā’ wa as-Sifāt (Enhed af Navne og Egenskaber): Det betyder at tro på Allahs navne og egenskaber, som nævnes i Qur’anen og Sunnah, uden Tamthīl (at drage lighed mellem Allah og Hans skabninger), Tashbīh (at sammenligne med noget), Ta‘tīl (at nægte), eller Takyīf (at beskrive måde dem på en bestemt måde).
Beviserne, på de tre typer af Tawhīd (Monoteisme), er: Allahs, den Ophøjede, ord: (Herren over himlene og jorden og alt, hvad der er imellem dem, så tilbed Ham (alene) og vær standhaftig udholdende i tilbedelsen af Ham. Kender du nogen, der er Hans lige?) [Surat Maryam: 65].

Svar: Shirk (polyteisme), dvs. at associere partnere med Allah den Almægtige.
Allah den Almægtige sagde: (Allah tilgiver ikke, at man sætter partnere ved Hans side, men tilgiver alt andet for hvem Han vil. Den, der sætter partnere ved Allahs side, har sandelig opdigtet en mægtig synd.) [ An-Nisa: 48]

Svar: Shirk betyder at tilskrive Allah den Almægtige en ligemand i Hans tilbedelse, herredømme eller i Hans navne og egenskaber.
At dedikere enhver form for tilbedelse til nogen anden end Allah den Almægtige er en form for shirk.
Dens typer er:
- Større shirk; som at påkalde andre end Allah den Ophøjede, eller at udføre prostation for andre end Ham, den Ophøjede, eller at ofre til andre end Allah den Ærefulde og Majestætiske.
- Mindre shirk; det er den, der ikke tager en ud af Islams fold, såsom at sværge ved andet end Allah, eller amuletter, som er ting, der hænges op for at bringe gavn eller afværge skade, en lille grad af at vise sig frem, som at forbedre sin bøn, fordi man ser, at folk kigger på en.

Svar: Ingen kender det usete undtagen Allah alene.
Allah den Ophøjede sagde: (Sig: ”Ingen i Himlene eller på Jorden har viden om det Usete, undtagen Allâh.” Og de aner ikke, hvornår de vil blive genoplivet) [Surat an-Naml: 65].

Svar: Troens søjler er seks, som er:
1- Troen på Allah den Ophøjede.
2- Troen på Hans engle.
3-Troen på Hans bøger (De hellige skrifter).
4- Troen på Hans sendebude.
5- Troen på den Sidste Dag (Dommedagen).
6-Troen på skæbnen, både dens gode og dårlige (bestemmelser).
Beviset ligger i den berømte Hadīth af Jibrīl (Gabriel), som blev fortalt af Muslim. Gabriel sagde til Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham): «Fortæl mig om troen.' Han sagde: 'Det er at du tror på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebude, den Sidste Dag og at du tror på skæbnen både dens gode og dårlige (bestemmelser)».

Svar: Troen på Allah den Ophøjede: Det er at du tror på, at Allah er den, der skabte og forsørgede dig, og at Han er Ejeren og den eneste, der styrer skabningernes anliggender. Og at Han er den tilbedte, der er ingen, der er værdig til tilbedelse med sandhed undtagen Ham. Han er den, der har skabelsen og kommandoen, og dommen og lovgivningen tilhører Ham alene uden nogen partnere.
Og at Han er den Store, den Mægtige og den Fuldkomne, som al lovprisning tilkommer, og som har de smukkeste navne og ophøjede egenskaber. Han har ingen ligemand, og intet ligner Ham. Ære være Ham.
Troen på englene: De er skabninger, som Allah har skabt af lys, for at tilbede Ham og fuldstændigt adlyde Hans befalinger.
Allah den Ophøjede sagde: (Nej, men de er ærede slaver* De taler ikke, før Han har talt, og de handler efter Hans befaling) [Surat al-Anbiyā’: 26-27].
Og han (fred være med ham) sagde: «Engle blev skabt af lys» [Berettet af Muslim].
- Og blandt dem er Gabriel (fred være med ham), som blev tildelt at bringe åbenbaringen til profeterne. Allah den Ophøjede sagde: (Og sandelig, det er en åbenbaring fra verdnernes Herrer * Som den troværdige ånd (Gabriel) har bragt ned * På dit hjerte (O Muhammad SAW), så du kan være (en) af advarerne * På et klart arabisk sprog) [Surat ash-Shu‘arā’: 192-195].
Troen på bøgerne: Disse er de bøger, som Allah sendte ned til sine budbringere.
-Ligesom koranen, som blev åbenbaret for Muhammad (må Allahs fred og velsignelser være med ham).
- Evangeliet, der blev åbenbaret for ‘Isa (Jesus) (fred være med ham).
- Toraen, der blev åbenbaret for Mūsa (Moses) (fred være med ham).
- Salmerne, der blev åbenbaret for Dāwūd (David) (fred være med ham).
- De skrifter, der blev åbenbaret for Ibrāhīm (Abraham) og Mūsa (Moses) (fred være med dem).
Troen på profeterne: De er de sendebude, som Allah sendte til sine tjenere for at lære dem, bringe dem de gode nyheder om det gode og Paradis, og advare dem mod det onde og Helvede.
Og de bedste blandt dem er de sendebude med fast beslutning, som er:
- Nūh (Noah) (Fred være med ham).
- Abraham (Fred være med ham).
- Moses (Fred være med ham).
- Jesus (Fred være med ham).
- Muhammad (Må Allahs fred og velsignelser være med ham).
Troen på den sidste dag (Dommedagen): Det refererer til, hvad der kommer efter døden i graven, på dommedagen og på opstandelsens og regnskabets Dag, hvorefter paradisets beboere bosætter sig i deres boliger, og helvedes beboere bosætter sig i deres.
Allah den Ophøjede sagde: (Enhver skal smage døden. Og det er kun på opstandelsens dag, at I vil få jeres fulde belønning. Så den, der bliver holdt væk fra Ilden og ført ind i Paradiset, har sejret. Og det verdslige liv er ikke andet end en bedragerisk nydelse) [Surat Āl ‘Imrān: 185].
6-Troen på skæbnen, både de gode og dårlige (bestemmelser).
- Skæbnen: Det er at tro på, at Allah ved alt, hvad der sker i universet, som Han tidligere har skrevet i den Bevarede Tavle og at Han har villet dets eksistens og skabelse.
Allah den Ophøjede sagde: (Sandelig, Vi har skabt alle ting med Qadar (Guddommelige forudbestemmelser af alle ting før deres skabelse, som skrevet i Skæbnens Bog Al-Lauh Al-Mahfuz)) [Al-Qamar: 49].
- Og det er af fire niveauer:
Det første: Allahs viden, den ophøjede, og herunder hans forudgående viden om alt, før tingene sker og efter de er sket.
Beviset ligger i Allahs ord den Ophøjede: (Sandelig, Allah har viden om Timen. Og Han sender regn ned, og Han ved, hvad der er i livmoderne. Og ingen sjæl ved, hvad den vil opnå i morgen, og ingen sjæl ved, på hvilken jord den vil dø. Sandelig, Allah er Alvidende, Velvidende) [Surat Luqmān: 34].
Det andet: At Allah har skrevet det i den bevarede tavle, så alt, hvad der er sket og vil ske, er skrevet hos Allah i en bog.
Beviset ligger i Allahs ord den Ophøjede: (Og hos Ham er nøglerne til det skjulte. Ingen kender dem, undtagen Ham. Og Han ved, hvad der er på landjorden og i havet. Ikke et eneste blad falder, uden at Han ved det, ej heller et frøkorn i jordens mørke, og ej heller noget grønt eller noget tørt, uden at det er i en åbenbar Bog.) [Surat al-An‘ām: 59].
Det tredje: Alt sker med Allahs vilje, dvs. intet sker fra Ham eller fra Hans skabninger, undtagen med Hans vilje den Ophøjede. Og slaven har et valg, vilje og beslutning, men denne vilje og beslutning sker kun efter Allahs vilje, Æret være Han, den Ophøjede.
Beviset ligger i Allahs ord den Ophøjede: (For dem blandt jer, der ønsker at følge den rette vej 28 Og I vil ikke, medmindre Allah vil, Herren over alle verdener (mennesker, jinner og alt, hvad der eksisterer) 29) [Surat at-Takwīr: 28-29].
Det fjerde: At tro på, at alle skabninger er skabt af Allah. Han skabte dem og skabte deres egenskaber, bevægelser og alt, hvad der er relateret til dem.
Beviset ligger i Allahs ord den Ophøjede: (Og Allah skabte jer og det, I laver) [Surat as-Sāffāt: 96].

Svar: Det er Allahs ord den Ophøjede, og det er ikke skabt.
Allah den Ophøjede sagde: (Og hvis nogen af polyteisterne søger din beskyttelse, så giv ham beskyttelse, indtil han høre Allahs ord) [Surat at-Tawbah: 6].
I en Hadīth blev følgende fortalt: «Allahs ords overlegenhed over alle andre ord, er som Allahs overlegenhed over Hans skabninger» [Berettet af At-Tirmidhi].

Svar: Det er enhver tale, handling, godkendelse eller fysisk eller moralsk egenskab af profeten, fred være med ham.

Svar: Alt, hvad folk har indført i religionen, og som ikke fandtes i profetens tid, (Fred være med ham) eller i hans ledsageres tid.
- Vi accepterer det ikke, og vi skal afvise det.
Fordi profeten, (Fred og velsignelser være med ham) sagde: «Enhver religiøs innovation er en vildfarelse» [Berettet af Abu Dāwūd].
- Desuden sagde Profeten (Må Allahs fred og velsignelser være med ham): «Den, der udfører en handling, der ikke er i overensstemmelse med denne sag (Islam), vil få den afvist» [Berettet af Muslim].
Eksempler på religiøse innovationer inkluderer at tilføje noget til en tilbedelseshandling, som at tilføje en fjerde vask til wudu´ (Rituel renselse) og fejre profetens fødselsdag (Mawlid nabawi), hvilket hverken blev rapporteret fra profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) eller fra hans ledsagere.

Svar: Loyalitet: Det betyder at elske og støtte de troende.
Allah den Ophøjede sagde: (Og de troende mænd og de troende kvinder er hinandens allierede) [Surat at-Tawbah: 71].
Afstandstagen: Det betyder at hade de vantro og betragte dem som fjender.
Allah den Ophøjede sagde: (Der har sandelig været et fremragende eksempel for jer i Abraham og dem, der var med ham, da de sagde til deres folk: 'Sandelig, vi er fri fra jer og hvad I tilbeder udover Allah, vi har afvist jer, og der er opstået mellem os og jer fjendskab og had for evigt, indtil I tror på Allah alene) [Surat al-Mumtahanah: 4].

Svar: Allah accepterer ingen anden religion end Islam.
Allah den Ophøjede sagde: (Og den, der søger en anden religion end islam, vil aldrig få den accepteret, og i det hinsidige vil han være blandt taberne) [Surat Āl ‘Imrān: 85].

Svar: Et eksempel på at begå Kufr med ord er at håne Allah den Ophøjede eller Hans Sendebud (må Allahs fred og velsignelser være med ham).
Et eksempel på at begå Kufr med handlinger er at nedværdige Mus-haf (en indbundet kopi af Koranen) eller at nedkaste sig (Sujood) for andre end Allah den Ophøjede.
Et eksempel på at begå Kufr ved tro, er at tro, at der er nogen, der er værdig til tilbedelse udover Allah den Ophøjede, eller at der er en skaber udover Allah den Ophøjede.

Svar: Større hykleri: Det indebærer at skjule at man er vantro og udgive sig for at være troende.
Og det fører ud af Islam og er en af de store former for vantro
Allah den Ophøjede sagde: (Sandelig, hyklerne vil være i de laveste dybder af Ilden; og du vil ikke finde nogen hjælper for dem) [Surat an-Nisā’: 145].
2- Mindre hykleri: Eksempler på det inkluderer: løgn, brudte løfter og svigt af tillid.
Det fører ikke en ud af islams fold. Det er en synd, og den, der begår det, kan udsættes for straf.
Profeten - fred være med ham - sagde: «Tegnene på en hykler er tre: når han taler, lyver han; når han lover noget, bryder han det; og når han får betroet noget, svigter han tilliden» [Berettet af Al-Bukhāri and Muslim].

Svar: Det er Muhammad (fred være med ham).
Allah den Ophøjede sagde: (Muhammad er ikke fader til nogen af jeres mænd, men han er Allahs sendebud og den sidste af profeterne) [Surat al-Ahzāb: 40].
Profeten - fred være med ham - sagde: «Jeg er profeternes segl, og der kommer ingen profet efter mig» [Berettet af Abu Dāwūd, At-Tirmidhi, og andre].

Svar: Et mirakel er enhver overnaturlig handling eller begivenhed, som Allah den Almægtige støttede sine profeter med for at bevise deres sandhed. Eksempler er:
- Spaltningen af månen for profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham). Allah den Ophøjede sagde: (Timens komme er nær, og månen er blevet spaltet * Og hvis de ser et tegn, vender de sig bort og siger: 'Vedvarende magi * Og de benægtede og fulgte deres egne lyster, men enhver sag har sin tid til at blive opfyldt) [Surat al-Qamar: 1-3]
- Delingen af havet for Moses (fred være med ham) og drukningen af Farao og hans soldater. Allah den Ophøjede sagde: (Og da Vi skilte havet for jer, befriede jer og lod Faraos ˹Fir’awn˺ folk drukne, mens I så til) [Surat al-Baqarah: 50].

Svar: En ledsager er en, der mødte Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham), troede på ham og døde som muslim.
Vi bør elske dem og følge deres eksempel, da de er de bedste mennesker efter profeterne.
De bedste ledsagere er de fire kaliffer, som er:
Abu Bakr (Må Allah være tilfreds med ham).
Omar (Må Allah være tilfreds med ham).
‘Uthmān (Må Allah være tilfreds med ham).
Ali (Må Allah være tilfreds med ham).
Allah, den Ophøjede, sagde om sahaba (ledsagerne), må Allah være tilfreds med dem alle: (De første og forreste blandt dem der udvandrede, (Muhajirun, dem der migrerede fra Mekka til Al-Madinah) og hjælperne (Ansar, borgerne i Al-Madinah, som hjalp og gav støtte til Muhajirun) og dem, der fulgte dem (deres eksempel) i godhed, (dem) er Allâh tilfreds med, og de er tilfredse med Ham. Og for dem har Han beredt haver, under hvilke floder løber, deri vil de blive for evigt. Det er den store sejr) [Surat at-Tawbah: 100].

Svar: De er profeten Muhammeds hustruer.
- Allah den Ophøjede sagde: (Profeten er tættere på de troende end dem selv, og hans hustruer er deres mødre) [Surat al-Ahzāb: 6].

Svar: Profetens husstand (må Allahs fred og velsignelser være med ham) inkluderer hans hustruer, hans efterkommere og de troende fra Banu Hāshim og Banu Al-Muttalib. Det er vores pligt at elske og støtte dem, hade dem, der hader dem, og undgå ekstremisme i forhold til dem.
Allah den Ophøjede sagde: (Allah vil Sandelig fjerne al urenhed fra jer, Åh Husets Folk, og rense jer fuldstændigt.) [Surat al-Ahzāb: 33].
I hadithen rapporteret fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde han: «Jeg minder jer om Allah med hensyn til min husstand. Jeg minder jer om Allah med hensyn til min husstand. Jeg minder jer om Allah med hensyn til min husstand» [Berettet af Muslim].

Svar: Vores pligt overfor de muslimske herskere er at respektere dem, adlyde dem i alt, hvad der ikke indebærer synd, bede for dem og rådgive dem i hemmelighed, og ikke gøre oprør mod dem, medmindre vi er vidne til åbenlys vantro.
Allah den Ophøjede sagde: (I, der tror! Adlyd Allah og adlyd Sendebuddet (Muhammad) og dem af jer (muslimer), der er i autoritet. (Og) hvis I er uenige om noget indbyrdes, så henvis det til Allah og Hans Sendebud, hvis I tror på Allah og den Sidste Dag. Det er bedre og mere passende for endelig afgørelse) [Surat an-Nisā’: 59].

Svar: De troendes bolig er Paradiset. Allah den Ophøjede sagde: (Sandelig, Allah vil føre dem, der tror og gør gode gerninger, ind i haver, hvorunder floder strømmer) [Surat Muhammad: 12].

Svar: De vantros bolig er Helvede. Allah den Almægtige sagde: ("Frygt da Ilden (Helvede), hvis brændsel er mennesker og sten, forberedt til de vantro) [Surat al-Baqarah: 24].

Svar: Frygt: Frygt er ærefrygt for Allah og frygt for Hans straf.
Håb: Håb er længslen efter Allahs belønning, tilgivelse og barmhjertighed.
Bevis: Beviset findes i Allahs ord den Ophøjede: (De, som de påkalder, søger midler til at nærme sig deres Herre, hver især forsøger at komme tættere, håber på Hans barmhjertighed og frygter Hans straf. Sandelig, straffen fra din Herre er noget, man bør frygte) [Surat al-Isrā’: 57].
Og Allah, Den Ophøjede, sagde: (Fortæl (O Muhammad) mine tjenere, at jeg virkelig er den Mest Tilgivende, den Mest Barmhjertige. Og at min straf virkelig er den mest smertefulde straf) [Surat al-Hijr: 49-50]

Svar: Allah, Ar-Rabb (Herren), Ar-Rahmān (den Mest Barmhjertige), As-Samī‘ (den Althørende), Al-Basīr (den Altseende), Al-‘Alīm (den Alvidende), Ar-Razzāq (den Alforsynende), Al-Hayy (den Evigtlevende), Al-‘Athhīm (den Almægtige), Al-Hakīm (den Alvise) samt andre smukke navne og ophøjede attributter.

Svar: Allah: Det betyder den eneste Gud, der er værdig til tilbedelse med sandhed uden partnere.
- Ar-Rabb: Det betyder den eneste Skaber, Ejer, Forsørger og Ordner af Anliggender Æret være Han.
- As-Samī‘: Det betyder Den, hvis Hørelse omfatter alt, og som hører alle stemmer på trods af deres forskelle og variationer.
- Al-Basīr (den Altseende): Det betyder Den, der ser alt, uanset hvor småt eller stort det er.
- Al-‘Alīm (den Alvidende): Det betyder Den, hvis viden omfatter alt i fortiden, nutiden og fremtiden.
- Ar-Rahmān (den Mest Barmhjertige): Det betyder Den, hvis barmhjertighed omfatter alle skabninger og alle levende væsener, dvs. alle tjenere og skabninger er under Hans barmhjertighed.
- Ar-Razzāq (den Alforsynende): Den, der sørger for forsørgelsen af alle skabninger, både mennesker, djinner og alle levende væsener
- Al-Hayy (den Evigeksisterende): Det betyder Den, der ikke dør, mens alle skabninger dør.
- Al-‘Athhīm (den Almægtige): Det betyder Den, der besidder al perfektion og al storhed i sine navne, attributter og handlinger.
- Al-Hakīm (den Alvise): Det betyder Den, der perfektionerede Sin skabelse, og hvis skabelse og befaling er baseret på Hans visdom.
- Visdom: At placere tingene på deres rette steder og at sætte dem i deres rette positioner

Svar: Vores pligt overfor de muslimske lærde er at elske dem og henvise til dem i sharia-relaterede spørgsmål og uforudsete begivenheder. Vi bør omtale lærde på en positiv måde, og den, der omtaler dem negativt, følger ikke den rette vej.
- Allah den Ophøjede sagde: (Allah vil ophøje i grader dem, der troede blandt jer, og dem, der blev givet viden. Og Allah er vel Vidende om, hvad I foretager jer) [Surat al-Mujādalah: 11].

Svar: De er de troende, der har Taqwa (fromhed) og følger Profeten Muhammads (fred være med ham) Sunnah.
Allah den Ophøjede sagde: (Ingen tvivl! Sandelig, Allahs Awliya' [dvs. dem, der tror på Allahs enhed og frygter Allah meget (afholder sig fra alle slags synder og onde gerninger, som Han har forbudt), og elsker Allah meget (udfører alle slags gode gerninger, som Han har påbudt)] - ingen frygt skal komme over dem, ej heller skal de sørge 62. De, der troede (på Allahs enhed - islamisk monoteisme), og plejede at frygte Allah meget (ved at afholde sig fra onde gerninger og synder og ved at gøre retfærdige gerninger) 63) [Surat Yūnus: 62-63].

Svar: Ja, Imān (tro) inkluderer ord, handlinger og overbevisninger.
- Det er en erklæring med tungen, en overbevisning og handling med dybeste overbevisning og tro - dvs. hjertet - og handling med lemmerne og kropsdelene.
- I Hadithen rapporteret af Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), sagde Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham): «Imān (tro) har over halvfjerds grene - eller over tres grene - hvoraf den mest fremragende er erklæringen om, at der ikke er nogen gud værdig at tilbede undtagen Allah, og den laveste er fjernelsen af det, der er skadeligt fra vejen; og beskedenhed er en gren af tro» [Berettet af Muslim].

Svar: Imān øges ved at adlyde Allah og mindskes ved at være ulydig mod Ham).
- Allah den Almægtige sagde: (Sandelig de troende er kun dem, der, når Allah nævnes, føler en frygt i deres hjerter, og når Hans Vers (denne Koran) reciteres for dem, øger de (dvs. Versene) deres tro; og de sætter deres lid til deres Herre (alene)) [Surat al-Anfāl: 2].

Svar: At tilbede Allah, som om du ser Ham, og hvis du ikke kan se Ham, så ser Han dig.

Svar: Accepten af handlinger afhænger af to betingelser:
1. Hvis handlingen er udført med fuld oprigtighed for Allahs skyld.
2. Hvis handlingen er i overensstemmelse med Profetens (må Allahs fred og velsignelser være med ham) Sunnah.

Svar: Det betyder at stole på Allah den Almægtige i at bringe gavn og afværge skade, samtidig med at man benytter de tilgængelige midler.
Allah den Ophøjede sagde: (Og den, der sætter sin lid til Allah, så vil Han være tilstrækkelig for ham) [Surat at-Talāq: 3].
"Tilstrækkelig for ham": Det betyder, at Han vil give ham tilstrækkelighed.

Svar: At påbyde det gode betyder: at påbyde folk at udføre enhver handling af lydighed til Allah den Almægtige. Forbyde det onde betyder: at forbyde folk fra enhver synd, med hvilken de er ulydige mod Allah den Almægtige.
- Allah den Ophøjede sagde: (I [sande troende i islamisk monoteisme og virkelige tilhængere af profeten Muhammad (fred være med ham) og hans Sunnah] er de bedste af folk, der nogensinde er rejst op for menneskeheden; I påbyder Al-Ma'ruf (dvs. islamisk monoteisme og alt, hvad islam har påbudt) og forbyder Al-Munkar (polyteisme, vantro og alt, hvad islam har forbudt), og I tror på Allah) [Surat Āl ‘Imrān: 110].

Svar: De er de mennesker, der følger Profeten Muhammads (må Allahs fred og velsignelser være med ham) og hans ledsageres vej i ord, handlinger og tro
- De kaldes 'Ahl-us-Sunnah' for at følge Profetens Sunnah og afholde sig fra at introducere innovationer i religionen.
- "Al-Jamā’ah" (gruppen) henviser til, at de har forenet sig om sandheden og ikke er blevet splittet deri.
Og han (fred være med ham) sagde: «Israels børn delte sig i tooghalvfjerds sekter, og min Ummah vil dele sig i treoghalvfjerds sekter, alle vil være i Helvede undtagen den ene." De sagde: "Hvilken er det, O Allahs Sendebud?" Han sagde: "Den, som jeg og mine ledsagere er på» [Berettet af At-Tirmidhi].

Svar: Tahārah betyder renselse fra Hadath (rituel urenhed) og fjernelse af Khabath (materiel urenhed), dvs. fjernelse af alt, der forhindrer bønnen.
Profeten - fred være med ham - sagde: «Renselse er nøglen til bøn» [Berettet af Abu Dāwūd].
Renselse fra Khabath (urenheder): Det er, når en muslim fjerner materiel urenhed fra hans krop, tøj eller det sted, hvor han beder.
Renselse fra Hadath (materiel urenhed) betyder: At udføre wudu (rituel afvaskning) eller ghusl (rituel badning) med rent vand, eller ved at udføre tayammum (tørritual) i tilfælde af, at vand ikke er tilgængeligt, eller det er svært for en at bruge det.

Svar: Ved at vaske det med vand, indtil det bliver rent. Hvad angår det, der er slikket/drukket af en hund, skal det vaskes syv gange, hvoraf den første skal være med jord.
Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Når en hund drikker af nogen af jeres beholdere, lad ham rense det ved at vaske det syv gange, hvoraf den første skal være med jord» [Berettet af Muslim].

Svar: Profeten, (Fred og velsignelser være med ham) sagde: «Hvis en muslim eller en troende udfører rituel vask (wudu) - og vasker sit ansigt, bliver hver synd, han har begået med sine øjne, vasket væk med vandet eller med den sidste dråbe vand; og når han vasker sine hænder, bliver hver synd, han har begået med sine hænder, vasket væk med vandet eller med den sidste dråbe vand; og når han vasker sine fødder, bliver hver synd, som hans fødder har gået imod, vasket væk med vandet eller med den sidste dråbe vand, indtil han kommer ud ren for alle synder» [Berettet af Muslim].

Svar: Ved at vaske begge hænder - tre gange. Og madmadah (vaske munden), istinshāq (vaske næsen) og Istinthār (udblæsning af vand fra næsen) (tre gange).
- Madmadah: Betyder at skylle munden med vand og derefter spytte det ud.
- Istinshāq: Træk vand med luft ind i næsen med højre hånd.
- Istinthār: Betyder at blæse vand ud af næsen efter istinshāq med venstre hånd.
- Dernæst ved at vaske ansigtet - tre gange.
- Dernæst ved at vaske armene inklusive albuerne - tre gange.
- Så stryger du hovedet med dine hænder, startende bagfra og fortsætter fremad, og så stryger du ørerne.
- Vask begge fødder op til anklerne - tre gange.
Dette er den mest perfekte måde at udføre wudu på, som autentisk rapporteret fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) i Hadītherne fra Al-Bukhāri og Muslim, som blev fortalt af ‘Uthmān, ‘Abdullah ibn Zayd og andre.
Det blev også autentisk rapporteret fra Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) i Sahīh Al-Bukhāri og andre. At «Han udførte wudu´ ved kun at vaske kropsdelene én gang og ved at vaske kropsdelene to gange», dvs. han vaskede hver af de organer, der bruges til wudu, én gang og nogle gange to gange.

Svar: De obligatoriske handlinger ved wudu´ er de handlinger, der gør ens wudu´ ugyldig, hvis en af dem udelades. De er:
1- Vask ansigtet, inklusive mundskylning og næseskylning.
2- Vask armene inklusive albuerne - tre gange.
3- Aftørring/strygning af hovedet, som inkluderer aftørring/strygningen af ørerne.
4- Vask begge fødder op til anklerne - tre gange.
5- At opretholde den foreskrevne rækkefølge ved først at vaske ansigtet, derefter hænderne, derefter at stryge over hovedet og til sidst vaske fødderne.
Allah den Ophøjede sagde: (O I, der tror! Når I har til hensigt at udføre As-Salat (bønnen), vask jeres ansigter og jeres hænder op til albuerne, gnid (ved at føre våde hænder over) jeres hoveder, og (vask) jeres fødder op til anklerne) [Surat al-Mā’idah: 6].
6- Sammenhæng (under wudu): Det er at udføre wudu (rituel afvaskning) i en sammenhængende periode uden pause, der tillader lemmerne bliver tørre. Et eksempel i denne forbindelse er, når man kun udfører halvdelen af wudu (rituel afvaskning) og derefter fuldfører den på et andet tidspunkt. I dette tilfælde er ens wudu ugyldig.
Dette understøttes af følgende Hadīth: «Profeten (fred være med ham) så en mand bede, og på bagsiden af hans fod var der en plet på størrelse med en dirham, som ikke var blevet ramt af vand. Profeten (fred være med ham) beordrede ham til at gentage sin wudu´ og bøn» [Berettet af Abu Dāwūd].

Svar: De anbefalede handlinger ved wudu´ er de handlinger, som, hvis de udføres, øger ens belønning, og hvis man ikke udfører dem, pådrager man sig ingen synd, og ens wudu´ er gyldig. De er:
1- At sige: "Bismillāh" (I Allahs navn). Dette understøttes af følgende Hadīth: «Der er ingen wudu for den, der ikke nævner Allahs navn, når det udføres» [Berettet af Abu Dāwūd].
2- Brug af siwāk (tandrensningskvist). Dette understøttes af følgende Hadīth: «Hvis det ikke var fordi, jeg ville forårsage vanskeligheder for mit folk, ville jeg have befalet dem at bruge Siwāk (tandrensningskvist) hver gang de foretager wudu (rituel afvaskning)» [Berettet af Ahmad].
3- At vaske håndfladerne (i starten af wudu) .
4. Vask mellem fingrene. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Udfør wudu grundigt, sørg for at rense mellem fingrene, og overdriv i at skylle næsen, medmindre du faster» [Berettet af Abu Dāwūd, An-Nasā’i, At-Tirmidhi og Ibn Mājah].
5- Den anden og tredje vask af lemmerne.
6- At starte med højre kropsdele først. Dette understøttes af en hadīth af ‘Ā’ishah, de troendes moder, (må Allah være tilfreds med hende) som sagde: «Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) foretrak at begynde med højre side, når han tog sine sandaler på, kæmmede sit hår, rensede sig selv og i alle sine anliggender» [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
7- At sige følgende Dhikr efter wudu: «Ash-hadu allā ilāha illallāh wahdahu lā sharīka lah, wa ash-hadu anna Muhammad ‘abduhu wa rasūluh» (Jeg bevidner, at der ikke er nogen gud værdig tilbedelse undtagen Allah, som ikke har nogen partnere, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans tjener og budbringer). [Berettet af Muslim].
8- Udførelse af to Rak‘ahs (bønne-enheder) efter wudu. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Hvem end der udfører wudu som min wudu og derefter beder to Rak‘ahs uden at lade sine tanker vandre, vil hans tidligere synder blive tilgivet» [Berettet af Al-Bukhāri and Muslim].

Svar: De ting, der ophæver wudu, er: 1. Hvad end der kommer ud af de to private dele, dvs. urin, afføring eller vind.
2. Søvn, sindsløshed, eller bevidstløshed. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Sandelig, øjnene (når de er vågne) er som en snor der binder endetarmen, så den, der falder i søvn, bør tage en rituel afvaskning (wudu)» [Berettet af Abu Dāwūd og Ibn Mājah].
3- At spise kamel-kød. En mand spurgte profeten (fred være med ham): "Skal jeg tage wudu (rituel vask) efter at have spist kamelkød?" Han svarede: "Ja". [Berettet af Muslim].
4- Berøring af de private dele, for eller bag, med hånden uden en barriere. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Den, der rører ved sin penis, skal tage en rituel afvaskning (wudu)» [Berettet af Abu Dāwūd, At-Tirmidhi, og andre].

Svar: Tayammum: Det er brugen af jord eller andet fra jordens overflade, når vand ikke er tilgængeligt, eller det er svært for en at bruge det.
Allah den Ophøjede sagde: (Og hvis I ikke finder vand, så rens jer med ren jord og tør jeres ansigter og hænder med det. Sandelig, Allah er Benådende, mest Tilgivende) [Surat an-Nisā’: 43].

Svar: Vi udfører Tayammum ved at slå jorden én gang med håndfladerne på begge hænder og tørre ansigtet og ydersiden af håndfladerne én gang.
Dette understøttes af, hvad Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde til ‘Ammār ibn Yāsir (må Allah være tilfreds med ham): «Det ville have været tilstrækkeligt for dig at gøre sådan». Derefter slog Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) let på jorden med sine håndflader, blæste støvet væk og førte sine hænder over sit ansigt og sine hænder. [Berettet af Al-Bukhāri and Muslim].

Svar: Alle handlinger der ophæver wudu (Den Rituelle Renselse).
- Og når der er vand til rådighed.

Svar: Khuff: Lædersokkerne, som man tager på fødderne.
- Jawarab, derimod, refererer til sokker, der er lavet af andet end læder.
Det er tilladt at tørre over dem i stedet for at vaske fødderne under wudu´.
Dette understøttes af Hadīth af Al-Mughīrah ibn Shu‘bah (må Allah være tilfreds med ham), at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) udførte wudu´ og tørrede over sine sokker. [Berettet af Abu Dāwūd, At-Tirmidhi, og andre].
- Og i de to Sahīh-samlinger af Al-Bukhāri og Muslim: Han udførte wudu´ og tørrede over lædersokkerne.

Svar: Det er ment til at gøre tingene nemmere for folk og lindre besværet ved at udføre wudu, især i koldt vejr om vinteren og under rejser, når det er svært for en at tage sine sokker af. Allah den Ophøjede sagde: (Allah ønsker jer lethed, og Han ønsker ikke at gøre tingene svære for jer) [Surat al-Baqarah: 185].

Svar: 1- At tage lædersokkerne på, mens man er i en tilstand af Tahārah (rituel renhed), dvs. efter at have udført wudu.
Dette understøttes af Hadithen fra Al-Mughīrah (må Allah være tilfreds med ham), som sagde: Engang var jeg i selskab med Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) på en rejse, og jeg bøjede mig ned for at tage hans lædersokker af, men han sagde: «Lad dem være, for jeg havde taget dem på, da de var i en tilstand af renhed». Så tørrede han over dem. [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
2- Lædersokkerne skal være rene, da det er uacceptabelt at tørre over noget, der er urent.
3- At lædersokkerne skal dække det område, som er obligatorisk at vaske under wudu.
4- Aftørring over lædersokker skal ske inden for den foreskrevne tidsperiode, som er en dag og en nat for den fastboende og tre dage og tre nætter for den rejsende.
Dette er baseret på følgende Hadīth af ‘Ali (må Allah være tilfreds med ham): Sendebuddet fra Allah (må Allahs fred og velsignelser være med ham) satte en grænse på tre dage med deres nætter for rejsende og en dag og nat for den fastboende. [Berettet af Muslim].

Svar: Det er ved at placere sine våde fingre over tæerne og tørre dem op til skinnebenet, ved at bruge højre hånd til at tørre over højre fod og venstre hånd til at tørre over venstre fod. Fingrene skal holdes adskilt under tørringen, og det skal gøres én gang uden at gentage det.

Svar: 1. Når den tilladte periode for aftørring udløber, er det ifølge sharia ikke længere tilladt at tørre over dem. Perioden er én dag og én nat for den fastboende og tre dage og tre nætter for den rejsende.
2- At tage lædersokkerne eller en af dem af efter aftørring.

Svar: Salāh er tilbedelse af Allah gennem specifikke ord og handlinger. Det starter med Takbīr (at sige 'Allāhu Akbar', dvs. 'Allah er den Største') og slutter med Taslīm (at sige 'Assalamu Aleykum wa rahmatullah', dvs. 'Fred være med jer og Allahs barmhjertighed').

Svar: Salah er obligstorisk for enhver muslim.
- Allah den Ophøjede sagde: (Sandelig, bønnen er pålagt de troende på bestemte tidspunkter) [Surat an-Nisā’: 103].

Svar: At forlade bønnen betragtes som frafald fra religionen. Profeten, (Fred og velsignelser være med ham) sagde: «Den pagt, der er mellem os og dem (de vantro), er bønnen. Så den, der opgiver den, har faktisk begået kufr» [Berettet af Abu Dāwūd, At-Tirmidhi, og andre].

Svar: Der er fem bønner i løbet af dagen og natten.
- Fajr (daggry) bøn - to Rak‘ahs.
- Dhuhr (middag) bøn - fire Rak‘ahs.
- ‘Asr (eftermiddags) bøn - fire Rak‘ahs.
- Maghrib-bønnen (solnedgangsbønnen) - tre Rak‘ahs.
- ‘Ishā’ (nat) bøn - fire Rak‘ahs.

Svar: 1- Islam; for en vantros bøn er ugyldig, fordi Shirk (polyteisme) gør gerninger værdiløse.
Allah den Ophøjede sagde: (Hvis du sætter andre ved Allahs side, vil dine handlinger være forgæves) [Surat az-Zumar: 65].
2- Fornuft; da bønnen fra en sindssyg person er ugyldig.
3- skelneevne: Det er ikke gyldigt fra et lille barn, der ikke kan skelne.
Som Profeten (fred være med ham) sagde: «Der er tre (typer mennesker), hvis handlinger ikke registreres af Pennen: den sovende, indtil han vågner, den mindreårige, indtil han når puberteten, og den sindssyge, indtil han genvinder sin forstand eller bliver bevidst» [Berettet af Abu Dāwūd, An-Nasā’i, At-Tirmidhi og Ibn Mājah].
4. Niyyah (intention).
I en Hadīth blev følgende fortalt: «Sandelig, belønningen for handlinger afhænger udelukkende af intentionerne, og hver person vil blive belønnet i henhold til, hvad han havde til hensigt» [Berettet af Al-Bukhāri].
5- Begyndelsen af den foreskrevne tid. Allah den Ophøjede sagde: (Sandelig, bønnen er pålagt de troende på bestemte tidspunkter) [Surat an-Nisā’: 103].
6- Tahārah, dvs. fjernelse af Hadath (rituel urenhed). Dette understøttes af følgende Hadīth: «Allah accepterer ikke bønnen fra en af jer, der er i tilstanden af Hadath (rituel urenhed), før han udfører wudu» [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
7- Renselse fra fysisk urenhed. Og Allah, Den Ophøjede, sagde: (Og rens dine klæder!) [Surat al-Muddaththir: 4].
8- Dækning af ‘Awrah (kropsdele, der skal dækkes). Allah den Ophøjede sagde: (O Adams børn! Tag jeres prydelse (ved at bære jeres rene tøj), ved ethvert bedested) [Surat al-A‘rāf: 31].
9- At vende sig mod Qiblah (retningen mod Ka‘bah). Allah den Ophøjede sagde: (Så vend dit ansigt mod Al-Masjid Al-Haram (i Mekka). Og hvor end I befinder jer, vend jeres ansigter (i bøn) i den retning) [Surat al-Baqarah: 144].

Svar: Der er fjorten søjler, som er:
- At stå op i den obligatoriske bøn for den, der er i stand til det. Dette er baseret på Hadīth af ‘Imrān ibn Husayn (må Allah være tilfreds med ham), at han rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Bed stående; hvis du ikke kan, så siddende; hvis du ikke kan, så liggende på din side» [Berettet af Al-Bukhāri].
- Indledende Takbīr, som er at sige: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største). Dette er fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Når du står for at bede, så sig Takbīr (sig: Allāhu Akbar)» [Berettet af Al-Bukhāri og Muslim].
- Recitering af Surat al-Fātihah. Dette er fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Der er ingen bøn for den, der ikke reciterer åbningen af Bogen (Surat al-Fātihah)» [Berettet af Al-Bukhāri og Muslim].
-Rukū‘ (bøjning) mens man retter ryggen og holder hovedet på linje med ryggen.
- Rejse sig fra Rukū.
- Stå rank. For profeten - fred være med ham - sagde: «Så bøj dig (ruku), indtil du er rolig i din bøjning (ruku), derefter rejs dig op (fra ruku), indtil du står rank» [Berettet af Al-Bukhāri og Muslim].
- Sujūd (tilbedelse ved at kaste sig ned): Det er ved at placere ens pande, næse, håndflader, knæ og tæer på jorden, mens man udfører en sajda (tilbedelse ved at kaste sig ned).
- At rejse sig op fra Sujūd.
- At sidde mellem de to sajda (nedkastelser). Dette er fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Så bøj dig ned (i sujud), indtil du er rolig i din bøjning (sajda), og sæt dig derefter op, indtil du er rolig i din siddende position» [Berettet af Al-Bukhāri og Muslim].
Det er Sunnah at sidde på sin venstre fod, mens man vender den højre fod opretstående og peger mod Qiblah. Dette understøttes af en hadīth af ‘Ā’ishah, de troendes moder, (må Allah være tilfreds med hende) som sagde: «Og han plejede at placere sit venstre ben fladt og hæve sit højre ben» [Berettet af Muslim].
- Ro, som er stilhed i udførelsen af hver fysisk søjle.
- Den sidste Tashahhud. Dette er baseret på følgende Hadīth af Ibn Mas‘ūd (må Allah være tilfreds med ham): Vi plejede at sige i bønnen, før Tashahhud blev pålagt. [Berettet af An-Nasā’i og dens oprindelse findes i de to Sahīh-samlinger].
- At sidde for Tashahhud.
- Udførelse af to Taslīms ved at sige: "As-salāmu ‘alaykum wa rahmatullāh" (må Allahs fred og barmhjertighed være med jer) to gange. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Han plejede at udføre Taslīm til højre og venstre ved at sige: 'As-salāmu ‘alaykum wa rahmatullāh, as-salāmu ‘alaykum wa rahmatullāh (må Allahs fred og barmhjertighed være med jer, må Allahs fred og barmhjertighed være med jer)» [Berettet af At-Tirmidhi og andre].
- At opretholde den foreskrevne rækkefølge af søjlerne som nævnt; så hvis man med vilje udfører sujud (nedkastelse) før bøjning (ruku), er hans bøn ugyldig. Men hvis han gør det utilsigtet, skal han vende tilbage for at udføre bøjning (ruku) først og derefter sujud (nedkastelse).

Svar: De obligatoriske handlinger i bønnen er følgende otte:
1- At sige Takbīrs (sige: Allāhu Akbar) udover den indledende Takbīr.
2- At sige: "Sami‘allāhu liman hamidah" (Allah hører den, der priser Ham) af Imamen og den, der beder alene.
3- At sige: "Rabbanā wa laka al-hamd" (O vores Herre, al lovprisning tilhører Dig).
4- At sige: "Subhāna rabbiya Al-‘Athīm" (Ære være min Herre, den Almægtige) én gang i Rukū‘ (bøjning).
5- At sige: "Subhāna rabbiya Al-A‘lā" (Ære være min Herre, den Højeste) én gang i Sujūd (nedkastelse).
6- At sige: "Rabbighfir lī" (O min Herre, tilgiv mig) mellem de to sujud (nedkastninger).
7- At sige den første Tashahhud.
8- At sidde til den første Tashahhud.

Svar: Der er elleve, som er:
1- At recitere Du‘ā’ al-Istiftāh (den indledende bøn) efter at have lavet den indledende Takbīr, ved at sige: "Subhānak Allāhumma wa bihamdika, wa tabāraka ismuka, wa ta‘ālā jadduka, wa lā ilāha ghayruk" (Æret være Du, O Allah, og al lovprisning til Dig, og velsignet er Dit Navn, og ophøjet er Dit majestæt, og der er ingen gud værdig tilbedelse undtagen Dig). Og dette kaldes: Åbningsbønnen (Du'a al-Istiftah)
2- At sige Ta‘awwudh (At søge tilflugt) (ved at sige: A‘ūdhu billāh min ash-shaytān ar-rajīm) (Jeg søger tilflugt hos Allah fra den forbandede djævel).
3- At sige: "Bismillāh ar-Rahmān ar-Rahīm" (I Allahs Navn, den Mest Nådige, den Mest Barmhjertige).
4- At sige: "Āmīn" ((Amen) (O Allah accepter)).
5- At læse en surah efter Surat al-Fātihah.
6- At recitere Koranen højlydt af Imamen.
7- At sige efter Tahmīd (lovprisning af Allah): "Mil’as-samāwāti wa mil’al-ardi wa mil’a mā shi’ta min shay’in ba‘d" ('Må din lovprisning fylde himlene, fylde jorden, og fylde det, Du ønsker af noget derudover).
8- Hvad der er mere end én gang i Tasbīh under Rukū‘. Det vil sige: den anden og tredje Tasbīh, og hvad der er mere end det.
9- Hvad der er mere end én gang i Tasbīh under Sujūd (nedkastelse).
10- At sige mere end én gang: "Rabbighfir lī" mellem de to sujud (nedkastelser).
11- At påkalde Allahs velsignelser og bøn over Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) og over hans familie (fred og velsignelser være med ham og dem) under den sidste Tashahhud, og bede om en bøn derefter.
De anbefalede handlinger (Sunan af handlinger), som kaldes stillingerne, er:
1- At løfte begge hænder med den indledende Takbīr.
2- At løfte begge hænder, når man udfører Rukū‘.
3- At løfte begge hænder, når man rejser sig fra Rukū‘.
4- At sænke hænderne efter det.
5- At placere højre hånd over den venstre.
6- At kigge på ens sted for sujud.
7- Efterlade et mellemrum mellem fødderne, mens man står.
8- At gribe knæene med begge hænder med fingrene spredt ud i Rukū‘, mens man retter ryggen og holder hovedet på linje med ryggen.
9- At hvile sujud-legemerne på jorden, samtidig med at man sikrer, at alle berører jorden.
10- At holde armene væk fra siderne, maven væk fra lårene og lårene væk fra benene; holde knæene fra hinanden og holde fødderne rank op med tæerne adskilt og deres bund rørende jorden; placere hænderne på linje med skuldrene, mens de er spredt ud og med fingrene samlet.
11- At engagere sig i Iftirāsh (at placere venstre fod på siden og sidde på den; og holde højre fod op, mens man hviler på bunden af tæerne og vender dem mod Qiblah) mens man sidder mellem de to sujud og under den første Tashahhud. Dog, udføre Tawarruk (at sidde med venstre bagdel på jorden, højre fod op med tæerne pegende mod Qiblah, og venstre fod på siden, der kommer ud under højre fod) under den anden Tashahhud.
12- At placere hænderne spredt ud på lårene med fingrene samlet mellem de to sujud og under Tashahhud; dog kan man i sidstnævnte knytte lillefingeren og ringfingeren på højre hånd, lave en ring med tommelfingeren og langfingeren og pege med pegefingeren, når man nævner Allah.
13- At dreje ansigtet til højre og derefter til venstre, når man laver Taslīm.

Svar: 1- At udelade en af søjlerne eller betingelserne for bønnen.
2- At tale bevidst.
3- At spise eller drikke.
4- Mange efterfølgende bevægelser.
5- At udelade en af de obligatoriske handlinger i bønnen med vilje.

Svar: Måden at bede på er som følger:
1- At vende sig mod Qibla med hele din krop, uden at afvige eller vende sig væk fra den retning.
2- Foretag intentionen for den specifikke bøn man han til hensigt at udføre i sit hjerte uden at udtale sin intention.
3- Foretag åbnings-Takbīr ved at sige: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største) mens man løfter hænderne i skulderhøjde.
2- Placer højre håndflade oven på venstre hånd over brystet.
5- Reciter åbningsbønnen ved at sige: "Allāhumma bā‘id baynī wa bayna khatāyāy kama bā‘dta bayna al-mashriq wa al-maghrib, Allāhumma naqqini min khatāyāy kama yunaqqa ath-thawb al-abyad min ad-danas, Allāhumma ighsilni min khatāyāy bil mā’i wa ath-thalji wa al-barad" (O Allah, adskil mig fra mine synder, som Du har adskilt Øst fra Vest. O Allah, rens mig for mine synder, som den hvide klædning renses for pletter. O Allah, vask mine synder væk med is, vand og hagl).
Eller ved at sige: «Subhānak Allāhumma wa bihamdika wa tabārak ismuka wa ta‘āla jadduka, wa la ilāha ghayruk» (Ære og lovprisning tilkommer Dig, O Allah. Velsignet er Dit Navn og Ophøjet er Din Majestæt, og der er ingen værdig til tilbedelse undtagen Dig).
6- Søg tilflugt hos Allah ved at sige: «A‘ūdhu billāh min ash-shaytān ar-rajīm» (Jeg søger tilflugt hos Allah fra den forbandede djævel).
7- Sig Bismillah og reciter Surat al-Fātihah ved at sige: "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige) 1 Alhamdu lillahi Rabbil 'alamin (Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre) 2 Ar-Rahman ar-Rahim (Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige) 3 Mālikī yawmi ad-dīn (Herre over dommens dag) 4 Iyyāka na'budu wa iyyāka nasta'īn (Dig alene tilbeder vi, og Dig alene søger vi hjælp fra) 5 Ihdinaṣ-ṣirāṭ al-mustaqīm (Led os på den rette vej) 6 Ṣirāṭ al-ladhīna an'amta 'alayhim ghayri al-maghḍūbi 'alayhim walā aḍ-ḍāllīn (Vejen for dem, som Du har velsignet, ikke dem, som har pådraget sig Din vrede (såsom jøderne), og ikke de vildfarne (såsom de kristne)) 7 [Surat al-Fātihah: 1-7].
Sig derefter: "Āmīn", hvilket betyder: O Allah, besvar bønnen.
8- Reciter derefter, hvad du kan af Qur’anen, og forlæng recitationen i morgenbønnen.
9- Så lav ruku, hvilket betyder at bøje ryggen for at ære Allah og lave Takbīr, når man bøjer sig (i ruku), mens man løfter hænderne i skulderhøjde. Det er en Sunnah at strække ryggen og holde hovedet i linje med ryggen, mens man placerer hænderne, med fingrene adskilt, på knæene.
10- Sig følgende i Rukū‘: "Subhāna rabbiya Al-‘Athīm" (Æret være min Herre, den Almægtige) - tre gange. Hvis man tilføjer: "Subhānak Allāhumma wa bihamdik, Allāhumma ighfir lī" (Æret være Dig, O Allah, og al pris tilkommer Dig. O Allah, tilgiv mig), vil det være godt.
11- Man Løfter derefter sit hoved fra Rukū‘ mens man siger: "Sami‘allāhu liman hamidah" (Allah hører den, der priser Ham), og man løfter derefter hænderne op til skulderhøjde. Den, der beder bag Imamen, siger ikke: "Sami‘allāhu liman hamidah"; i stedet skal man sige: "Rabbanā wa laka al-hamd" (O vores Herre, al pris tilkommer Dig).
12- Efter at have rejst sig fra Rukū‘, siger man: "Rabbanā wa laka al-hamd mil’a as-samāwāti wa mil’a al-ardi wa mil’a mā shi’ta min shay’in ba‘d" (O vores Herre, al lovprisning tilhører Dig, (Må din lovprisning) fylde himlene, fylde jorden, og fylde det, Du ønsker af noget derudover).
13- Foretag den første nedkastning (sajda), mens du siger: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største) og nedkast (lav sujud) på syv dele af kroppen: panden, næsen, håndfladerne, knæene og tåspidserne, hold armene væk fra siderne og spred ikke armene på jorden, og vend tåspidserne mod Qiblah.
14- Sig i nedkastningen (sujud): "Subhāna rabbiya Al-A‘lā" (Æret være min Herre, den Højeste) - tre gange. Hvis man tilføjer: "Subhānak Allāhumma wa bihamdik, Allāhumma ighfir lī" (Æret være Dig, O Allah, og al pris tilkommer Dig. O Allah, tilgiv mig), vil det være godt.
15- Løft hovedet fra nedkastningen (sujud), mens du siger: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største).
16- Sid på din venstre fod mellem de to nedkastninger (sujud), mens du holder den højre fod opretstående, og placer dine hænder på dine lår og knæ.
17- Sig følgende, mens du sidder mellem de to nedkastninger (sajda): «Rabb ighfir lī warhamnī wahdinī warzuqnī wajburnī wa ‘āfinī» (O Herre, tilgiv mig, hav barmhjertighed med mig, vejled mig, forsyn mig, forbedr min situation, og skænk mig velbefindende/sundhed/beskyttelse/frelse/sikkerhed).
19- Foretag den anden nedkastning (sajda) på samme måde som den første, både hvad angår hvad der skal siges og gøres; sig Takbīr (Allāhu Akbar) i det øjeblik du går i sujud.
19- Rejs dig fra den anden nedkastning (sajda), mens du siger: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største), og udfør den anden Rak‘ah (bønneenhed) som den første, men uden at recitere åbningsbønnen.
20- Og derefter sidder man efter afslutningen af den anden Rak‘ah, mens man siger: 'Allāhu Akbar' (Allah er den Største), og sidder som man sidder mellem de to nedkastninger (sajda).
21- Læs Tashahhud i denne siddende stilling, og sig: At-tahiyyātu lillāhi wa as-salawātu wa at-tayyibātu, as-salāmu ‘alayka ayyuha an-nabiyy wa rahmatullāhi wa barakātuh, as-salāmu ‘alayna wa ‘ala ‘ibādillāhi as-sālihīn, ash-hadu alla ilāha illallāh wa ash-hadu anna Muhammadan ‘abduhu wa rasūluh. Allāhumma salli ‘ala Muhammad wa ‘ala āli Muhammad kama sallayta ‘ala Ibrāhīma wa ‘ala āli Ibrāhīma innaka hamīdun majīd, wa bārik ‘ala Muhammad wa ‘ala āli Muhammad kama bārakta ‘ala Ibrāhīma wa ‘ala āli Ibrāhīma innaka hamīdun majīd. A‘ūdhu billāhi min ‘adhābi jahannam wa min ‘adhābi al-qabr wa min fitnat al-mahya wa al-mamāt wa min fintnat al-masīh ad-dajjāl" (Alle hilsener, bønner og gode ting tilhører Allah. Må Allahs fred, barmhjertighed og velsignelser være over dig, O Profet. Fred være over os og over Allahs gode slaver. Jeg bevidner, at der ingen gud er værdig tilbedelse undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans slave og Sendebud. O Allah, ophøj omtalen af Muhammad og Muhammads familie, som Du ophøjede omtalen af Abraham og Abrahams familie, Du er sandelig Lovprist, Mest Glorværdig. O Allah, velsign Muhammad og Muhammads familie, som Du velsignede Abraham og Abrahams familie, Du er sandelig Lovprist, Mest Glorværdig. Jeg søger tilflugt hos Allah fra Helvedes ilds pine, fra gravens pine, fra livets og dødens prøvelse, og fra Antikrists prøvelse). Bed derefter til din Herre og bed om alt det gode, du ønsker i dette liv og i det hinsidige.
22- (Taslīm) at dreje hovedet til højre og sige: 'As-salāmu ‘alaykum wa rahmatullāh' (Må Allahs fred og barmhjertighed være over dig), og derefter dreje hovedet til venstre og sig det samme.
23- Hvis det er en tre-Rak‘ah eller fire-Rak‘ah bøn, skal man stoppe ved slutningen af den første Tashahhud, som er: 'Ash-hadu allā ilāha illallāh wa ash-hadu anna Muhammad ‘abduhu wa rasūluh' (Jeg bevidner, at der ingen gud er værdig tilbedelse undtagen Allah, og jeg bevidner, at Muhammad er Hans slave og sendebud)
24- Rejs dig op, mens du siger: "Allāhu Akbar" (Allah er den Største), og løft hænderne i højde med skuldrene.
25- Udfør resten af bønnen på samme måde som den anden Rak‘ah, bortset fra at kun Surat-al-Fātihah skal reciteres.
26- Sid derefter i Tawarruk-positionen, hvor du holder din højre fod op, strækker din venstre fod ud under din højre ben, hviler bagdelen på jorden, og placerer dine hænder på lårene på samme måde som i den første Tashahhud.
27- Reciter hele Tashahhud, mens du sidder i denne position:

"Attahiyyātu lillāhi waṣ-ṣalawātu waṭ-ṭayyibātu, as-salāmu ‘alayka ayyuhan-nabiyyu wa raḥmatullāhi wa barakātuh, as-salāmu ‘alaynā wa ‘alā ‘ibādillāhiṣ-ṣāliḥīn. Ashhadu allā ilāha illallāh wa ashhadu anna Muḥammadan ‘abduhu wa rasūluh. Allāhumma ṣalli ‘alā Muḥammad wa ‘alā āli Muḥammad, kamā ṣallayta ‘alā Ibrāhīm wa ‘alā āli Ibrāhīm, innaka ḥamīdun majīd. Allāhumma bārik ‘alā Muḥammad wa ‘alā āli Muḥammad, kamā bārakta ‘alā Ibrāhīm wa ‘alā āli Ibrāhīm, innaka ḥamīdun majīd. A‘ūdhu billāhi min ‘adhābi jahannam, wa min ‘adhābil-qabr, wa min fitnatil-maḥyā wal-mamāt, wa min fitnatil-masīḥid-dajjāl".
22- (Taslīm) så drej hovedet til højre og sig: 'As-salāmu ‘alaykum wa rahmatullāh' (Må Allahs fred og barmhjertighed være over dig), og derefter drej hovedet til venstre og sig det samme.

Svar: Man siger: "Astaghfirullāh" (Jeg beder Allah om tilgivelse) -tre gange.
Derefter siger man: "Allāhumma anta as-salām wa minka as-salām, tabārakta yā dhā al-jalāli wa al-ikrām" (O Allah, Du er fredens kilde, og al fred kommer fra Dig. Velsignet er Du, O Besidder af majestæt og ære).
- "La ilāha illallāh wahdahu la sharīka lah, lahu al-mulku wa lahu al-hamdu wa huwa ‘ala kulli shay’in qadīr, Allāhumma la māni‘a lima a‘tayt wa la mu‘ti lima mana‘t wa la yanfa‘u dhal-jaddi minka al-jadd" (Der er ingen gud værdig tilbedelse undtagen Allah alene uden partnere. Ham tilhører kongedømmet og Ham tilhører al lovprisning, og Han er i stand til alting. O Allah, ingen kan tilbageholde, hvad Du har givet, og ingen kan give, hvad Du har tilbageholdt. De riges rigdom kan ikke gavne dem mod Dig).
"La ilāha illallāh wahdahu la sharīka lah, lahu al-mulku wa lahu al-hamdu wa huwa ‘ala kulli shay’in qadīr, la hawla wa la quwwata illa billāh, la ilāha illallāh wa la na‘budu illa iyyāh, lahu an-ni‘matu wa lahu al-fadl wa lahu ath-thanā’ al-hasan, la ilāha illallāh mukhlisīn lahu ad-dīn wa law kariha al-kāfirūn" (Der er ingen gud værdig at tilbede undtagen Allah alene, uden partner. Til Ham tilhører suveræniteten, og til Ham tilhører lovprisningen, og Han er i stand til alting. Der er ingen magt og ingen styrke undtagen med Allah; der er ingen gud værdig at tilbede undtagen Allah, og vi tilbeder ingen andre end Ham. Ham tilhører al velsignelse, al nåde og al smuk lovprisning. Der er ingen gud værdig tilbedelse undtagen Allah, og vi dedikerer vores religion oprigtigt til Ham, selvom de vantro måtte misbillige det").
- "Subhānallāh" (Æret være Allah)- 33 gange.
- "Alhamdulillāh" (Al lovprisning tilkommer Allah) - 33 gange.
- "Allāhu Akbar" (Allah er den Største) - 33 gange.
Så, for at fuldende hundrede, sig: (La ilāha illallāh wahdahu la sharīka lah, lahu al-mulku wa lahu al-hamdu wa huwa ‘alā kulli shay’in qadīr) Der er ingen gud der er værdig at blive tilbedt undtagen Allah alene uden partnere. Ham tilhører suveræniteten, og Ham tilhører al lovprisning, og Han er i stand til alle ting.
- Læs Surat al-Ikhlās og Al-Mu‘awwidhāt (Surat al-Falaq og Surat an-Nās) tre gange efter Fajr- og Maghrib-bønnerne, og én gang efter de andre bønner.
- Læs Āyat al-Kursi (vers nr. 255 af Surat al-Baqarah) - én gang.

Svar: - To Rak‘ahs før Fajr.
- Fire Rak‘ahs før Dhuhr.
- To Rak‘ahs efter Dhuhr
- To Rak‘ahs efter Maghrib.
- To Rak‘ahs efter ‘Ishā’.
Deres dyder: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Allah bygger et hus i Paradis for den, der beder tolv frivillige Rak‘ahs i løbet af en dag og nat» [Berettet af Muslim, Ahmad og andre].

Svar: Den bedste dag i ugen er fredag, som profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Fredag er blandt de bedste af jeres dage. Det er dagen, hvor Adam blev skabt, og dagen, hvor han døde. Det er dagen, hvor Trompeten vil blive blæst, og dagen, hvor Skriget vil lyde; så send flere velsignelser over mig på den dag, for jeres velsignelser vil blive præsenteret for mig». De sagde: O Allahs Sendebud, hvordan kan det være, at vores velsignelser vil blive præsenteret for dig, mens din krop er forfaldet? - er blevet til støv/nedbrudt - Han svarede: «Allah den Almægtige har forbudt jorden at fortære profeternes kroppe» [Berettet af Abu Dāwūd og andre].

Svar: Det er en individuel obligatorisk pligt for enhver mandlig, voksen, mentalt moden/i sin fulde forstand og bosiddende muslim.
Allah den Ophøjede sagde: (O I, som tror (muslimer)! Når der kaldes til bøn (Salah) på fredagens dag (Jumu'ah-bøn), så skynd jer til Allahs ihukommelse [Jumu'ah religiøs tale (Khutbah) og Salah] og lad handlen ligge. Det er bedre for jer, hvis I vidste det!) [Surat al-Jumu‘ah: 9].

Svar: Jumu‘ah-bønnen består af to Rak‘ahs, hvor Imamen reciterer Koranversene højt, og som er forudgået af to Khutbahs (prædikener).

Svar: Det er ikke tilladt at undlade Jumu‘ah-bønnen, undtagen med en Sharia-godkendt undskyldning. Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Den, der forsømmer tre fredagsbønner af forsømmelighed, Allah sætter et segl på hans hjerte» [Berettet af Abu Dāwūd og andre].

Svar: 1- At tage et bad. Dette er fordi Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «At tage et bad om fredagen er obligatorisk for enhver, der er kommet i puberteten» [Berettet af Al-Bukhāri].
2- At tage parfume på. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Det er obligatorisk for muslimer at tage et bad om fredagen, og anvende noget af sin families parfume» [Berettet af Ahmad og At-Tirmidhi].
3- At bære det bedste tøj. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Der er intet galt i, at en af jer, hvis han har råd, har to klæder til fredag, udover hans to arbejdsklæder» [Berettet af Ibn Mājah og Mālik i Al-Muwatta’ Samlingen].
4- At tage tidligt afsted til moskeen.
5- At komme gående til moskeen. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Den, der tager et rituelt bad (ghusl) og vasker (håret) om fredagen, går tidligt ud (til fredagsbønnen) og kommer tidligt, kommer tæt på Imamen og lytter opmærksomt, vil få belønningen af et års faste og nattebøn for hvert skridt, han tager» [Berettet af At-Tirmidhi og An-Nasā’i].
6- At øge bønner af velsignelser over profeten (fred og velsignelser være med ham). Profeten, (Fred og velsignelser være med ham) sagde: «Påkald velsignelser over mig hyppigt om fredagen, for det er en dag, som englene er vidne til. Ingen vil påkalde velsignelser over mig uden at hans påkaldelse af velsignelse bliver præsenteret for mig, indtil han stopper» [Berettet af Ibn Mājah].
7- Recitere Surat al-Kahf. Dette understøttes af følgende Hadīth: «Den, der reciterer Surat al-Kahf om fredagen, vil få lys mellem de to fredage» [Berettet af Al-Hākim og andre].
8- At søge den time, hvor bønner mest sandsynligt bliver besvaret. Dette er baseret på Hadith af Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham), som rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) nævnte fredag og sagde: «Der er en time om fredagen, hvor ingen muslim beder Allah den Ophøjede om noget, mens han står i bøn, undtagen at Allah vil give det til ham» [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].

Svar: ‘Abdullah ibn ‘Umar (må Allah være tilfreds med ham og hans far) rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Fællesbønnen er syvogtyve grader mere belønnende end en bøn, der udføres af én person alene» [Berettet af Muslim].

Svar: Det betyder hjertets tilstedeværelse og kroppens ro, mens man udfører bønnen.
Allah den Ophøjede sagde: (De troende har opnået sand succes 1 De, som i deres Salâh (bøn) er Khâshi’ûn (ydmyge) 2 [Surat al-Mu’uminūn: 1-2].

Svar: Det er en obligatorisk pligt, der skal betales på en bestemt type ejendom, som skal gives til en bestemt gruppe mennesker på et bestemt tidspunkt.
Det er en af islams søjler og en obligatorisk almisse, der tages fra de rige og gives til de fattige.
Allah den Ophøjede sagde: (Og giv zakat) [Surat al-Baqarah: 43].

Svar: Det er noget andet end zakah, da det indebærer at give hvad som helst som almisse, der kan bruges til enhver form for godhed på ethvert tidspunkt.
Allah den Ophøjede sagde: (Og giv ud i for Allahs sag) [Surat al-Baqarah: 195].

Svar: Det betyder at tilbede Allah ved at afholde sig fra de ting, der bryder fasten, fra daggry til solnedgang, mens man har intentionen om at faste. Og det er af to typer:
1- Obligatorisk faste: såsom faste i måneden Ramadan, som er en af islams søjler.
Allah den Ophøjede sagde: (O, I, som tror! Faste er foreskrevet for jer, ligesom det var foreskrevet dem før jer; for at I må blive gudfrygtige) [Surat al-Baqarah: 183].
2- Frivillig faste: såsom faste om mandagen og torsdagen hver uge; faste tre dage hver måned, hvor de bedste er de Hvide Dage (13., 14., 15.) i hver måne-måned (måne-kalender).

Svar: Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Den, der faster Ramadan af tro og søger belønning fra Allah, vil få sine tidligere synder tilgivet» [Berettet af Al-Bukhāri og Muslim].

Svar: Abu Sa‘īd al-Khudri (må Allah være tilfreds med ham) rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «"Den, der faster en dag for Allahs skyld, vil Allah holde hans ansigt væk fra Helvede halvfjerds efterår» [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
Halvfjerds efterår betyder: halvfjerds år.

Svar: 1- At spise og drikke med vilje.
2- At kaste op med vilje.

Svar: 1- At skynde sig at bryde fasten.
2- At spise sahur (måltid før daggry) og udsætte det så længe som muligt.
3- At øge gode gerninger og tilbedelse.
4- At sige "Jeg faster" hvis nogen fornærmer en.
5- At bede (lave dua) ved iftar (måltid ved solnedgang).
6- At bryde fasten med friske dadler eller tørrede dadler, og hvis det ikke er muligt, så med vand.

Svar: Hajj betyder at tilbede Allah den Ophøjede ved at besøge Hans Hellige Hus (Kaaba) og udføre specifikke ritualer på bestemte tidspunkter.
Allah den Ophøjede sagde: (Menneskene er forpligtede over for Allâh til at valfarte til Huset, såfremt de er i stand til at drage dertil. Hvis nogen fornægter, så er Allâh bestemt uafhængig af verdenerne) [Surat Āl ‘Imrān: 97].

Svar: 1- Ihram (At indtræde i Ihram-tilstand med intentionen om at udføre Hajj).
2- At opholde sig på Arafah.
3- Tawaf al-Ifadah (gå rundt om Kaaba) efter Arafah.
4- Sa'i (gå mellem Safa og Marwah).

Svar: Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) rapporterede, at han hørte Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sige: «Den, der udfører Hajj for Allahs skyld, mens han afholder sig fra samleje og grimt sprog, vil vende tilbage (fri for synder) som var han født på ny» [Berettet af Al-Bukhāri og andre].
- Som var han født på ny» betyder: fri for synder

Svar: Umrah (mindre pilgrimsrejse) betyder at tilbede Allah den Ophøjede ved at besøge Hans Hellige Hus (Kaaba) for at udføre specifikke ritualer, (og som kan udføres) på ethvert tidspunkt.

Svar: 1- Ihram (At indtræde i Ihram-tilstand med intentionen om at udføre Umrah).
2- Tawaf (gå rundt om Kaaba).
3- Sa'i (gå mellem Safa og Marwah).

Svar: Jihad for Allahs skyld betyder at anstrenge sig og gøre en indsats for at udbrede islam og forsvare den og dens folk, eller at kæmpe mod en fjende af islam og dens folk.
Allah den Ophøjede sagde: (Og stræb hårdt med jeres rigdom og jeres liv i Allahs sag. Det er bedre for jer, hvis I blot vidste!) [Surat at-Tawbah: 41].
*******

Svar: Abu Hurayrah (må Allah være tilfreds med ham) rapporterede, at Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) sagde: «Ser I, hvis der var en flod ved døren til en af jer, og man vaskede sig i den fem gange om dagen, ville der så være noget af ens urenhed tilbage?" De sagde: "Nej, intet af ens urenhed ville være tilbage." Han sagde: "Det er som de fem obligatoriske bønner, ved hvilke Allah udsletter synder». [Fortalt af Al-Bukhāri og Muslim].
- Urenhed: snavs.

Svar: Han er Muhammad ibn ‘Abdullah ibn ‘Abd al-Muttalib ibn Hāshim. Hāshim var fra Quraysh, som tilhører araberne, der er efterkommere af Ismā‘il (Ismael), søn af Ibrāhim (Abraham) må de bedste fred og velsignelser være over ham og vores profet.

Svar: Āminah bint Wahb.

Svar: Hans far døde i Madīnah, da han (må Allahs fred og velsignelser være med ham) stadig var et foster i sin mors livmoder og endnu ikke var født.

Svar: Han blev født i Elefantens År, på en mandag, i måneden Rabī‘ al-Awwal.

Svar: I Makkah.

Svar: Umm Ayman, Profetens faders frigivne kvinde.
- Thuwaybah, hans onkel Abu-Lahabs frigivne kvinde.
- Halīmah as-Sa‘diyyah.

Svar: Hans mor døde, da han var seks år gammel, og hans bedstefar, ‘Abd al-Muttalib, tog sig af ham efter hendes død.

Svar: Da han var otte år gammel, døde hans bedstefar, og hans onkel, Abu Tālib, tog sig af ham.

Svar: Han rejste med sin onkel til Levanten (Bilad-ul-Sham), da han var tolv år gammel.

Svar: Han (må Allahs fred og velsignelser være med ham) rejste for anden gang på en handelsrejse for Khadījah (må Allah være tilfreds med hende). Da han vendte tilbage fra den rejse, giftede han sig med hende; han var femogtyve år gammel.

Svar: Quraysh genopbyggede Kabaen, da han var femogtredive år gammel.
Da de var uenige om, hvem der skulle genplacere den Sorte Sten, søgte de hans dom; så han lagde den på et stykke stof og beordrede hver af de fire stammer til at holde i hver sin ende af stoffet. Da de løftede den, genplacerede han (må Allahs fred og velsignelser være med ham) den med sine hænder.

Svar: Han var fyrre år gammel, og han blev sendt som en bringer af gode nyheder og som en advarer for hele menneskeheden.

Svar: Den sandfærdige drøm, han så ikke en drøm, uden at den kom så sand og klar som morgenens første lys.

Svar: Han tilbad Allah i Hira-hulen og forsynede sig med proviant til det formål.
Og åbenbaringen kom til ham, mens han var i hulen og tilbad Allah.

Svar: Versene, hvor Allah den Ophøjede siger: (Læs! I din Herres navn, som har skabt (alt, hvad der findes) 1 Skabte mennesket fra en klump (et stykke tykt koaguleret blod) 2 Læs! Og din Herre er den Mest Generøse 3 Som har lært (skrivning) med pennen 4 Lærte mennesket det, han ikke vidste 5) [Surat al-‘Alaq: 1-5].

Svar: - Fra mændene: Abu Bakr as-Siddīq.
- Fra kvinderne: Khadījah bint Khuwaylid.
- Fra drengene: ‘Ali ibn Abi Tālib.
- Fra de frigivne slaver: Zayd ibn Hārithah.
- Fra slaverne: Bilāl al-Habashi (må Allah være tilfreds med dem).

Svar: Da‘wah til Islam blev udført i hemmelighed i næsten tre år. Derefter blev Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) beordret til at kalde folk til Islam offentligt.

Svar: Polyteisterne begyndte at skade ham og muslimerne alvorligt, indtil de troende fik tilladelse til at emigrere til Najāshi (Negus) i Abyssinien.
Svar: Polyteisterne blev enige om at dræbe Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham); dog beskyttede Allah ham og omgav ham med hans onkel, Abu Tālib, for at beskytte ham mod dem.

Svar: Både hans onkel Abu Tālib og hans kone Khadījah (må Allah være tilfreds med hende).

Svar: Det fandt sted, da Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) var halvtreds år gammel. På denne rejse blev de fem daglige bønner foreskrevet.
Svar: Isra’: Det var en rejse fra den Hellige Moské (i Mekka) til Aqsa Moskéen (i Jerusalem).
Svar: Mi‘raj: Det var opstigningen fra Aqsa Moskéen til himlen, derefter til Sidrat al-Muntaha (Lote-træet ved den yderste grænse).

Svar: Han kaldte folkene fra Tā’if til Islam og præsenterede sig selv for folkene under sæsoner og opholdssteder, indtil Ansār (Støtterne) fra Madīnah kom, troede på Profeten, må Allahs nåde og velsignelser være over ham, og gav ham deres løfte om at støtte ham.

Svar: Han blev der i tretten år.

Svar: Han emigrerede fra Mekka til Madīnah.

Svar: Ti år.

Svar: Zakah, faste, Hajj, Jihad, Adhān (bønnekald) og andre islamiske lovgivninger, der blev foreskrevet, da profeten var i Madīnah.

Svar: - Den store Slag ved Badr: I det andet år af hijra (udvandringen).
- Slaget ved Uhud: i det tredje år af hijra.
- Ahzāb-Slaget: (Konfødererede) i det femte år af Hijra.
- Erobringen af Mekka: i det ottende år af hijra.

Svar: Versene, hvor Allah den Ophøjede siger: (Og frygt den Dag, hvor I skal bringes tilbage til Allah. Da skal hver person få, hvad han har tjent, og de skal ikke behandles uretfærdigt) [Surat al-Baqarah: 281].

Svar: Han døde i Rabī‘ al-Awwal, i det ellevte år af Hijra. Han var tre og tres år gammel.

Svar: 1. Khadījah bint Khuwaylid (må Allah være tilfreds med hende).
2. Sawdah bint Zam‘ah (må Allah være tilfreds med hende).
3. ‘Ā’ishah bint Abu Bakr (må Allah være tilfreds med hende).
4. Hafsah bint ‘Umar (må Allah være tilfreds med hende).
5. Zaynab bint Khuzaymah (må Allah være tilfreds med hende).
6. Umm Salamah Hind bint Abu Umayyah (må Allah være tilfreds med hende).
7. Umm Habībah Ramlah bint Abu Sufyān (må Allah være tilfreds med hende).
8. Juwayriyah bint al-Hārith (må Allah være tilfreds med hende).
9. Maymūnah bint al-Hārith (må Allah være tilfreds med hende).
10. Safiyyah bint Huyayy (må Allah være tilfreds med hende).
11. Zaynab bint Jahsh (må Allah være tilfreds med hende).

Svar: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) havde tre sønner, som er:
- Al-Qāsim, som han blev kaldt efter "Abu al-Qāsim".
- Abdullah.
- Ibrahim.
* Han havde fire døtre, som er:
- Fāṭimah.
- Ruqayyah.
- Umm Kulthūm.
- Zaynab.
Han fik alle sine børn med Khadījah (må Allah være tilfreds med hende), undtagen Ibrāhīm, hvis mor var Māriyah al-Qibtiyyah. Alle hans børn døde før ham, undtagen Fātimah, som døde seks måneder efter ham.

Svar: Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) var af gennemsnitlig højde, hverken for kort eller for høj, men derimod lige imellem. Han havde en hvid teint, som var let rødlig. Han havde et tykt skæg, store øjne og en bred mund. Hans hår var meget sort, hans skuldre var brede, og hans duft var behagelig, ud over hans andre smukke egenskaber må Allahs fred og velsignelser være med ham.

Svar: Han (må Allahs fred og velsignelser være med ham) efterlod sin Ummah på den klare vej, hvis nat er lige så klar som dens dag, og ingen vil afvige fra den undtagen den, der er fortabt. Han efterlod intet godt, som han ikke vejledte Ummah til, og intet ondt, som han ikke advarede dem imod.
*******
Bemærk: Denne sektion er til at huske Koranens vers og forstå deres betydninger.

Svar: Surat al-Fātihah og dens fortolkning:
🎧 (Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige) 1 🎧 Alhamdu lillahi Rabbil 'alamin (Al lovprisning tilkommer Allah, verdnernes Herre) 2 🎧 Ar-Rahman ar-Rahim (Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige) 3 🎧 Mālikī yawmi ad-dīn (Herre over dommens dag) 4 🎧 Iyyāka na'budu wa iyyāka nasta'īn (Dig alene tilbeder vi, og Dig alene søger vi hjælp fra) 5 🎧 Ihdinaṣ-ṣirāṭ al-mustaqīm (Led os på den rette vej) 6 🎧 Ṣirāṭ al-ladhīna an'amta 'alayhim ghayri al-maghḍūbi 'alayhim walā aḍ-ḍāllīn (Vejen for dem, som Du har velsignet, ikke dem, som har pådraget sig Din vrede (såsom jøderne), og ikke de vildfarne (såsom de kristne)) 7 [Surat al-Fātihah: 1-7].
Fortolkning:
Surat al-Fātihah (Åbningen) fik dette navn, fordi det er suraen, som den Ædle Koran begynder med.
1- ("Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige 1) I Allahs navn begynder jeg at recitere Koranen, idet jeg søger Hans hjælp og velsignelse ved at nævne Hans navn.
- "Allah" betyder: Den Ene, der virkelig er værdig til tilbedelse med sandhed, og ingen bør gives dette navn undtagen den Almægtige Herre.
- "Ar-Raḥmān" betyder: Den Ene, hvis omfattende barmhjertighed omfatter alt.
"Ar-Raḥīm" betyder: Den Ene, der viser barmhjertighed mod de troende.
2- (Alhamdu lillahi Rabbil 'alamin (Al lovprisning tilkommer Allah, verdens Herre 2) Al slags ros og fuldkommenhed tilhører alene Allah.
3- (Ar-Rahman ar-Rahim (Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige 3)) Den Ene, hvis omfattende barmhjertighed omfatter alt, og Den Ene, hvis barmhjertighed når de troende.
4- (Mālikī yawmi ad-dīn (Herre over dommens dag) 4) Det er Dommedagen.
5- (Iyyāka na'budu wa iyyāka nasta'īn (Dig alene tilbeder vi, og Dig alene søger vi hjælp fra) 5) Dig alene tilbeder vi, og vi søger hjælp fra ingen andre end Dig.
6- (Ihdinaṣ-ṣirāṭ al-mustaqīm (Led os på den rette vej) 6) Og det er vejledningen til islam og sunnah.
7- (Ṣirāṭ al-ladhīna an'amta 'alayhim ghayri al-maghḍūbi 'alayhim walā aḍ-ḍāllīn (Vejen for dem, som Du har velsignet, ikke dem, som har pådraget sig Din vrede (såsom jøderne), og ikke de vildfarne (såsom de kristne)) 7) Vejen for Allahs fromme tjenere, profeterne og dem, der følger dem, og ikke den samme som vejen som de kristne og jøderne.
- Det er Sunnah at sige: "Āmīn" (besvar/acceptere vores bøn!) efter at have reciteret Surat al-Fātihah.

Svar:Surat az-Zalzalah og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Idha zulzilatil ardu zilzālaha (Når jorden rystes med sin bestemte rystelse) 1 🎧 Wa akhrajatil ardu athqālaha (Og jorden bringer sine byrder ud) 2 🎧 Wa qālal insānu ma laha (Og mennesket vil sige: 'Hvad er der galt med den?) 3 🎧 Yawma’idhin tuhaddithu akhbāraha (Den dag vil den erklære sine oplysninger (om alt, hvad der skete over den af godt eller ondt)) 4 🎧 Bi’anna rabbaka awha laha (Fordi din Herre har inspireret den) 5 🎧 Yawma’idhin yasdurun nāsu ashtatal liyuraw a‘mālahum (Den dag vil menneskeheden gå frem i spredte grupper, så de kan få vist deres gerninger) 6 🎧 Famay-ya‘mal mithqāla zarratin khayray-yarah (Så den, der gør godt svarende til vægten af et atom, få det at se) 7 🎧 Wa may-y‘amal mithqāla zarratin sharray-yarah (Og den, der gør ondt svarende til vægten af et atom, vil få det at se)) 8 [Surat az-Zalzalah: 1-8].
Fortolkning:
1- (Idha zulzilatil ardu zilzālaha ((Når jorden rystes med sin bestemte rystelse) 1: Når jorden rystes med den voldsomme bevægelse, der finder sted med den på dommedag.
2- Wa akhrajatil ardu athqālaha ((Og jorden bringer sine byrder ud) 2: Og jorden bringer det frem, som er i dens indre, fra de døde og andre.
3- Wa qālal insānu ma laha (Og mennesket vil sige: 'Hvad er der galt med den?) 3: Og mennesket siger forvirret: Hvorfor bevæger jorden sig og skælver sådan?!
4- Yawma’idhin tuhaddithu akhbāraha (Den dag vil den erklære sine oplysninger (om alt, hvad der skete over den af godt eller ondt)) 4: På den mægtige dag vil jorden tale om, hvad godt og ondt der er blevet gjort på den.
5- Bi’anna rabbaka awha laha (Fordi din Herre har inspireret den) 5: Fordi Allah har informeret den og beordret den til det.
6- Yawma’idhin yasdurun nāsu ashtatal liyuraw a‘mālahum (Den dag vil menneskeheden gå frem i spredte grupper, så de kan få vist deres gerninger) 6: På den mægtige dag, hvor jorden skælver, vil folk forlade dommens plads i grupper for at se deres gerninger, som de har gjort i verden.
7- Famay-ya‘mal mithqāla zarratin khayray-yarah (Så den, der gør godt svarende til vægten af et atom, få det at se) 7: Den, der gør en myres vægt af gode gerninger, vil se det foran sig.
8- Wa may-y‘amal mithqāla zarratin sharray-yarah (Og den, der gør ondt svarende til vægten af et atom, , vil få det at se)) 8: Og den, der gør en myres vægt af onde gerninger, vil se det foran sig.

Svar: Surat al-Ādiyāt og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Wal-‘ādiyāti dabha (Ved de (heste), der løber, med prustende (åndedræt)) 1 🎧 Fal-mūriyāti qad-ha (Slår gnister af ild (med deres hove)) 2 🎧 Fal-mughīrāti subha (Og angriber ved daggry) 3 🎧 Fa atharna bihi naq‘a (Løfter støvet i skyer imens) 4 🎧 Fawasatna bihi jam‘a (Trænger straks ind i fjendens midte) 5 🎧 Innal-insāna lirabbihi lakanūd (Sandelig! Mennesket (de vantro) er utaknemmeligt over for sin Herre) 6 🎧 Wa innahu ‘ala dhālika la shahīd (Og til det faktum, bærer han vidnesbyrd (ved sine gerninger)) 7 🎧 Wa innahu lihubbil khayri la shadīd (Og sandelig, han er voldsom i kærligheden til rigdom) 8 🎧 Afala ya‘lamu idha b‘uthira ma fil-qubūr (Ved han ikke, at når indholdet af gravene bliver udøst (alle mennesker bliver genoplivet)) 9 🎧 Wa hussila ma fis-sudūr (og hjertets hemmeligheder vil blive afsløret) 10 🎧 Inna rabbahum bihim yauma’idhin lakhabīr (Sandelig, deres Herre er på den dag vel Vidende om dem)) 11 [Surat al-‘Ādiyāt: 1-11].
Fortolkning:
1-(Wal-‘ādiyāti dabha (Ved de (heste), der løber, med prustende (åndedræt)) 1: Allah sværger ved hestene, der løber så hurtigt, at deres åndedræt kan høres.
2- Fal-mūriyāti qad-ha (Slår gnister af ild (med deres hove)) 2: Han sværger også ved hestene, der slår gnister af ild med deres hove, når de kraftigt rammer klipperne.
3- Fal-mughīrāti subha (Og angriber ved daggry) 3: Og Han sværger ved hestene, der angriber fjenderne om morgenen.
4- Fa atharna bihi naq‘a (Løfter støvet i skyer imens) 4: Så de hvirvler støv op ved deres løb.
5- Fawasatna bihi jam‘a (Trænger straks ind i fjendens midte) 5: Trænger med deres ryttere ind i midten af en gruppe fjender.
6- Innal-insāna lirabbihi lakanūd (Sandelig! Mennesket (de vantro) er utaknemmeligt over for sin Herre) 6: Mennesket er nægtende over for det gode, som hans Herre ønsker fra ham.
7- Wa innahu ‘ala dhālika la shahīd (Og til det faktum, bærer han vidnesbyrd (ved sine gerninger)) 7: Han selv er vidne til sin egen tilbageholdelse af godhed, og han kan ikke benægte det, fordi det er så klart.
8- Wa innahu lihubbil khayri la shadīd (Og sandelig, han er voldsom i kærligheden til rigdom) 8: På grund af hans ekstreme kærlighed til penge, tilbageholder han dem grådigt.
9- Afala ya‘lamu idha b‘uthira ma fil-qubūr (Ved han ikke, at når indholdet af gravene bliver udøst (alle mennesker bliver genoplivet)) 9: Ved dette menneske, som er bedraget af det verdslige liv, ikke, at når Allah bringer de døde ud af gravene og op af jorden til dom og belønning, vil tingene ikke være, som han forestillede sig?!
10- Wa hussila ma fis-sudūr (og hjertets hemmeligheder vil blive afsløret) 10: Og det, der er i hjertet af intentioner og overbevisninger og andet, blev fremhævet og tydeliggjort.
11- Inna rabbahum bihim yauma’idhin lakhabīr (Sandelig, deres Herre er på den dag vel Vidende om dem)) 11: Deres Herre er fuldt ud vel Vidende om dem på den dag, og intet af Hans tjeneres anliggender vil være skjult for Ham, og Han vil stille dem til regnskab for det.

Svar: Surat al-Qāri‘ah og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Al-qāri‘ah (den slående time, dvs. opstandelsens dag) 1 🎧 Mal qāri‘ah (Hvad er den slående (time)?) 2 🎧 Wa mā adrāka mal qāri‘ah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad den slående (time) er?) 3 🎧 Yawma yakūnun nāsu kal farāshil mabthūth (Det er en dag, hvor menneskeheden vil være som møl spredt omkring) 4 🎧 Wa takūnul jibālu kal ‘ihnil manfūsh (Og bjergene vil være som kartet uld) 5 🎧 Fa’amma man thaqulat mawāzīnuh (Så for den, hvis vægt (af gode gerninger) vil være tung) 6 🎧 Fahuwa fi ‘īshatir rādiyah (Han vil leve et behageligt liv (i Paradis)) 7 🎧 Wa amma man khaffat mawāzīnuh (Men for den, hvis vægt (af gode gerninger) vil være let) 8 🎧 Fa’ummuhu hāwiyah (Da vil hans opholdssted være i Hâwiyah) 9 🎧 Wa mā adrāka mā hiyah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad det er?) 10 🎧 Nārun hāmiyah ((Det er) en varm brændende ild!) 11 [Surat al-Qāri‘ah: 1-11].
Fortolkning:
1- (Al-qāri‘ah (den slående time, dvs. opstandelsens dag) 1: Den time, der rammer folks hjerter på grund af dens ekstreme rædsel
2- Mal qāri‘ah (Hvad er den slående (time)?) 2: Hvad er denne time, der rammer folks hjerter på grund af dens ekstreme rædsel?!
3- Wa mā adrāka mal qāri‘ah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad den slående (time) er?) 3: Hvordan ved du - O Budbringer - hvad denne Time er, der rammer folks hjerter på grund af dens ekstreme rædsel? Det er Dommedagen.
4- Yawma yakūnun nāsu kal farāshil mabthūth (Det er en dag, hvor menneskeheden vil være som møl spredt omkring) 4: På den dag, hvor folks hjerter bliver ramt, vil de være som spredte møl, der spreder sig her og der.
5- Wa takūnul jibālu kal ‘ihnil manfūsh (Og bjergene vil være som kartet uld) 5: Og bjergene vil være som spredt uld i deres lette bevægelse og gang.
6- Fa’amma man thaqulat mawāzīnuh (Så for den, hvis vægt (af gode gerninger) vil være tung) 6: Den, hvis gode gerninger opvejer hans dårlige gerninger.
7- Fahuwa fi ‘īshatir rādiyah (Han vil leve et behageligt liv (i Paradis)) 7: Han vil leve et tilfredsstillende liv, som han opnår i Paradiset.
8- Wa amma man khaffat mawāzīnuh (Men for den, hvis vægt (af gode gerninger) vil være let) 8: Men den, hvis dårlige gerninger opvejer hans gode gerninger.
9- Fa’ummuhu hāwiyah (Da vil hans opholdssted være i Hâwiyah) 9: Hans bolig og opholdssted på Dommedagen vil være Helvede.
10- Wa mā adrāka mā hiyah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad det er?) 10: Hvordan ved du - O Budbringer - hvad det er?!
11- Nārun hāmiyah ((Det er) en varm brændende ild!) 11: Det er en ekstremt varm ild.

Svar: Svar: Surah Al-Takathur og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Alhākumut takāthur (Optagetheden af at samle rigdom har distraheret jer) 1 🎧 Hatta zurtumul-maqābir (Indtil I besøger gravene, dvs. indtil I dør) 2 🎧 Kalla sawfa ta‘lamūn (Nej, I vil snart komme til at kende (sandheden)) 3 🎧 Thumma kalla sawfa ta‘lamūn (Derefter vil I komme til at kende (konsekvensen af jeres handlinger)) 4 🎧 Kalla law ta‘lamūna ‘ilmal yaqīn (Nej, hvis I kun vidste med sikker viden) 5 🎧 Latarawunnal jahīm (I vil helt sikkert se Helvede) 6 🎧 Thumma latarawunnaha ‘aynal yaqīn (Derefter vil I se det med sikker viden) 7 🎧 Thumma latus’alunna yawma’idhin ‘anin na‘īm (Derefter vil I blive spurgt på den dag om de velsignelser, I nød) 8 [Surat at-Takāthur: 1-8].
Fortolkning:
1- (Alhākumut takāthur (Optagetheden af at samle rigdom har distraheret jer) 1: O folk, jeres praleri med rigdom og børn har distraheret jer fra at adlyde Allah.
2- Hatta zurtumul-maqābir (Indtil I besøger gravene, dvs. indtil I dør) 2: Indtil I dør og går ind i jeres grave.
3- Kalla sawfa ta‘lamūn (Nej, I vil snart komme til at kende (sandheden) 3: I burde ikke have ladet jer distrahere fra at adlyde Allah ved at prale af det, og I vil komme til at indse konsekvensen af denne distraktion.
4- Thumma kalla sawfa ta‘lamūn (Derefter vil I komme til at kende (konsekvensen af jeres handlinger)) 4: Derefter vil I indse konsekvensen af det.
5- Kalla law ta‘lamūna ‘ilmal yaqīn (Nej, hvis I kun vidste med sikker viden) 5: Hvis I virkelig vidste med sikkerhed, at I vil blive genoplivet af Allah, som vil holde jer til regnskab for jeres gerninger, ville I ikke have ladet jer distrahere af at prale med rigdom og børn.
6- Latarawunnal jahīm (I vil helt sikkert se Helvede) 6: Ved Allah, I vil helt sikkert se Helvede på Dommedagen.
7- Thumma latarawunnaha ‘aynal yaqīn (Derefter vil I se det med sikker viden) 7: Igen, I vil se den med absolut sikkerhed uden tvivl.
8- Thumma latus’alunna yawma’idhin ‘anin na‘īm (Derefter vil I blive spurgt på den dag om de velsignelser, I nød) 8: Derefter vil Allah på den dag spørge jer om de velsignelser, Han har skænket jer, herunder helbred, rigdom og andet.

Svar: Surah Al-Asr og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Wal ‘asr (Ved Al-Asr (tiden) 1 🎧 Innal insāna lafī khusr (Sandelig, mennesket er i tab) 2 🎧 Illal ladhīna āmanu wa ‘amilus-sālihāti wa tawāsaw bil-haqqi wa tawāsaw bis-sabr (Undtagen dem, der tror (på islamisk monoteisme) og udfører retfærdige gode gerninger, og anbefaler hinanden sandheden (dvs. opfordrer hinanden til at udføre alle slags gode gerninger, som Allah har påbudt, og afholde sig fra alle slags synder og onde gerninger, som Allah har forbudt), og anbefaler hinanden tålmodighed (for de lidelser, skader og skader, som man kan støde på i Allahs sag under prædiken af Hans religion af islamisk monoteisme eller jihad osv.)) 3 [Surat al-‘Asr: 1-3].
Fortolkning:
1- (Wal ‘asr (Ved Al-Asr (tiden) 1: Allah den Almægtige sværger ved tiden.
2- Innal insāna lafī khusr (Sandelig, mennesket er i tab) 2: Hele menneskeheden er i fuldstændigt tab og ødelæggelse..
3- Illal ladhīna āmanu wa ‘amilus-sālihāti wa tawāsaw bil-haqqi wa tawāsaw bis-sabr (Undtagen dem, der tror (på islamisk monoteisme) og udfører retfærdige gode gerninger, og anbefaler hinanden sandheden (dvs. opfordrer hinanden til at udføre alle slags gode gerninger, som Allah har påbudt, og afholde sig fra alle slags synder og onde gerninger, som Allah har forbudt), og anbefaler hinanden tålmodighed (for de lidelser, skader og skader, som man kan støde på i Allahs sag under prædiken af Hans religion af islamisk monoteisme eller jihad osv.)) 3: De eneste overlevende fra det tab er dem, der tror og udfører gode gerninger og samtidig kalder til sandheden og udholder det med tålmodighed.

Svar: Surat al-Humazah og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Waylul-likulli humazatil-lumazah (Ve til hver bagvasker og håner) 1 🎧 Alladhī jama‘a mālaw wa ‘addadah (Som samler rigdom og tæller den) 2 🎧 Yahsabu anna mālahu akhladah (Han tror, at hans rigdom vil gøre ham udødelig) 3 🎧 Kalla layumbadhanna fil hutamah (Nej, han vil blive kastet i Al-Hutamah (knusende ild)) 4 🎧 Wa mā adrāka mal-hutamah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad Al-Hutamah er?) 5 🎧 Nārullāhil-mūqadah (Det er Allahs antændte ild) 6 🎧 Allati tattali‘u ‘alal af’idah (Som stiger op over hjertene) 7 🎧 Innaha ‘alayhim mu’sadah (Sandelig, den vil være lukket over dem) 🎧 Fi ‘amadim mumaddadah (I forlængede søjler) 9 [Surat al-Humuzah: 1-9].
Fortolkning:
1- (Waylul-likulli humazatil-lumazah (Ve til hver bagvasker og håner) 1: Ve og alvorlig pine til enhver, der ofte bagtaler og bagvasker folk.
2- Alladhī jama‘a mālaw wa ‘addadah (Som samler rigdom og tæller den) 2: Den, der kun er interesseret i at samle og tælle penge.
3- Yahsabu anna mālahu akhladah (Han tror at hans rigdom giver ham et evigt liv) 3: Han tror, at de penge, han har samlet, vil redde ham fra døden og holde ham i live for evigt.
4- Kalla layumbadhanna fil hutamah (Nej, han vil blive kastet i Al-Hutamah (knusende ild)) 4: Tingene vil ikke være, som denne uvidende person har forestillet sig. Sandelig, han vil blive kastet i Helvede, der knuser og smadrer alt, hvad der kastes deri på grund af dens alvor.
5- Wa mā adrāka mal-hutamah (Og hvad vil få dig til at forstå, hvad Al-Hutamah er?) 5: Hvordan ved du - O budbringer - hvad denne Ild er, der knuser alt, hvad der kastes i den?!
6- Nārullāhil-mūqadah (Det er Allahs antændte ild) 6: Det er Allahs brændende ild.
7- Allati tattali‘u ‘alal af’idah (Som stiger op over hjerterne) 7: Som trænger ind i menneskers kroppe og når deres hjerter.
8- Innaha ‘alayhim mu’sadah (Sandelig, den vil være lukket over dem) 8: Den er lukket på dem, der bliver pint deri.
9- Fi ‘amadim mumaddadah (I forlængede søjler) 9: Den er låst med lange og udstrakte søjler, så de ikke kan komme ud.

Svar: Surah Al-Fil og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Alam tara kayfa fa‘ala rabbuka bi ashābil fīl (Har du ikke set, hvad din Herre gjorde ved elefantens folk?) 1 🎧 Alam yaj‘al kaydahum fi tadlīl (Forpurrede Han ikke deres plan?) 2 🎧 Wa arsala ‘alayhim tayran abābīl (Og sendte over dem fugle i flokke) 3 🎧 Tarmīhim bihijāratim min sijjīl (Som kastede sten af brændt ler på dem) 4 🎧 Faja‘alahum ka‘asfim ma’akūl (Og Han gjorde dem som afgnavede blade)) 5 [Surat al-Fīl: 1-5].
Fortolkning:
1- (Alam tara kayfa fa‘ala rabbuka bi ashābil fīl (Har du ikke set, hvad din Herre gjorde ved elefantens folk?) 1: Vidste du ikke - O budbringer - hvad din Herre gjorde ved Abrahah og hans ledsagere, elefantens folk, da de ville ødelægge Ka‘bah?
2- Alam yaj‘al kaydahum fi tadlīl (Forpurrede Han ikke deres plan?) 2: Allah vendte deres onde plan om at ødelægge den til et totalt tab; således opnåede de ikke, hvad de havde ønsket, nemlig at vende folk væk fra Ka‘bah og ødelægge den.
3- Wa arsala ‘alayhim tayran abābīl (Og sendte over dem fugle i flokke) 3: Og Han sendte mod dem fugle i flokke.
4- Tarmīhim bihijāratim min sijjīl (Som kastede sten af brændt ler på dem) 4: Kastede sten af brændt ler på dem.
5- Faja‘alahum ka‘asfim ma’akūl Og Han gjorde dem som afgnavede blade) 5: Allah gjorde dem som blade, der er spist og trådt af dyr.

Spørgsmål 9: Læs Surah Quraysh og forklar den.
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Li-’īlāfi quraysh (For Quraysh-stammens bevarelse). 1 🎧 (’Īlāfihim rihlatash shitā’i was-sayf (Deres bevarelse af vinter- og sommerrejsen). 2 🎧 Faly‘abudu rabba hādhal-bayt (Så lad dem tilbede (Allah) Herren af dette Hus (Ka‘bah i Makkah)) 3 🎧 Alladhī at‘amahum min jū‘iw-wa-āmanahum min khawf ((Han) som har givet dem mad mod sult og gjort dem sikre mod frygt) 4 [Surat Quraysh: 1-4].
Fortolkning:
1- (Li-’īlāfi quraysh (For Quraysh-stammens bevarelse 1): Dette refererer til de vinter- og sommerrejser, som de var vant til.
2- (’Īlāfihim rihlatash shitā’i was-sayf (Deres bevarelse af vinter- og sommerrejsen 2): De var sikre på deres vinterrejse til Yemen og på deres sommerrejse til Levanten (Bilad-ul-sham).
3- Faly‘abudu rabba hādhal-bayt (Så lad dem tilbede (Allah) Herren af dette Hus (Ka‘bah i Makkah)) 3: Lad dem tilbede Allah, Herren af dette hellige hus, alene. Han er den, der lettede den rejse for dem; så lad dem ikke sætte nogen partnere ved Hans side.
4- Alladhī at‘amahum min jū‘iw-wa-āmanahum min khawf ((Han) som har givet dem mad mod sult og gjort dem sikre mod frygt) 4: Som gav dem mad mod sult og gjorde dem sikre mod frygt ved at få araberne til at ære Al-Haram (Kaaba) (det Hellige Område) og dets folk.

Svar: Surat al-Mā‘ūn og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Ara’aytal ladhī yukadhdhibu bid-dīn (Har du set den, der benægter gengældelsen?) 1 🎧 Fadhālikal ladhī yadu‘ul-yatīm (Det er ham, der skubber den forældreløse væk (hårdt)) 2 🎧 Wa la yahuddu ‘ala ta‘āmil miskīn (Og ikke opfordrer til at give mad til de fattige) 3 🎧 Fa waylul-lil musallīn (Så ve de bedende (hyklerne)) 4 🎧 Alladhīna hum ‘an salātihim sāhūn (Dem, der forsinker deres bøn fra deres fastsatte tider) 5 🎧 Alladhīna hum yurā’ūn (Dem, der gør gode gerninger kun for at blive set (af mennesker)) 6 🎧 Wa yamna‘ūnal mā‘ūn (Og nægter Al-Ma'un (små venligheder som salt, sukker, vand osv.))) 7 [Surat al-Mā‘ūn: 1-7].
Fortolkning:
1- (Ara’aytal ladhī yukadhdhibu bid-dīn (Har du set den, der benægter gengældelsen?) 1: Vidste du, hvem der nægter gengældelse på Dommedagen?
2- Fadhālikal ladhī yadu‘ul-yatīm (Det er ham, der skubber den forældreløse væk (hårdt)) 2: Det er ham, der skubber den forældreløse væk med hårdhed, når han har brug for hjælp.
3- Wa la yahuddu ‘ala ta‘āmil miskīn (Og ikke opfordrer til at give mad til de fattige) 3: Han opfordrer hverken sig selv eller andre til at fodre de fattige.
4- Fa waylul-lil musallīn (Så ve de bedende (hyklerne)) 4: Ve og pine til dem, der beder.
5- Alladhīna hum ‘an salātihim sāhūn (Dem, der forsinker deres bøn fra deres fastsatte tider) 5: Dem, der er uopmærksomme på deres bønner, indtil den foreskrevne tid er gået.
6- Alladhīna hum yurā’ūn (Dem, der gør gode gerninger kun for at blive set (af mennesker)) 6: Dem, der viser sig med deres bønner og gerninger, uden at dedikere dem oprigtigt til Allah.
7- Wa yamna‘ūnal mā‘ūn (Og nægter Al-Ma'un (små venligheder som salt, sukker, vand osv.))) 7: Og de tilbageholder alt, der kunne være til hjælp for andre, uanset hvor lille det er

Svar: Surah Al-Kawthar og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Innā a‘taynākal kawthar (Sandelig, Vi har givet dig (O Muhammad (fred være med ham)) Al-Kauthar (en flod i Paradis)) 1 🎧 Fasalli li rabbika wanhar (Så bed til din Herre og ofr (kun til Ham)) 2 🎧 Inna shāni’aka huwal abtar (Sandelig, den, som hader dig, (O Muhammad (fred være med ham)), - han vil blive afskåret (fra alt godt i denne verden og i det hinsidige))) 3 [Surat al-Kawthar: 1-3].
Fortolkning:
1- (Innā a‘taynākal kawthar (Sandelig, Vi har givet dig (O Muhammad (fred være med ham)) Al-Kauthar (en flod i Paradis)) 1: Vi har givet dig, O Budbringer, overflod af godhed, som inkluderer Kawthar-floden i Paradis.
2- Fasalli li rabbika wanhar (Så bed til din Herre og ofr (kun til Ham)) 2: Så vær taknemmelig over for Allah for denne velsignelse ved at bede og ofre kun til Ham, i modsætning til hvad polyteisterne gør, når de søger nærhed til deres afguder ved at ofre til dem.
3- Inna shāni’aka huwal abtar (Sandelig, den, som hader dig, (O Muhammad (fred være med ham)), - han vil blive afskåret (fra alt godt i denne verden og i det hinsidige))) 3: Den, der hader dig, er afskåret fra alt godt og glemt, og når han nævnes, er han den, der tales dårligt om.

Svar: Surah Al-Kafirun og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Qul yā ayyuhal kāfirūn (Sig (O Muhammad (fred være med ham)) til disse Mushrikun og Kafirun): "O Al-Kafirun (vantro på Allah, i Hans Enhed, i Hans Engle, i Hans Bøger, i Hans Budbringere, i Opstandelsens Dag og i Al-Qadar, osv.)!) 1 🎧 Lā a‘budu ma t‘abudūn (Jeg tilbeder ikke det, som I tilbeder) 2 🎧 Wa lā antum ‘ābidūna mā a‘bud (Og I tilbeder ikke det, som jeg tilbeder) 3 🎧 Wa lā ana ‘ābidum ma ‘abattum (Og jeg vil ikke tilbede det, som I tilbeder) 4 🎧 Wa lā antum ‘ābidūna mā a‘bud (Og I vil ikke tilbede det, som jeg tilbeder) 5 🎧 Lakum dīnukum wa liya dīn (Til jer er jeres religion, og til mig min religion (islamisk monoteisme))) 6 [Surat al-Kāfirūn: 1-6].
Fortolkning:
1- (Qul yā ayyuhal kāfirūn (Sig (O Muhammad (fred være med ham)) til disse Mushrikun og Kafirun): "O Al-Kafirun (vantro på Allah, i Hans Enhed, i Hans Engle, i Hans Bøger, i Hans Budbringere, i Opstandelsens Dag og i Al-Qadar, osv.)!) 1: Sig - O Budbringer -: O I, der er vantro på Allah.
2- Lā a‘budu ma t‘abudūn (Jeg tilbeder ikke det, som I tilbeder) 2: Jeg tilbeder ikke og vil ikke tilbede de afguder, som I tilbeder.
3- Wa lā antum ‘ābidūna mā a‘bud (Og I tilbeder ikke det, som jeg tilbeder) 3: Og I tilbeder ikke det, som jeg tilbeder, nemlig Allah alene.
4- Wa lā ana ‘ābidum ma ‘abattum (Og jeg vil ikke tilbede det, som I tilbeder) 4: Jeg vil heller ikke tilbede de afguder, som I tilbeder.
5- Wa lā antum ‘ābidūna mā a‘bud (Og I vil ikke tilbede det, som jeg tilbeder) 5: Og I tilbeder ikke det, som jeg tilbeder, nemlig Allah alene.
6- Lakum dīnukum wa liya dīn (Til jer er jeres religion, og til mig min religion (islamisk monoteisme))) 6: I har jeres egen religion, som i har opfundet for jer selv, og jeg har min religion, som Allah har åbenbaret for mig.

Svar: Surah An-Nasr og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Itha jā’a nasrullāhi walfat-h (Når Allahs hjælp (til dig, O Muhammad (fred være med ham) mod dine fjender) og erobringen (af Mekka) kommer) 1 🎧 Wa ra’aytan nāsa yadkhulūna fi dīnillāhi afwāja (Og du ser, at folk strømmer ind i Allahs religion (Islam) i store skarer) 2 🎧 Fasabbih bihamdi rabbika wastaghfirh, innahu kāna tawwāba (Så pris din Herres herlighed, og bed om Hans tilgivelse. Sandelig, Han er den Ofte Tilgivende) 3 [Surat an-Nasr: 1-3].
Fortolkning:
1- (Itha jā’a nasrullāhi walfat-h (Når Allahs hjælp (til dig, O Muhammad (fred være med ham) mod dine fjender) og erobringen (af Mekka) kommer) 1: Når Allahs hjælp til din religion - O Budbringer - og Hans ære til dig kommer, og erobringen af Mekka sker.
2- Wa ra’aytan nāsa yadkhulūna fi dīnillāhi afwāja (Og du ser, at folk strømmer ind i Allahs religion (Islam) i store skarer) 2: Og du ser folk træde ind i Islam én delegation efter den anden.
3- Fasabbih bihamdi rabbika wastaghfirh, innahu kāna tawwāba (Så pris din Herres herlighed, og bed om Hans tilgivelse. Sandelig, Han er den Ofte Tilgivende) 3: Du bør vide, at dette er et tegn på, at din mission er ved at slutte, og at du er ved at dø og møde din Herre. Så pris din Herres herlighed, som tak for Hans velsignelse af sejr og erobring, og bed om Hans tilgivelse, for Han accepterer anger fra sine slaver og tilgiver dem.

Svar: Surat al-Masad og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Tabbat yadā abi Lahabiw-wa tabb (Ødelagt være Abu Lahabs (en onkel til Profeten) to hænder, og ødelagt være han!) 1 🎧 Mā aghna ‘anhu māluhu wa ma kasab (Hans rigdom og det, som han tjente, vil ikke være til nytte for ham.) 2 🎧 Sayasla naran dhata lahab (Han vil brænde i en ild af flammende flammer!) 3 🎧 Wamra’atuhu hammālatal-hatab (Og hans kone også, som bærer brænde (tornene fra Sadan, som hun plejede at lægge på Profetens vej (fred være med ham), eller plejede at bagtale ham)) 4 🎧 Fi jīdiha hablum mim-masad (Om hendes hals er et snoet reb af Masad (palmefibre))) 5 [Surat al-Masad: 1-5].
Fortolkning:
1- (Tabbat yadā abi Lahabiw-wa tabb (Ødelagt være Abu Lahabs (en onkel til Profeten) to hænder, og ødelagt være han!) 1: "Må hænderne på Profetens onkel, Abu Lahab ibn 'Abd al-Muttalib, gå til grunde, ligesom hans gerninger gik til grunde, fordi han plejede at skade Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) og hans indsats var forgæves.
2- Mā aghna ‘anhu māluhu wa ma kasab (Hans rigdom og det, som han tjente, vil ikke være til nytte for ham) 2: Var hans rigdom og børn til nogen nytte for ham? De kunne hverken redde ham fra pine eller bringe ham barmhjertighed.
3- Sayasla naran dhata lahab (Han vil brænde i en ild af flammende flammer!) 3: På Dommedagen vil han træde ind i Helvede, hvor han vil lide under dens varme.
4- Wamra’atuhu hammālatal-hatab (Og hans kone også, som bærer brænde (tornene fra Sadan, som hun plejede at lægge på Profetens vej (fred være med ham), eller plejede at bagtale ham)) 4: "Hans kone, Umm Jamil, som plejede at skade Profeten (må Allahs fred og velsignelser være med ham) ved at kaste torne på hans vej, vil også komme i Helvede.
5- Fi jīdiha hablum mim-masad (Om hendes hals er et snoet reb af Masad (palmefibre))) 5: Hun vil blive drevet til Helvede med et stramt reb om hendes hals.

Svar: Surah Al-Ikhlas og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Qul huwallāhu ahad (Sig (O Muhammad (fred være med ham)): "Han er Allah, den Ene) 1 🎧 Allāhus-samad Allah, Den Selvtilstrækkelige, (som alle skabninger er afhængige af; Han hverken spiser eller drikker) 2 🎧 Lam yalid wa lam yūlad (Han avler ikke, og Han er ikke blevet avlet) 3 🎧 Wa lam yakul lahu kufuwan ahad (Og der er ingen, der er lig med, (eller sammenlignelig med Ham)) 4 [Surat al-Ikhlās: 1-4].
Fortolkning:
1- (Qul huwallāhu ahad (Sig (O Muhammad (fred være med ham)): "Han er Allah, den Ene) 1: Sig - O Budbringer -: Han er Allah; der er ingen gud, der er værdig til tilbedelse, undtagen Ham.
2- Allāhus-samad (, Den Selvtilstrækkelige, (som alle skabninger er afhængige af; Han hverken spiser eller drikker)) 2: Det betyder, at alle skabningernes behov bliver løftet op til Ham. (Den evige tilflugt)
3- Lam yalid wa lam yūlad (Han avler ikke, og Han er ikke blevet avlet) 3: Allah den Almægtige har hverken et barn eller en far.
4- Wa lam yakul lahu kufuwan ahad (Og der er ingen, der er lig med), eller sammenlignelig med Ham)) 4: Og der er ingen, der er ligesom Ham blandt Hans skabninger.

Svar: Surah Al-Falaq og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Qul a‘ūdhu bi rabbil-falaq (Sig: "Jeg søger tilflugt hos (Allah), daggryets Herre) 1 🎧 Min sharri ma khalaq (Fra det onde af det, Han har skabt) 2 🎧 Wa min sharri ghāsiqin idha waqab (Og fra nattens mørke, når den falder på) 3 🎧 Wa min sharrin-naffāsāti fil ‘uqad (Og fra dem, der praktiserer hekseri, når de puster i knuderne) 4 🎧 Wa min sharri hāsidin idha hasad (Og fra den misundelige, når han misunder)) 5 [Surat al-Falaq: 1-5].
Fortolkning:
1- (Qul a‘ūdhu bi rabbil-falaq (Sig: "Jeg søger tilflugt hos (Allah), daggryets Herre) 1: Sig - O Budbringer -: Jeg søger tilflugt hos daggryets Herre, og jeg søger beskyttelse hos Ham.
2- Min sharri ma khalaq (Fra det onde af det, Han har skabt) 2: Fra det onde af det skadelige af skabningerne.
3- Wa min sharri ghāsiqin idha waqab (Og fra nattens mørke, når den falder på) 3: Og jeg søger tilflugt hos Allah fra det onde, der viser sig om natten, som dyr og tyve.
4- Wa min sharrin-naffāsāti fil ‘uqad (Og fra dem, der praktiserer hekseri, når de puster i knuderne) 4: Og jeg søger tilflugt hos Ham fra de onde hekse, der puster i knuderne.
5- Wa min sharri hāsidin idha hasad (Og fra den misundelige, når han misunder)) 5: Og fra den misundelige, der hader og misunder folk for de velsignelser, Allah har givet dem, og ønsker, at de ikke længere skal nyde disse velsignelser og ønsker at påføre dem skade.

Svar: Surat an-Nās og dens fortolkning:
🎧 "Bismillah ar-Rahman ar-Rahim" (I Allahs navn, Den Mest Nådige, Den Mest Barmhjertige)
🎧 (Qul a‘ūdhu birabbin nās (Sig: "Jeg søger tilflugt hos (Allah), menneskenes Herre) 1 🎧 Malikin nās (Menneskernes Konge) 2 🎧 Ilāhin nās (Menneskernes Ilâh (Gud)) 3 🎧 Min sharril waswāsil khannās (Fra det ondes hvisken (djævelen, der hvisker ondt i menneskers hjerter), der trækker sig tilbage (fra sin hvisken i ens hjerte, efter at man husker Allah)) 4 🎧 Allathi yuwaswisu fi sudūrin nās (Som hvisker i menneskernes bryst) 5 Minal jinnati wannās (Både fra jinnerne og menneskerne)) 6 [Surat an-Nās: 1-6].
Fortolkning:
1- (Qul a‘ūdhu birabbin nās (Sig: "Jeg søger tilflugt hos (Allah), menneskenes Herre) 1: Sig - O Budbringer -: Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre, og jeg søger beskyttelse hos Ham.
2- Malikin nās (Menneskernes Konge) 2: Han styrer deres anliggender, som Han vil, og Han er deres eneste Ejer.
3- Ilāhin nās (Menneskernes Ilâh (Gud)) 3: Deres sande Gud, og der er ingen anden Gud end Ham, der er værdig til deres tilbedelse.
4- Min sharril waswāsil khannās (Fra det ondes hvisken (djævelen, der hvisker ondt i menneskers hjerter), der trækker sig tilbage (fra sin hvisken i ens hjerte, efter at man husker Allah)) 4: Fra djævelens ondskab, som hvisker til menneskerne.
5- Allathi yuwaswisu fi sudūrin nās (Som hvisker i menneskernes bryst) 5: Som hvisker ind i menneskernes hjerter.
6- Minal jinnati wannās (Både fra jinnerne og menneskerne)) 6: Det betyder, at hviskeren kan være fra menneskerne eller fra jinnerne.
*******

Svar:
Fra Amir al-Mu’minin, Abu Hafs Umar ibn al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: Jeg hørte Allahs Sendebud, fred og velsignelser være over ham og hans familie, sige: "Handlinger bedømmes udelukkende kun ud fra intentioner, og hver person får det, han har haft intention om. Den, der udvandrede for Allah og Hans Sendebud, hans udvandring er for Allah og Hans Sendebud. Og den, der udvandrede for at opnå noget af denne verdens goder eller for at gifte sig med en kvinde, hans udvandring er for det, han har udvandret til."
(Berettet af Bukhari og Muslim) (Berettet af Bukhari og Muslim)
Fordele fra hadithen:
1. Enhver handling kræver en intention, såsom bøn, faste, pilgrimsrejse (hajj) og andre religiøse handlinger.
2. Det er nødvendigt at have oprigtig hensigt for Allah, den Ophøjede.

Svar:
Fra "De troendes Moder", Umm Abdullah Aisha, må Allah være tilfreds med hende, som sagde: "Allahs Sendebud (fred være med ham) sagde: "Den, der indfører noget i vores sag (islams lære), som ikke er en del af den, vil få det afvist." (Berettet af Bukhari og Muslim)
Fordele fra hadithen:
1. Forbud mod innovation (bid'ah) i religionen.
2. Og at de nyopfundne handlinger er afviste og ikke accepteres.

Svar:
Fra Umar ibn al-Khattab, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: "Mens vi en dag sad sammen med Allahs Sendebud (fred være med ham), kom der pludselig en mand ind, som havde meget hvide klæder og meget sort hår. Der var ingen tegn på, at han havde rejst, og ingen af os kendte ham. Han satte sig ned foran profeten (fred være med ham), lagde sine knæ mod profetens knæ, og placerede sine hænder på hans lår. Han sagde: 'O Muhammad! Fortæl mig om Islam.' Profeten (fred være med ham) svarede: 'Islam er at vidne, at der ikke er nogen gud undtagen Allah der er værdig at tilbede, og at Muhammad er Hans Sendebud, at du opretter bønnen, giver almisse, faster i Ramadan, og drager på pilgrimsrejse, hvis du er i stand til det.' Manden sagde: 'Du har ret.' Vi undrede os, da han både stillede spørgsmål og bekræftede svarene. Han sagde: 'Fortæl mig om troen.' Profeten (fred være med ham) svarede: 'Troen er at tro på Allah, Hans engle, Hans bøger, Hans sendebud, dommedagen, og at tro på forudbestemmelsen, både i dens gode og dårlige bestemmelser.' Manden sagde: 'Du har ret.' Han sagde: 'Fortæl mig om perfektion (ihsan).' Profeten (fred være med ham) svarede: 'Perfektion er at tilbede Allah, som om du ser Ham; hvis du ikke ser Ham, ved du, at Han ser dig.' Manden sagde: 'Du har ret.' Han sagde: 'Fortæl mig om timen (dommedagen).' Profeten (fred være med ham) svarede: 'Den, der bliver spurgt om den, ved ikke mere om den end den, der spørger.' Manden sagde: 'Fortæl mig om dens tegn.' Profeten (fred være med ham) svarede: 'At en slaverinde vil føde sin herre, og at du vil se de barfodede fårehyrder bygge store bygninger.' Derefter gik manden væk. Vi blev siddende i lang tid. Profeten (fred være med ham) sagde: 'O Umar! Ved du, hvem spørgeren var?' Jeg sagde: 'Allah og Hans Sendebud ved bedst.' Profeten (fred være med ham) sagde: 'Det var Jibril (Gabriel), han kom for at lære jer jeres religion.'" (Berettet af Muslim)
Fordele fra hadithen:
1. De fem søjler i Islam bliver nævnt, som er:
"Trosbekendelsen: Der er ingen Gud undtagen Allah der er værdig at tilbede med sandhed, og Muhammad er Allahs sendebud."
- At udføre bønnen.
- At give almisse (zakat).
- At faste i Ramadan.
- At drage på pilgrimsrejse til Allahs hellige hus (Kaaba) i Mekka.
2. En omtale af troens søjler, som er seks:
- Troen på Allah
- Troen på Hans engle.
- Troen på Hans bøger.
- Troen på Hans Sendebude.
- Troen på den sidste dag.
- Troen på skæbnen, både dens gode og dens dårlige bestemmelser.
3. En omtale om søjlen for fuldkommenhed i troen, som er én: At du tilbeder Allah, som om du ser Ham; for selv hvis du ikke kan se Ham, ser Han dig.
4. Tidspunktet for dommedagen kendes kun af Allah, den Ophøjede.

Svar: Fra Abu Hurayrah, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være over ham, sagde: «De mest fuldkomne troende i tro er dem, der har den bedste moral.» Det blev overleveret af Tirmidhi, som sagde: "En god autentisk hadith."
Fordele fra hadithen:
1. Opfordring til god moral.
2. At fuldkommenhed i moral er en del af fuldkommenhed i troen.
3. At troen kan stige og falde.

Svar: Fra Ibn Umar, må Allah være tilfreds med dem begge, som sagde: Profeten, må Allahs fred og velsignelser være over ham, sagde: «Den, der sværger ved noget andet end Allah, har begået Kufr (vantro) eller Shirk (at sætte nogen lig med Allah).» Berettet af Tirmidhi.
Fordele fra hadithen:
- Det er ikke tilladt at sværge ved andet end Allah, den Ophøjede.
- At sværge ved noget andet end Allah, den Ophøjede, er en form for lille Shirk (Shirk al-asghar).

Svar: Fra Anas, må Allah være tilfreds med ham, som sagde: Allahs Sendebud, må Allahs fred og velsignelser være over ham, sagde: «Ingen af jer er en sand troende, før jeg er mere elsket for ham end hans far, hans børn og alle mennesker.» Berettet af Bukhari og Muslim.
Fordele fra hadithen:
- Man skal elske Profeten, må Allahs fred og velsignelser være over ham, mere end alle andre mennesker.
- At dette er en del af troens fuldkommenhed.

Svar: Det er berettet af Anas – må Allāh være tilfreds med ham – at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Ingen af jer har (fuldkommen) tro, før han elsker for sin bror det, hvad han elsker for sig selv.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
- Den troende bør ønske det samme gode for sin trosfælle, som han ønsker for sig selv.
- Denne egenskab udgør en af troens højeste og mest fuldendte former.

Svar: Det er berettet af Abū Saʿīd – må Allāh være tilfreds med ham – at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Ved Ham, i Hvis Hånd min sjæl er! Sandelig, den udgør en tredjedel af Koranen.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. Sūrah al-Ikhlāṣ har en særlig position og fremragende fortrin i islām.
2. Og at denne Sūrah udgør en tredjedel af Koranen.

Svar: Det er berettet fra Abū Mūsā – må Allāh være tilfreds med ham – at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “[Udtrykket] Der er ingen ændring og ingen magt undtagen ved Allāh, er en skat blandt Paradisets skatte.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. Dyden ved dette udsagn, og at det er en skat fra Paradisets skatte.
2. At tjeneren frasiger sig sin egen magt og styrke og alene sætter sin lid til Allah, Den Ophøjede.

Svar: Det er berettet fra an-Nuʿmān Ibn Bashīr – må Allāh være tilfreds med dem begge – at han sagde: ’Jeg hørte Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sige: ”Sandelig er der i kroppen en muḍghah (lille klump), som, når den er i god stand, får hele kroppen til at være i god stand, og når den er i dårlig stand, får hele kroppen til at være i dårlig stand. Sandelig er dette hjertet.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. Et oprigtigt og retskaffent hjerte fører til både indre og ydre retledning.
2. At give opmærksomhed til hjertets retledning, for med det følger menneskets retledning.

Svar: Det er berettet fra Muʿādh Ibn Djabal – må Allāh være tilfreds med ham – at han sagde: 'Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde': ”Den, hvis sidste ord er: Ingen er værdig til tilbedelse undtagen Allāh, vil indtræde i Paradiset.” [Sunan Abī Dāwūd].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. Dydigheden og betydningen af erklæringen lā ilāha illā Allāh, og at tjeneren indtræder Paradiset ved den.
2. Dydigheden ved, at ens sidste ord i livet er denne erklæring lā ilāha illā Allāh.

Svar: Det er berettet fra ‘Abdullāh ibn Mas‘ūd – må Allāh være tilfreds med ham – at han sagde: 'Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde': ”En sand troende er ikke en, der bagtaler, forbander, taler groft eller bruger vulgært sprog.” [Djām‘i At-Tirmidhī].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
- Forbud mod enhver falsk og grim tale.
- At dette er en egenskab ved den troendes tunge.

Svar: Det er berettet fra Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – at han sagde:
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”(Et tegn på) en mands gode overholdelse af islām er, at han holder sig fra det, som ikke vedrører ham.” [Djām‘i At-Tirmidhī og andre].
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. At afholde sig fra unødvendige ting, der ikke vedrører en.
2. At afholde sig fra det, som ikke angår én, er en del af fuldkommenheden i ens islam.

Svar: Det er berettet fra ʿAbdullāh ibn Masʿūd – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Den, der reciterer ét bogstav fra Allāhs Bog, får en god gerning derved – og den gode gerning mangedobles ti gange. Jeg siger ikke, at ‘Alif Lām Mīm’ udgør ét bogstav, men ‘Alif’ er ét bogstav, ‘Lām’ er ét bogstav, og ‘Mīm’ er ét bogstav.” [Djām‘i At-Tirmidhī]
Centrale lærdomme i denne ḥadīth:
1. Dydigheden ved at recitere Koranen.
2. At for hvert bogstav, du læser, tilskrives du gode gerninger.
*******

Svar: 1. At ære Allāh, den lovpriste og den ophøjede. Allāh, den ophøjede, siger: "De erkendte ikke Allāh i Hans sande agtelse. Og hele jorden vil være i Hans greb på opstandelsens dag, og himlene [vil være] sammenrullede i Hans højre [hånd]. Lovprist er Han, og ophøjet er Han over det, de sætter ved Hans side." [Sūrah Az-Zumar:39:67].
2. At tilbede Ham alene uden at tillægge Ham nogen partnere. Allāh, den lovpriste, siger: "Og de blev ikke befalet andet end at tilbede Allāh, oprigtige over for Ham i religionen (islām), Ḥunafā (rene for afguderi)." [Sūrah Al-Bayyinah:98:5].
3. At adlyde Ham. Allāh, den ophøjede, siger: "O I, som tror, adlyd Allāh." [Sūrah Muḥammad:47:33].
4. At afholde sig fra det, Han har forbudt. Allāh, den lovpriste, siger: "Og den, der er ulydig mod Allāh og Hans Sendebud og overskrider Hans grænser, ham vil Han lukke ind i ilden, deri skal han forblive for evigt. Og for ham er der en vanærende straf [i vente]." [Sūrah-An-Nisāʼ:4:14].
5. At takke og prise Ham for Hans uendelige nåde og velsignelser. Allāh, den ophøjede, siger: "og vær taknemmelige for Allāhs nåde, hvis det er Ham alene, I tilbeder." [Sūrah An-Naḥl:16:114].
6. At udvise tålmodighed over for Hans forudbestemmelser (al-Qadar). Allāh, den lovpriste, siger: "Og vær tålmodige – sandelig, Allāh er med de tålmodige." [Sūrah Al-Anfāl:8:46].

Svar:
1. At følge ham og tage ham som forbillede. Allāh, den ophøjede, siger: ”I har visselig i Allāhs Sendebud et smukt forbillede for enhver, der håber på Allāh og den Sidste Dag og ihukommer Allāh hyppigt.” [Sūrah Al-Aḥzāb:33:21].
2. At adlyde ham.
3. At afholde sig fra det, han har forbudt. Allāh, den ophøjede, siger: ”Den, der adlyder Sendebuddet, har visselig adlydt Allāh. Men den, der vender sig bort – Vi har ikke sendt dig [O Muḥammad] som vogter over dem.” [Sūrah An-Nisā’:4: 80].
4. At tro på det, han har fortalt. Allāh, den ophøjede, siger: 3. ”Og han taler ikke af egen lyst." 4. "det er intet andet end en åbenbaring, der åbenbares [til ham].” [Sūrah An-Nadjm:53: 3-4].
5. At afholde sig fra at indføre innovationer, der ikke er baseret på hans Sunna. Han [Profeten], må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Den, der indfører noget i denne sag (islām), som ikke hører til den, det vil blive forkastet.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
6. At elske ham mere end sig selv og hele menneskeheden. Han [Profeten], må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen af jer har fuldkommen tro, før jeg er ham mere kær end hans far, hans barn og hele menneskeheden.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
7. At ære ham, støtte ham og hans Sunna. Allāh, den lovpriste, siger: ”For at I må tro på Allāh og Hans Sendebud og støtte ham og ære ham.” [Sūrah Al-Fatḥ:48: 9].

Svar:
1. At adlyde sine forældre i alt, så længe det ikke indebærer ulydighed mod Allāh, den lovpriste.
2. At tjene sine forældre.
3. At hjælpe forældrene.
4. At tage sig af forældrenes fornødenheder og ønsker.
5. At bede oprigtigt for sine forældre.
6. At tale med respekt og høflighed til dem; det er ikke tilladt at udtrykke irritation, selv ikke med et ord som "uff", hvilket er det mildeste udtryk for utilfredshed.
7. At møde sine forældre med et smil og ikke med et surt eller utilfreds ansigtsudtryk.
8. Jeg hæver ikke min stemme over deres, jeg lytter opmærksomt til dem, jeg afbryder dem ikke, og jeg kalder dem ikke ved deres navne, men siger i stedet: "min far" og "min mor".
9. Jeg beder om tilladelse, før jeg træder ind til min far og mor, når de befinder sig alene i et rum.
11. At kysse sine forældres hænder og pande.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og din Herre har påbudt, at I ikke må tilbede andre end Ham, og [at I skal handle] godt mod jeres forældre. Når en af dem eller begge når den høje alder hos dig, så sig ikke 'uf' til dem (et udtryk for irritation), og skæld dem ikke ud, men tal til dem med værdighed og ære." "Og sænk ydmyghedens vinge over dem af barmhjertighed og sig: ‘Min Herre, vær barmhjertig mod dem, sådan som de opfostrede mig, da jeg var lille.'” [Sūrah Al-Isrā’:17:23-24].
Det er berettet, at: En mand kom til Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, og bad om tilladelse til at deltage i djihād (kamp i Allāhs sag), og han spurgte: "Har du forældre [stadig i live]?" Han svarede ja. Han sagde: "Så, udfør djihād i forhold til dem [ved at tjene dem]." [Djām‘i At-Tirmidhī]

Svar:
1. At besøge sine slægtninge, herunder brødre og søstre, farbrødre og fastre, morbrødre og mostre samt øvrige familiemedlemmer.
2. At vise godhed mod dem både gennem venlige ord og hjælpsomme handlinger.
3. Og blandt disse er at tage kontakt til dem og spørge ind til deres tilstand.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Vil I da, hvis I vender jer bort [fra sandheden], måske stifte ufred på jorden og afbryde jeres slægtsbånd?” [Sūrah Muḥammad:47:22].
Det er berettet, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den, der afbryder slægtsbånd, vil ikke træde ind i Paradiset." [Ṣaḥīḥ Muslim]

1. Jeg bør elske og omgås de ret sindede.
2. Jeg bør undgå og afstå fra selskab med de onde og uretfærdige. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”Gør kun en troende selskab, og lad kun en gudfrygtig spise af din mad.” [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]
3. Jeg bør hilse på mine brødre med salām og give dem hånden. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”Der er ikke to muslimer, der mødes og giver hinanden hånden, uden at de tilgives, før de skilles.” [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].
4. Jeg bør besøge dem, når de bliver syge, og bede for deres helbredelse.
5. Jeg bør ønske nåde for den, der nyser.
6. Jeg bør tage imod hans invitation, når han inviterer mig. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”En muslims ret over en anden muslim er fem: at gengælde salām, besøge den syge, følge begravelser, tage imod invitationer og bede om nåde for den nysende.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
7. Jeg fremfører et råd til ham. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”Den, der giver sin bror et råd i en sag, hvor han ved, at bedre findes i noget andet, har forrådt ham.” [Sunan Abī Dāwūd].
8. Jeg bør støtte ham, når han bliver uretfærdigt behandlet, og forhindre ham i at begå uret. Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Hjælp din bror, uanset om han er foruretter eller den forurettede. En mand spurgte: ’O, Allāhs Sendebud [ﷺ]! Jeg vil hjælpe ham, hvis han er den uretfærdigt behandlede, men hvordan skal jeg hjælpe ham, hvis han er den, der begår uret?’ Profeten [ﷺ] svarede: ”Ved at afholde ham – eller forhindre ham – fra at begå uret, for dét er at støtte ham.”” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
9. Jeg bør elske for min muslimske bror, hvad jeg elsker for mig selv. Det er berettet i en ḥadīth af Anas, må Allāh være tilfreds med ham, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen af jer tror fuldt ud, før han elsker for sin bror, hvad han elsker for sig selv.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
10. Jeg bør hjælpe ham, når han har brug for min hjælp. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”Allāh hjælper Sin tjener, så længe tjeneren hjælper sin bror.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
11. Jeg bør ikke forulempe ham – hverken med ord eller handling. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”En muslim er den, som andre muslimer er trygge over for – i forhold til hans tunge og hans hånd.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
12. Jeg bør værne om hans hemmelighed. I en ḥadīth blev følgende berettet: ”Hvis en mand fortæller dig noget og derefter vender sig væk, så er det en betroet hemmelighed.” [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]
13. Jeg bør hverken fornærme, bagtale, foragte eller misunde ham – ej heller spionere på eller bedrage ham.
I en ḥadīth blev følgende berettet: ”En muslim er en muslims bror: han gør ham ikke uret, han svigter ham ikke og ser ikke ned på ham. Det er nok for en mand i ondskab, at han foragter sin muslimske bror.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Jeg viser venlighed over for min nabo – både i ord og handling – og hjælper ham, hvis han har behov for min bistand.
2. Jeg lykønsker ham i glædelige stunder, såsom ved ‘Eīd, bryllup og andre festlige begivenheder.
3. Jeg besøger ham, hvis han bliver syg, og udtrykker min medfølelse, hvis han rammes af sorg eller ulykke.
4. Jeg tilbyder ham noget af den mad, jeg tilbereder, så vidt muligt.
5. Jeg forulemper ham ikke – hverken gennem ord eller handling.
6. Jeg generer ham ikke med højlydt støj, holder mig fra at udspionere eller snage i hans anliggender og udviser tålmodighed over for ham.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og tilbed Allāh, og sæt intet ved Hans side [og udvis pligt] og godhed over for [jeres] forældre, nære slægtninge de faderløse, de trængende, den beslægtede nabo, den ikke-beslægtede nabo, ledsageren ved jeres side den vejfarende og dem jeres højre hånd besidder [slaverne]. Sandelig, Allāh elsker ikke dem, der er arrogante [og] pralende.” [Sūrah An-Nisā’:4:36].
Og Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “O Abū Dharr, hvis du tilbereder en suppe, så tilsæt rigeligt med vand og del den med dine naboer.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
I en ḥadīth, fra Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde han: “Den, der tror på Allah og den yderste dag, må ikke forulempe sin nabo.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar:
1. Jeg imødekommer den, der inviterer mig som gæst, og takker ja til hans gæstfrihed.
2. Ønsker jeg at besøge nogen, anmoder jeg om tilladelse og aftaler et passende tidspunkt.
3. Jeg beder om tilladelse, inden jeg træder ind.
4. Jeg trækker ikke besøget i langdrag.
5. Jeg holder mit blik nede og respekterer privatlivet i husstanden.
6. Jeg byder gæsten varmt velkommen og tager imod ham med et smil og venlige, respektfulde ord.
7. Jeg sørger for, at gæsten placeres det bedste sted i hjemmet.
8. Jeg ærer gæsten ved at tilbyde mad og drikke som en gestus af gæstfrihed.
Allāh, den ophøjede, siger: "O, I troende, gå ikke ind i huse, udover jeres egne huse, uden at have spurgt om tilladelse og hilst på beboerne. Det er godt for jer, således at I måtte ihukomme." [Sūrah An-Nūr: 24:27].
I en ḥadīth blev følgende berettet: “Allāh har indstiftet tilladelse [før indgang] for at beskytte synet.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Og Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, udsagn: “Den, der tror på Allah og den yderste dag, skal ære sin gæst.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar:
1. Når jeg føler smerte, lægger jeg min højre hånd på det sted, hvor det gør ondt, og siger: "Bismillāh" (I Allāhs Navn) tre gange, og dernæst:
"A‘ūdhu bi‘izzatillāhi wa qudratihi min sharri mā adjidu wa uḥādhiru" –
Jeg søger beskyttelse ved Allāhs Ære og Magt mod det onde, jeg føler og frygter – syv gange.
2. Jeg accepterer Allāhs, den ophøjede, bestemmelse og forholder mig tålmodigt. I en ḥadīth fra Umm al-‘Alā’, må Allāh være tilfreds med hende, sagde hun: Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, besøgte mig, da jeg var syg, og sagde: ”Modtag det glædelige budskab, Umm al-‘Alā’; for når en muslim bliver syg, fjerner Allāh dermed hans synder, ligesom ild fjerner urenheder fra guld og sølv.” [Sunan Abī Dāwūd]
3. Jeg skynder mig at besøge min syge bror (eller søster), beder for vedkommende, men forlænger ikke mit ophold.
4. Jeg udfører ruqyah (helbredende bøn og recitation) for den syge, uden at det nødvendigvis bliver anmodet.
5. Jeg opmuntrer den syge til tålmodighed, til at bede til Allāh gennem du‘ā’ (bøn), opretholde de obligatoriske ṣalāh (bøn) og så vidt muligt bevare rituelt renhed (ṭahārah).
6. Bøn for den syge: "As’alu Allāhal-‘Aẓīm, Rabb al-‘Arsh al-‘Aẓīm, an yashfiyak" –
Jeg beder Allāh, den almægtige, Herre over den mægtige trone, om at give dig helbredelse – syv gange.

Svar:
1. At have en oprigtig intention om at søge viden udelukkende for Allāhs skyld, den ophøjede og glorificerede. I en ḥadīth blev følgende berettet: "Den, der tilegner sig viden for at overgå de lærde, diskutere med de uvidende eller søge folks opmærksomhed, vil Allāh føre til Helvede." [Sunan Ibn Mādjah].
2. At omsætte den viden, jeg har tilegnet mig, til praksis. I en ḥadīth blev følgende berettet: "En tjener vil ikke kunne bevæge sine fødder på dommens dag, før han bliver spurgt om fire ting – blandt dem: om hans viden, og hvad han gjorde med den." [Djām‘i At-Tirmidhī og Ad-Dāramī].
3. Jeg viser respekt og højagtelse for læreren – både i hans nærvær og i hans fravær.
4. Jeg sætter mig foran læreren med ærbødighed og god opførsel.
5. Jeg lytter opmærksomt til hans undervisning og afbryder ham ikke.
6. Jeg stiller spørgsmål på en respektfuld og høflig måde.
7. Jeg tiltaler ham ikke ved hans navn.
I en ḥadīth blev følgende berettet: "Blandt de måder, hvorpå man ærer Allāh, er at vise respekt for den ældre muslim og for den, der bærer Koranen (dvs. kan den udenad)." [Sunan Abī Dāwūd]

Svar:
1. Hils forsamlingen med Salām (fredshilsen), når du træder ind.
2. Jeg sætter mig, hvor samlingen ender med at føre mig hen; jeg rejser ingen fra deres plads, og jeg sætter mig ikke mellem to uden deres tilladelse..
3. Jeg giver plads i forsamlingen, så en anden kan sætte sig.
4. Jeg afbryder ikke samtalen, når nogen taler i forsamlingen.
5. Jeg beder om tilladelse og giv en fredshilsen (Salām), før jeg forlader forsamlingen.
• Det er berettet af ʿAbdullāh ibn ʿUmar – må Allāh være tilfreds med dem begge – på vegne af Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, at: ”Han [Profeten ﷺ] forbød, at en mand skulle rejse sig fra sin plads, for at en anden kan sætte sig dér. I stedet skal I udvise rummelighed og give plads til hinanden." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
I en ḥadīth er følgende berettet: "Når en af jer ankommer til en forsamling, skal han hilse med salām. Og når han ønsker at forlade den, skal han også hilse. Den første hilsen er ikke mere berettiget end den sidste." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]
6. Når forsamlingen opløses, bør man afslutte med følgende Duʿā’ al-Kafārah (forsonende bøn): ”Ophøjet er Du, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ingen gud er [værdig til tilbedelse] undtagen Dig. Jeg søger Din tilgivelse og vender mig angrende mod Dig."
(Subḥānaka Allāhumma wa bi ḥamdika, ash-hadu allā ilāha illā Ann-ta, astaghfiruka wa atūbu ilayk)

Svar:
1. Jeg går tidligt i seng. Dette understøttes af følgende ḥadīth: ”Abū Barzah – må Allāh være tilfreds med ham – beretter, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, ikke brød sig om at sove før ʿIshā’ (aftenbønnen), ej heller at tale efter den.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
2. Jeg sørger for at være i rituel renhed (ṭahārah) inden søvn.
3. Jeg sover ikke på maven.
4. Jeg lægger mig til at sove på min højre side og placerer min højre hånd under min højre kind.
5. Jeg ryster mit sengetøj, før jeg lægger mig.
I en ḥadīth er følgende berettet: Al-Barā ibn ‘Āzib – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Før du går i seng, så udfør Wuḍū’ (rituel afvaskning) som til Ṣalāh (bøn), og læg dig derefter på din højre side.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, så en mand ligge på maven og sagde: ”Dette er en sovestilling, som Allāh ikke elsker.” [Djām‘i At-Tirmidhī og Musnad Aḥmad]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: ”Når en af jer går til sengs, så bør han ryste sin seng med indersiden af sin Izār (klædedragt), for han ved ikke, hvad der måtte have lagt sig på det [sengetøjet], siden han forlod det.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
6. Jeg reciterer søvnrelaterede adhkār (bønner og påmindelser), såsom Āyat al-Kursī (Sūrah Al-Baqarah, 2:255), Sūrah al-Ikhlāṣ samt al-Muʿawwidhatayn – beskyttelsesbønner (Sūrah Al-Falaq og Sūrah An-Nās) hver tre gange, og jeg siger: "I Dit navn, O Allāh, dør jeg, og med Dit navn bliver jeg levende".
(Bismik Allāhumma amūtu wa aḥyā)
7. Jeg sørger for at vågne til Ṣalāt al-Fadjr (daggrybønnen).
8. Når jeg vågner, siger jeg: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, som gav os liv efter at have givet os døden, og til Ham er den endelige opstandelse."
(Al-Ḥamdu lillāhi alladhī aḥyānā baʿda mā amātanā, wa ilayhi an-nushūr.)

1. Jeg har til hensigt med min spisning og drikning at styrke mig i lydighed mod Allāh, den ophøjede og glorificerede.
2. Jeg vasker mine hænder før jeg spiser.
- baseret på beretningen fra Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah – må Allāh være tilfreds med hende – som sagde, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham: ”Når han ønskede at spise eller drikke, vaskede han sine hænder, derefter spiste han og drak.” [Musnad Aḥmad].
3. Jeg siger: Bismillāh (I Allāhs navn), spiser med højre hånd og fra det, der er nærmest mig, og jeg spiser ikke fra midten af fadet eller det, der er foran andre.
– som Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde til en ung dreng: "O dreng, sig ’Bismillāh’ (I Allāhs navn), spis med højre hånd, og spis det, der er nærmest dig." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
4. Hvis jeg glemmer at sige Bismillāh i begyndelsen, siger jeg: Bismillāh awwalahu wa ākhirahu (I Allāhs navn i begyndelsen og i slutningen).
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah – må Allāh være tilfreds med hende – berettede, i en ḥadīth, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Når en af jer spiser, lad ham sige ’Bismillāh’. Hvis han glemmer det i begyndelsen, så lad ham sige: "Bismillāh" i begyndelsen og i slutningen." [Djām‘i At-Tirmidhī og Musnad Aḥmad]
5. Jeg er tilfreds med den mad, der er til rådighed, og kritiserer den ikke. Hvis jeg kan lide den, spiser jeg den, og hvis ikke, lader jeg den være.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: ”Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, kritiserede aldrig mad. Hvis han havde lyst til den, spiste han den, og hvis ikke, lod han den være.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
6. Jeg nøjes med nogle få mundfulde og undgår at overspise.
I en ḥadīth er følgende berettet: "Intet kar fyldes værre af mennesket end maven. Det er tilstrækkeligt for mennesket at spise nogle få mundfulde, som holder ryggen oprejst. Men hvis det er nødvendigt, så [lad ham fylde] en tredjedel med mad, en tredjedel med drikke og en tredjedel med luft." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].
7. Jeg blæser ikke i mad eller drikke, men venter, til det er afkølet.
I en ḥadīth er følgende berettet: "Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød at puste i mad og drikke." [Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mādjah].
8. Jeg spiser sammen med andre, hvad enten det er familie eller gæster.
En beretning fortæller, at en mand sagde til Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham: ’Vi spiser, men bliver ikke mætte.’ Han svarede: ”Måske spiser I adskilt. Saml jer omkring maden og nævn Allāhs Navn over den – så vil den blive velsignet for jer.” [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mādjah].
9. Jeg begynder ikke at spise før dem, der er ældre end mig, har begyndt.
10. Når jeg drikker, nævner jeg Allāhs Navn (Bismillāh), sidder ned, tager tre slurke og puster ikke i drikken.
Dette er baseret på ḥadīthen: "Når en af jer drikker, så lad ham ikke puste i karret." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Anas – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: "Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, frarådede at drikke stående." [Ṣaḥīḥ Muslim]
Dette er baseret på ḥadīthen: "Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede at tage tre pauser under drikningen." [Ṣaḥīḥ Muslim]
11. Jeg lovpriser og takker Allāh, når jeg er færdig med at spise eller drikke.
I en ḥadīth er følgende berettet: ”Allāh er tilfreds med Sin tjener, når han spiser en bid og priser Ham for det, eller drikker en slurk og priser Ham for det.” [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Jeg begynder med at tage mit tøj på med højre side først og lovpriser Allāh, den ophøjede, for det.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Når I klæder jer på, og når I foretager wuḍū’ (rituel afvaskning), så begynd med højre side." [Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
2. Jeg lader ikke tøjet hænge under anklerne.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Det, der hænger under anklerne af izār (klædedragt), vil være i ilden." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]. Anklerne (al-kaʿbān) refererer til de to fremtrædende knogler på siderne af foden.
3. Drenge bør ikke bære pigetøj, og piger bør ikke bære drengetøj.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbandede mænd, der bærer kvinders tøj, og kvinder, der bærer mænds tøj." [Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
4. Det er ikke tilladt at efterligne de vantros eller de umoralskes påklædning.
Ifølge følgende ḥadīth: "Den, der efterligner et folk, regnes som en af dem." [Sunan Abī Dāwūd].
5. Når man tager tøjet af, bør man sige ”Bismillāh” (I Allāhs navn).
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Det, der skærmer menneskets nøgenhed over for djinnerne, når man tager sit tøj af, er at sige: ’Bismillāh.’” [Aṭ-Ṭabarānī og Ibn Abī Shaybah].
6. Man bør tage højre sko på først og tage den venstre af først.
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah – må Allāh være tilfreds med hende – berettede i en ḥadīth: "Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, yndede at begynde med højre side, når han tog sko på, redte sit hår, udførte renselse og i alle sine anliggender." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].

Svar:
1. Jeg indleder med at sige: "I Allāhs navn, al lovprisning tilkommer Allāh."
"Bismillāh, al-Ḥamdu lillāh." "Lovprist være Den, der har undertvunget det for os, for vi kunne ikke have gjort det (af os selv)." "Og sandelig, vi vender tilbage til vores Herre.” [Sūrah Az-Zukhruf: 13-14].
2. Når jeg passerer en muslim undervejs, hilser jeg ham med as-salāmu ʿalaykum (Fred være med dig)

Svar:
1. Jeg er afbalanceret og ydmyg i min gang. Allāh, den ophøjede, siger: "Og gå ikke hovmodigt på jorden. Du kan sandelig ikke splitte jorden ad, og du kan ikke nå bjergene i højde." [Sūrah Al-Isrā’:17:37].
2. Jeg hilser med as-salāmu ʿalaykum (fredshilsenen) på dem, jeg møder.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, blev engang spurgt: ’Hvilken form for islām er den bedste?’ Han svarede: "At give mad og hilse med Salām (fredshilsenen) på dem, du kender, og dem, du ikke kender." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
3. Jeg holder mit blik nede og vogter mine øjne, og jeg undgår at skade nogen.
4. Jeg opfordrer til det gode og forbyder det onde. I en ḥadith er Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, følgende udsagn nedfældet: "Giv vejen (det offentlige) dens ret". De spurgte: "Hvad er vejens ret?" Han svarede: " At holde blikket nede, undgå at forulempe, svare på Salām, opfordre til det gode og forbyde det onde." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
5. Jeg fjerner skadelige eller generende ting fra vejen.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "At fjerne skadelige ting fra vejen er en Ṣadaqah (velgørenhed)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar
1.Når jeg forlader huset, træder jeg ud med venstre fod og siger: "I Allāhs navn. Jeg har betroet mig til Allāh. Der findes ingen magt og ingen styrke undtagen gennem Allāh. O Allāh, jeg søger Din Beskyttelse mod at fare vild eller blive vildledt, falder (i synd) eller få andre til at falde (i synd), mod at handle uret eller blive udsat for uret, og mod at handle uvidende eller at nogen handler uvidende over for mig."
Bismillāh, tawakkaltu ʿalā Allāh, lā ḥawla wa-lā quwwata illā billāh. Allāhumma innī aʿūdhu bika an aḍilla aw uḍalla, aw azilla aw uzalla, aw aẓlima aw uẓlama, aw adjhala aw yudjhala ʿalayya.
2. Når jeg træder ind i huset, går jeg ind med højre fod og siger: "I Allahs navn træder vi ind, i Allahs navn går vi ud, og til vor Herre har vi sat vor lid."
Bismillāh waladjnā, wa-bismillāh kharadjnā, wa-ʿalā rabbinā tawakkalnā.
1. Når jeg træder ind i hjemmet, begynder jeg med at bruge siwāk (tandrensende kvist) og hilser derefter på husets beboere.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Når han [Profeten ﷺ] trådte ind i sit hjem, begyndte han med siwāk." [Sunan Ibn Mādjah].

Svar:
1. Jeg træder ind med venstre fod på toilettet.
2. Inden jeg går ind, siger jeg: ”I Allāhs Navn. O Allāh, jeg søger Tilflugt hos Dig fra det onde og de onde væsener.
"Bismillāh, Allāhumma innī aʿūdhu bika min al-khubthi wa-l-khabā’ith."
3. Jeg bringer intet med mig, som bærer Allāhs navn.
Anas, må Allāh være tilfreds med ham, sagde: "Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede at tage sin ring af, trådte ind i latrinet." [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mādjah].
4. Jeg sørger for at skærme mig, når jeg forretter min nødtørft.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Det, Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, foretrak at skærme sig bag, når han forrettede sin nødtørft, var en forhøjning eller en klynge palmer." [Ṣaḥīḥ Muslim].
5. Jeg taler ikke, mens jeg opholder mig på toilettet.
6. Jeg vender hverken mit ansigt eller min ryg mod Qiblah, når jeg urinerer eller har afføring.
Dette bygger på Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, udsagn: "Vend jer ikke mod Qiblah (Ka‘bahen) under afføring eller urinering, men vend mod øst eller vest." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
7. Jeg bruger venstre hånd til at rense mig og undlader at bruge højre hånd.
Ifølge følgende ḥadīth: "Han forbød os at rense os med højre hånd." [Ṣaḥīḥ Muslim].
8. Jeg forretter ikke min nødtørft på steder, hvor folk færdes eller søger skygge.
Abū Hurayrah – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Vogt jer for de to ting, der medfører forbandelse. " De spurgte: ' Hvilke to , O Allāhs Sendebud?, Han svarede: "Den, der forretter sin nødtørft på menneskers vej eller deres skyggeplads."" [Ṣaḥīḥ Muslim].
9. Jeg vasker mine hænder efter at have forrettet min nødtørft. Djarīr – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth: "Jeg var sammen med Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, da han gik på toilettet. Efter at have forrettet sin nødtørft, kom han tilbage og sagde: 'O Djarīr, bring mig noget til renselse.' Jeg bragte ham vand, og han rensede sig og gned sine hænder mod jorden." [Sunan An-Nasā’ī]
10. Jeg går ud med min venstre fod og siger: "Jeg beder om Din tilgivelse [O Allāh] ."
"Ghufrānak."

Svar:
1. Jeg træder ind i moskeen med højre fod og siger: "I Allāhs navn, O Allāh, åbn for mig Dine porte til barmhjertighed."
"Bismillāh, Allāhumma iftaḥ lī abwāba raḥmatik."
2. Jeg sætter mig ikke, før jeg har bedt to enheder Ṣalāh (bøn).
Ifølge følgende ḥadīth: "Når en af jer træder ind i moskeen, skal han ikke sætte sig, før han har bedt to enheder Ṣalāh (bøn)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
3. Jeg går ikke foran dem, der beder, jeg råber ikke op om noget mistet i moskeen, og jeg køber og sælger ikke i moskeen. Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Hvis den, der passerer foran den bedende, vidste, hvad det indebærer, ville han foretrække at stå i fyrre frem for at passere foran ham [den bedende] ." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Og Sendebuddets, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, udsagn: "Hvis nogen af jer hører en person søge efter sin tabte genstand i moskeen, så sig: 'Må Allāh ikke returnere den til dig', for moskeerne er ikke bygget til dette formål." [Ṣaḥīḥ Muslim].
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Hvis I ser nogen sælge eller købe i moskeen, så sig: 'Måtte Allāh ikke lade din handel få gevinst.'" [Djām‘i At-Tirmidhī og Ad-Dāramī].
4. Jeg bestræber mig på at holde moskeen ren.
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah, – må Allāh være tilfreds med hende – berettede i en ḥadīth: "Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, befalede, at moskeer skulle bygges i boligområder, og at de skulle holdes rene og velduftende." [Djām‘i At-Tirmidhī, Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad]
5. Når jeg forlader moskeen, træder jeg ud med venstre fod og siger: ”O Allāh, jeg beder dig om Din gunst."
"Allāhumma innī as’aluka min faḍlik."

Svar:
1. Når jeg møder en muslim, begynder jeg med hilsenen ved at sige:
"Fred være med jer, og Allāhs barmhjertighed og Hans velsignelser."
"As-salāmu ʿalaykum wa raḥmatullāhi wa barakātuh." Jeg begynder ikke samtalen med andre former for hilsener, og jeg nøjes ikke med blot at gestikulere med hånden.
2. Jeg smiler venligt til den, jeg hilser på. Dette bygger på følgende ḥadīth: "Foragt ikke nogen form for godhed – selv ikke at møde din bror med et venligt ansigt." [Ṣaḥīḥ Muslim]
3. Jeg hilser med et håndtryk ved brug af min højre hånd.
4. Hvis nogen hilser på mig, gengælder jeg med en hilsen, der er endnu bedre, eller mindst ligeså god.
Allāh, den ophøjede, siger: "Og når I bliver hilst med en hilsen, så hils [tilbage] med en bedre [hilsen] end den, eller gengæld den [i det mindste med samme hilsen]. Sandelig, Allāh er over alle ting, en afregner." [Sūrah-An-Nisāʼ:4:86]
5. Jeg begynder ikke Salām med en ikke-muslim, men hvis en ikke-muslim hilser, svarer jeg med: "Wa ʿalaykum" – Og (det samme) over dig.
Ifølge følgende ḥadīth: "Begynd ikke med Salām til jøder og kristne." [Ṣaḥīḥ Muslim].
6. Den yngre bør hilse på den ældre, den ridende på den gående, den gående på den siddende, og den mindre gruppe på den større gruppe. Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den ridende skal hilse på den gående, den gående på den siddende, og de få på de mange." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
7. At man ikke giver hånd til en kvinde, der ikke er tilladt for én, og som ikke er en af de nære slægtninge (maḥram).
Umm al-Mu’minīn (de troendes moder) ‘Āishah, – må Allāh være tilfreds med hende – berettede i en ḥadīth: "Nej, ved Allah! Allahs Sendebuds (ﷺ) hånd har aldrig rørt en kvindes hånd – nogensinde." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar:
1. Jeg beder om tilladelse, før jeg går ind et sted.
2. Jeg bør anmode om tilladelse maksimalt tre gange. Hvis jeg ikke får svar, skal jeg trække mig tilbage.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Hvis en af jer anmoder tre gange uden at få tilladelse, skal han vende om." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
3. Jeg skal banke forsigtigt på døren og undgå at stå direkte foran den. I stedet skal jeg placere mig til højre eller venstre for døren og hilse med: ”Fred være med jer”.
"As-salāmu ʿalaykum." Ifølge følgende ḥadīth: ”Når Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, plejede, kom til en dør, plejede han ikke at stå direkte foran den, men stillede sig ved dørens højre eller venstre hjørne og sagde: ” ”Fred være med jer, fred være med jer.""
"As-salāmu ʿalaykum, As-salāmu ʿalaykum." [Sunan Abī Dāwūd].
4. Jeg må ikke gå ind til mine forældre eller andre i deres private værelser uden forudgående tilladelse, især ikke på følgende tidspunkter: a) Før Ṣalāt al-Fadjr (morgenbønnen), b) under middagsluren, c) efter Ṣalāt al-ʿIshāʾ (natbønnen).
Allāh, den ophøjede, siger: "O, I troende, de som jeres højre hånd besidder [slaver], og de som ikke har nået puberteten endnu, skal spørge jer om lov [til at aflægge jer besøg] tre gange: Før Fadjr Ṣalāh (morgenbøn), når I tager jeres tøj af ved middagstid, og efter ‘Ishāʼ (natbønnen). Disse er de tre tidspunkter for jeres privatliv. Udover disse [tre tidspunkter] hviler der ingen synd, hverken over jer eller dem. De er jeres hyppige besøgende, ligesom nogle af jer er [hyppige besøgende] for andre. Det er sådan, Allāh forklarer Āyāt (versene) til jer. Og Allāh er alvidende, alvis." [Sūrah-An-Nūr:24:58].
5. Jeg må gerne træde ind i ubeboede eller offentligt tilgængelige steder, såsom hospitaler, butikker eller lignende, uden at anmode om forudgående tilladelse.
Allāh, den ophøjede, siger: "Der hviler ingen synd over jer, at I indtræder ubeboede huse, hvor der findes noget til gavn for jer. Og Allāh ved, hvad I åbenbarer, og hvad I skjuler." [Sūrah-An-Nūr:24:29].

Svar:
1. Jeg skal sørge for at give dyret mad og drikke.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "De spurgte: O, Allāhs Sendebud! får vi også belønning for [omsorg for] dyr?" Han svarede: " For enhver levende væsens fugtige lever er der belønning." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
Og Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, passerede forbi en kamel, hvis ryg var sunket sammen mod dens mave af sult, og han sagde: "Vær gudfrygtige i behandlingen af disse dyr." [Sunan Abī Dāwūd].
2. Jeg skal behandle dyret med barmhjertighed og omsorg og må ikke belaste det med mere, end det kan bære.
Dette bygger på følgende ḥadīth: Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Hvem ejer denne kamel?" "Hvem tilhører dette dyr?" En ung mand fra Anṣār kom og sagde: " Den tilhører mig, O Allāhs Sendebud." Han svarede: "Vil du da ikke frygte Allāh i det dyr, som Allāh har betroet dig? Den har klaget til mig over, at du lader den sulte og udmatter den." [Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad]. Tudʾibuhu betyder: at udmatte eller belaste dyret unødigt.
3. Jeg må ikke udsætte et dyr for nogen form for mishandling, smerte eller skadelig behandling.
Djābir – må Allāh være tilfreds med ham – berettede i en ḥadīth, at Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, passerede et æsel, som var blevet brændemærket i ansigtet, og han sagde: "Har I ikke hørt, at jeg har forbandet den, der mærker dyret i ansigtet eller slår det i ansigtet?" Han må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød dette. [Ṣaḥīḥ Muslim og Sunan Abī Dāwūd – med den nævnte ordlyd fra Abī Dāwūd].

Svar:
1. Jeg bør have den rette intention (niyyah) med sport: at styrke min krop for bedre at kunne adlyde Allāh, den ophøjede, og opnå Hans velbehag.
2. Vi dyrker ikke sport i de tidsrum, hvor der er tid til bøn.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Så ve over de bedende." "De, som er uagtsomme med deres Ṣalāh (bøn).” [Sūrah A-Mā‘ūn:107:4-5].
3. Drenge dyrker ikke sport sammen med piger.
4. Jeg skal bære tildækkende sportstøj, der beskytter min ʿawrah (de dele af kroppen, som skal skjules i henhold til islams påbud om anstændighed).
5. Jeg skal undgå sportsgrene, der er forbudt i islam, såsom dem, der involverer slag mod ansigtet, eller indebærer afsløring af ʿawrah.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Hvis en af jer kæmper med sin bror, så undgå at slå i ansigtet." [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar:
1. At være sandfærdig i sin spøg og undlade at lyve.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Ve den, der fortæller en løgn for at få folk til at le; ve ham, ve ham!" [Sunan Abī Dāwūd, Musnad Aḥmad og Djām‘i At-Tirmidhī]
2. Spøg må ikke indeholde hån, spot, skade eller noget, der skaber frygt.
Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Det er ikke tilladt for en muslim at skræmme en anden muslim." [Sunan Abī Dāwūd og Musnad Aḥmad].
3. Man bør ikke overdrive med spøg.
Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Og grin ikke for meget; for meget latter gør hjertet dødt." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].

Svar:
1. At dække munden ved at bruge hånden, sit tøj eller et lommetørklæde, når man nyser.
2. Efter at have nyst, bør man sige: "Al lovprisning tilkommer Allāh".
"Al-Ḥamdu lillāh."
3. Den, der hører det, bør svare: "Må Allāh vise dig Barmhjertighed".
"Yarḥamuk Allāh."
Hvis dette bliver sagt, bør den, der nyste, svare: "Må Allāh retlede jer og forbedre jeres tilstand."
"Yahdīkumu Allāh wa yuṣliḥu bālakum."

Svar:
1. Man bør forsøge at undertrykke sit gab, så vidt det er muligt.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "At gabe stammer fra Shayṭān (Djævelen), så når en af jer gaber, bør han forsøge at holde det tilbage så meget, han kan." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
2. Man bør undlade at frembringe lyde som “Āh, Āh” mens man gaber.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Og lad ham ikke sige: 'Āh, Āh', for når en af jer åbner munden, ler Shayṭān ad ham." [Musnad Aḥmad]
3. Man bør dække munden med hånden, når man gaber.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Når en af jer gaber, så lad ham lægge hånden over munden, for Shayṭān trænger ellers ind." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. At recitere Koranen i tilstand af rituelt renhed (ṭahārah) efter at have udført wuḍū’ (rituel afvaskning).
2. At sidde med respekt, ærbødighed og værdighed.
3. At søge beskyttelse hos Allāh, den ophøjede, fra Satan, før recitationen indledes
Allāh, den ophøjede, siger: ”Så, når du reciterer Koranen, så søg tilflugt hos Allāh mod Satan, den udstødte.” [Sūrah An-Naḥl:16:98].
4. At reflektere dybt over indholdet af det, der reciteres
Allāh, den ophøjede, siger: "Vil de da ikke reflektere over Koranen – eller er der låse på deres hjerter?" [Sūrah Muḥammad:47:24].
*******

Svar:
1. At begynde med at lovprise og prise Allāh, den ophøjede.
2. At send velsignelser over Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham.
I en ḥadīth, fra Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde han: "Når du har afsluttet din Ṣalāh og sidder ned, så lovpris Allāh, sådan som Han er værdig til, og send derefter velsignelser over mig, og påkald derefter din Herre." [Djām‘i At-Tirmidhī].
3. At hæve hænderne under Du‘ā’ (påkaldelse).
Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Jeres Herre – velsignet og ophøjet – er gavmild og beskeden. Han skammer Sig over at afvise Sin tjener tomhændet, når han løfter sine hænder mod Ham." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Abī Dāwūd]
4. At angre og erkende sine synder.
Som I Profeten Mūsās (Moses’), fred være med ham, Du‘ā’ (påkaldelse): "Han sagde: 'Min Herre, jeg har gjort uret mod mig selv, så tilgiv mig.' Så tilgav Han ham. Sandelig Han, Han er den evigt tilgivende, den mest barmhjertige.” [Sūrah Al-Qaṣaṣ:28:16].
5. At udvise vedholdenhed og gentagelse i Du‘ā’.
6. At undlade hastværk og utålmodighed.
7. At undgå at bede om syndige ting eller noget, der fører til brud på familiebånd.
Dette bygger på følgende ḥadīth: "En tjener får fortsat svar på sin bøn, så længe han ikke beder om synd eller brud på slægtskabsbånd og ikke er utålmodig." De spurgte: "O Allāhs Sendebud, hvad er utålmodighed?" Han svarede: "Det er, når man siger: 'Jeg har bedt og bedt, men ser intet svar', og så giver han op og holder op med at bede Du‘ā’ (påkaldelse).” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
8. At nedsætte stemmen under Du‘ā’ (påkaldelse).
Allāh, den ophøjede, siger: ”Påkald jeres Herre ydmygt og i det skjulte.” [Sūrah Al-A‘rāf:7:55].
9. At have fuld tilstedeværelse af hjertet under bønnen (duʿāʾ).
Dette bygger på følgende ḥadīth: "Påkald Allāh, mens I er overbeviste om, at Han vil besvare jer, og vid, at Allāh ikke besvarer en bøn fra et uopmærksomt og uengageret hjerte." [Djām‘i At-Tirmidhī]
10. At være oprigtig over for Allāh, den ophøjede, og udelukkende rette sin Du‘ā’ til Ham, i både trange og lette tider.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og Masādjid (moskéerne) tilhører Allāh. Så påkald ingen andre ved siden af Allāh.” [Sūrah Al-Djinn:72:18].
11. At påkalde Allah ved Hans smukke navne og egenskaber.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og til Allāh tilhører de smukkeste navne, så påkald Ham ved dem.” [Sūrah Al-A‘rāf:7:180].
12. At vende sig mod Qiblah (bederetningen) under Du‘ā’ (påkaldelse). Dette bygger på følgende ḥadīth: "Han blev ved med at påkalde sin Herre, hævede sine hænder, vendt mod Qiblah, indtil hans overklæde faldt ned fra hans skuldre." [Ṣaḥīḥ Muslim].
13. At sikre, at ens ernæring og påklædning er tilladt og ren. Dette bygger på følgende ḥadīth: "Så nævnte han en mand, som har været på lang rejse, støvet og pjusket, som løfter hænderne mod himlen og siger: 'O min Herre! O min Herre!', men hans føde er harām, hans drikke er harām, hans klæder er harām, og han er næret med det, der er harām – hvordan skal hans Du‘ā’ så blive besvaret?" [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”De troende med den mest fuldkomne tro er dem, der udviser den bedste moral.” [At-Tirmidhī og Aḥmad].

Svar: a) Fordi det fører til at opnå Allāhs, den ophøjede, kærlighed.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den mest elskede af Allahs tjenere hos Allah, den Ophøjede, er," sagde han, "den, der har den bedste karakter." [Al-Ḥākim og Aṭ-Ṭabarānī].
Og en vej til at opnå skabningernes kærlighed.
Og den vil være det tungeste i vægtskålen.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Det tungeste i vægtskålen på dommedagen vil være god moral.” [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].
4) Og belønningen fordobles gennem god moral.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Den troende opnår med sin gode moral de samme belønninger som en, der beder om natten og faster om dagen.” [Musnad Aḥmad].
Og et tegn på fuldkommen tro.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”De mest fuldkomne i tro blandt de troende er dem, der har den bedste moral.” [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

1. Fra Koranen: Allāh, den ophøjede, siger: ”Sandelig, denne Koran retleder til den vej, der er mest ret.” [Sūrah Al-Isrā’:17:9].
2. Fra Aḥādīth: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Jeg er kun sendt for at fuldkommengøre den gode moral." [Musnad Aḥmad].

Svar: Iḥsān er at være konstant bevidst om Allāhs, den ophøjede, nærvær og at vise godhed og velvilje over for Hans skabninger.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Allāh har påbudt Iḥsān (godhed) i alt.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Eksempler på Iḥsān:
1. Iḥsān i tilbedelsen af Allāh, den ophøjede, ved at udføre handlingerne oprigtigt og med opmærksomhed.
2. Iḥsān (godhed) mod forældrene, både i ord og handling.
3. Iḥsān (godhed) mod slægtninge og familiemedlemmer.
4. Iḥsān (godhed) mod naboer.
5. Iḥsān (godhed) mod forældreløse og de fattige.
6. Iḥsān (godhed) mod dem, der gør os uret.
7. Iḥsān (godhed) i diskussioner og debatter.
8. Iḥsān (godhed) i taler og ord.
9. Iḥsān (godhed) mod dyr.

Svar: Modsætningen til Iḥsān (godhed) er I’sā’ah (dårlig opførsel).
a. Det indebærer at tilbede Allāh, den ophøjede, uden oprigtighed eller ægte hengivenhed.
b. At være ulydig mod forældrene.
c. At bryde båndene med slægtninge.
d. Dårlig behandling af naboer.
e. At undlade at udvise godhed mod de fattige og trængende, samt at sige dårlige ord eller udføre skadelige handlinger.

Svar:
1. At vise troskab i at værne om Allahs rettigheder.
Dens former: Pålidelighed i at opfylde de religiøse pligter såsom Ṣalāh (bøn), Zakāt (obligatorisk almisse), Ṣawm (faste) , Ḥadjdj (pilgrimsrejse) og andre forpligtelser, som Allāh, den ophøjede, har pålagt os.
2. At vise troskab i at værne om skabningernes rettigheder:
a. At beskytte folks ære og omdømme.
b. At beskytte deres ejendom og midler.
c. At beskytte deres liv.
d. At beskytte deres hemmeligheder og alt, hvad folk har betroet dig.
Allāh, den ophøjede, siger i forbindelse med de succesfuldes egenskaber: “Og [succes opnås af] dem, der [ærligt] passer på deres forvaring og pagt.” [Sūrah Al-Mu’minūn:23:8].

Svar: Det modsatte af Amānah er forræderi/troløshed, som består i at tilsidesætte både Allahs og menneskers rettigheder.
Allāh, den ophøjede, siger: "O, I, som tror, begå ikke forræderi mod Allāh og Sendebuddet, og I derved begår forræderi mod det, I er blevet betroet, og I ved det." [Sūrah al-Anfāl:8:27]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Der er tre tegn på en hykler” — blandt dem nævnte han — ”når han bliver betroet, så svigter han.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at formidle en oplysning, der stemmer overens med virkeligheden og beskriver sagen, som den faktisk forholder sig.
Eksempler på dette omfatter:
a. Sandfærdighed i tale over for andre mennesker.
b. Sandfærdighed i løfter og forpligtelser.
c. Sandfærdighed i alle udtalelser og handlinger.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Sandheden fører til dyd (al-Birr), og dyd fører til paradiset. Et menneske bliver ved med at tale sandt og stræbe efter sandfærdighed, indtil han anerkendes som Ṣiddīq (en sandfærdig person)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er løgn (الكذب), hvilket er det modsatte af virkeligheden. Herunder indgår: lyve over for mennesker, bryde løfter, samt falske vidnesbyrd.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Løgn fører til syndighed (Fudjūr), og syndighed fører til helvede (Nār), og en mand bliver ved med at lyve, indtil han bliver registreret hos Allāh som en løgner (kadhdhāb)." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Der er tre tegn på en hykler" — blandt dem nævnte han — "når han taler, lyver han, og når han lover noget, bryder han løftet." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: a. Tålmodighed i at adlyde Allah.
b. Tålmodighed ved at afholde sig fra at begå synd.
c. Tålmodighed over for smertefulde skæbnefænomener (al-Qadar), samt taknemmelighed over for Allāh, den ophøjede, under alle omstændigheder.
Allāh, den ophøjede, siger: "Og Allāh elsker de tålmodige." [Sūrah Āl-‘Imrān:3:146]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Det er forunderligt med en troendes sag, for der er godt for ham i enhver situation – og dette gælder kun for den troende. Hvis han oplever fremgang, udviser han taknemmelighed [overfor Allāh], og det er til hans fordel. Hvis han rammes af modgang, forholder han sig tålmodig, og også det er til hans fordel.” [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er mangel på tålmodighed i lydighed, mangel på tålmodighed i at afholde sig fra synd og utilfredshed med skæbnen i ord eller handling.
Nogle eksempler på dette er:
a. At ønske sig døden.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ingen af jer bør ønske sig døden på grund af en ulykke, der har ramt ham. Men hvis han absolut må gøre det, så lad ham sige: 'O Allāh, hold mig i live, så længe livet er godt for mig, og lad mig dø, når døden er bedre for mig.'" [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
b. At slå sig selv i ansigtet.
c. At rive sit tøj i stykker.
d. At sprede håret.
e. At bede om ødelæggelse over sig selv.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Han er ikke en af os, den der slår sig selv på kinderne, flår sin klædning i stykker og kalder med uvidenhedens (jāhiliyyahs) kald." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Sandelig, en stor belønning følger med en stor prøvelse. Og sandelig, hvis Allāh elsker et folk, prøver Han dem. Så den, der er tilfreds, ham tilkommer tilfredshed, og den, der er utilfreds, ham tilkommer utilfredshed." [Djām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah]

Svar: Det indebærer, at mennesker samarbejder med hinanden om sandhed og godhed.
Eksempler på samarbejde:
a. At samarbejde om at tilbagegive rettigheder til deres retmæssige ejere.
b. At samarbejde om at standse den uretfærdige.
c. At samarbejde om at opfylde folks og de fattiges behov.
d. At samarbejde om alt, hvad der er godt og gavnligt.
e. At afstå fra samarbejde om synd, skade og fjendtlighed.
Allāh, den ophøjede, siger: “Og samarbejd i fromhed og gudfrygtighed, men samarbejd ikke i synd og fjendskab. Og frygt Allāh. Sandelig, Allāh er streng i [sin] straf.” [Sūrah Al-Mā’idah:5:2]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “Den troende i forhold til en anden troende er som murværk – den ene del styrker den anden.” [Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: “En muslim er en bror til en muslim. Han undertrykker ham ikke og overlader ham ikke (til fjenden eller i nød). Den, der hjælper sin bror i hans behov, vil Allah hjælpe i hans behov. Og den, der fjerner en bekymring fra en muslim, vil Allah fjerne en af hans bekymringer på dommedag. Og den, der skjuler (en fejl hos) en muslim, vil Allah skjule ham på dommedag.” [Ṣaḥīḥ al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Ḥayā’ over for Allāh, den ophøjede: Dette indebærer, at man undlader at begå synder mod Allāh, den ophøjede.
2. Ḥayā’ over for mennesker: Dette omfatter blandt andet at afholde sig fra grov eller skamløs tale samt at dække sin ‘awrah (de intime kropsdele, som skal være tildækket i overensstemmelse med islamisk etik).
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Al-Īmān består af over halvfjerds – eller over tres – grene. Den fornemste af dem er at sige: Lā ilāha illā Allāh (Der er ingen gud værdig at tilbede undtagen Allāh), og den laveste er at fjerne en forhindring fra vejen. Og ḥayā’ er en gren af Īmān." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
a. At vise barmhjertighed mod de ældre og vise dem respekt og ære.
b. At vise barmhjertighed mod de unge og børn. Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Den, der ikke ærer vores ældre og ikke har barmhjertighed med vores unge, er ikke én af os." [Musnad Aḥmad]
c. At vise barmhjertighed over for de fattige, nødlidende og trængende.
d. At vise barmhjertighed mod dyr – ved at give dem føde og undlade at skade dem.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "De troende er i deres indbyrdes barmhjertighed, kærlighed og medfølelse som én enkelt krop: Hvis én del lider, reagerer hele kroppen med søvnløshed og feber." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: "De barmhjertige vil blive vist barmhjertighed af ar-Raḥmān (Den Mest Nådige). Vis barmhjertighed over for dem på jorden, så vil Han, der er i himlen, vise jer barmhjertighed." [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar:
a. Kærlighed til Allāh, den ophøjede.
Allah, den ophøjede siger: "Og de, der tror, elsker Allāh mest af alt." [Sūrah al-Baqarah:2:165]
b. Kærlighed til Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ved Ham, i hvis hånd min sjæl er – ingen af jer har [fuldkommen] tro, før jeg er ham mere kær end hans far, hans barn ." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
c. At elske de troende og oprigtigt ønske dem det samme gode, som man ønsker for sig selv.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "Ingen af jer tror [fuldt og helt], før han ønsker for sin bror det, han ønsker for sig selv." [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Det er at møde andre med et åbent og venligt ansigt, ledsaget af glæde, smil, venlighed og et udtryk for oprigtig glæde ved samvær med mennesker.
Det er det modsatte af at møde folk med et surt og afvisende udtryk, hvilket virker frastødende og skaber afstand.
Betydningen af dette er understreget i flere aḥādīth. Blandt dem er følgende, hvor Abū Dharr (må Allāh være tilfreds med ham) beretter: ’Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde til mig’: ”Undervurder aldrig nogen god handling – selv ikke at møde din bror med et åbent ansigt.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Desuden sagde Senndebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "At møde din bror med et smil er en Ṣadaqah (velgørenhed) for dig .” [Djām‘i At-Tirmidhī]

Svar: Det er enten at ønske, at en andens velsignelse forsvinder, eller at nære modvilje mod, at nogen har fået en velsignelse.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.” [Sūrah Al-Falaq:113:5]
Anas ibn Mālik (må Allāh være tilfreds med ham) beretter, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”I skal ikke nære had mod hinanden, ikke misunde hinanden og ikke vende jer bort fra hinanden. Vær – som Allāhs tjenere – brødre.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at gøre nar af sin muslimske bror eller nedgøre ham, og dette er ikke tilladt i islām.
Allāh, den ophøjede, siger i forbindelse med forbuddet mod dette: ”O I, som tror! Ingen gruppe må gøre nar ad en anden gruppe; måske er de bedre end dem. Og ingen kvinder må gøre nar ad andre kvinder; måske er de bedre end dem. Og nedgør ikke hinanden og kald ikke hinanden øgenavne. Dårligt er det (at bruge det) syndige navn, efter (at man har omfavnet) troen. Og de, der ikke angrer, er de uretfærdige.” [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:11]

Svar: Det er, at man ikke anser sig selv for hævet over andre, og derfor hverken foragter mennesker eller afviser sandheden, når den fremføres.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og den Barmhjertiges tjenere er dem, der går ydmygt på jorde.” [Sūrah Al-Furqan: 25:63] Det vil sige: De er beskedne og ikke hovmodige.
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen ydmyger sig for Allāhs skyld uden at Allāh ophøjer ham.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
Og Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: ”Sandelig, Allah har åbenbaret til mig, at I skal være ydmyge, så ingen hæver sig over andre, og ingen undertrykker en anden.” [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
1. Kibr over for sandheden – dvs. at afvise og ikke anerkende den, når den fremføres.
2. Kibr over for mennesker – dvs. at foragte dem og se ned på dem.
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Ingen vil træde ind i Paradiset, hvis der blot findes vægten af et atom af hovmod i hans hjerte.” En mand spurgte: 'Hvad nu, hvis en mand kan lide at gå i pænt tøj og i flotte sko?' Han, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, svarede: ”Allāh er smuk og elsker skønhed. Hovmod er at forkaste sandheden og at foragte mennesker.” [Ṣaḥīḥ Muslim]
• Batar al-ḥaqq (بَطَرُ الحَقِّ): At forkaste sandheden, Det vil sige at afvise den.
• Ghamṭ an-nās (غَمْطُ النَّاسِ): At foragte andre og betragte dem som underlegne.
• At gå i pænt tøj eller have fine sko er ikke en form for hovmod i sig selv.

Svar:
a. Bedrageri i forbindelse med køb og salg, hvilket indebærer at skjule fejl eller mangler ved varen.
b. Bedrageri i tilegnelsen af viden, eksempelvis ved at snyde under eksamener.
c. Bedrageri i tale, såsom at afgive falsk vidnesbyrd eller lyve.
d. At man ikke holder det, man siger, eller det, man aftaler med andre.
Med hensyn til forbuddet mod bedrageri berettes det, at Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, engang gik forbi en bunke madvarer (ṣubrah), hvorefter han stak hånden ned i den og mærkede, at hans fingre blev våde. Han sagde da: "Hvad er dette, o ejermand?". Han svarede: 'Den er blevet ramt af regn, O Allāhs Sendebud.' Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, svarede:
"Burde du så ikke have lagt det øverst på maden, så folk kunne se det? Den, der bedrager, hører ikke til mig." [Ṣaḥīḥ Muslim]
Ṣubrah (صُبْرَة) betegner en bunke eller stak af fødevarer.

Svar: Ghībah er at omtale din muslimske bror på en måde, han ville misbillige, mens han ikke er til stede.
Allāh, den ophøjede, siger: "Og bagtal ikke hinanden. Vil en af jer kunne lide, at han spiser sin døde broders kød? [Nej], I vil afsky det. Og frygt Allāh. Sandelig, Allāh er evigt tilgivende, meget barmhjertig." [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:12]

Svar: Det er at viderebringe tale mellem folk med det formål at skabe splid iblandt dem..
Allāhs Sendebud, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: "En, der bærer sladder, vil ikke træde ind i Paradiset." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Det er at være doven eller uvillig til at gøre det gode og det, som mennesket er forpligtet til at gøre..
Dette inkluderer også forsømmelighed i at udføre religiøse forpligtelser.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Sandelig, hyklerne [tror, at de] bedrager Allāh, men Han [er den, der] efterlader dem i bedrag. Og når de stiller sig op til aṣ-Ṣalāh (bønnen), stiller de sig dovent op [og kun] for at vise sig for folk. Og de ihukommer ikke Allāh, men kun en smule.” [Sūrah An-Nisā’:4:142]
Derfor bør den troende holde sig fra dovenskab, passivitet og sløvhed, og i stedet bestræbe sig på at handle, være virksom og udvise flid og stræbsomhed i dette liv på en måde, der behager Allāh, den ophøjede.

Svar:
1. Prisværdig vrede: Det er den vrede, der opstår for Allāhs, den lovpriste, skyld – når Hans grænser krænkes af de vantro, hyklerne eller andre.
2. Uhensigtsmæssig: Det er den form for vrede, der får en person til at sige eller gøre noget, som ikke sømmer sig.
Måder at behandle uhensigtsmæssig vrede på:
a. At foretage wuḍū’ (rituel afvaskning).
b. At sætte sig ned, hvis man står – og at lægge sig ned, hvis man sidder.
c. At følge Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, råd: "Bliv ikke vred!"
d. At kontrollere sig selv og undgå at handle impulsivt i vrede.
e. At søge beskyttelse hos Allāh mod den satan, den udstødte.
f. At tie stille og bevare roen.

Svar: Det er, at have til hensigt, at afsløre og undersøge andres private forhold, hemmeligheder eller personlige forhold, især det, som personen ikke ønsker, at andre skal vide.
Eksempler på forbudte former for at udspionere inkluderer:
• At betragte eller overvåge andres hjem for at afdække private forhold eller hemmeligheder.
• At lytte til samtaler mellem personer uden deres samtykke eller viden.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og udspionér ikke.” [Sūrah Al-Ḥudjurāt:49:12]

Svar:
• Isrāf (overforbrug): Det handler om at bruge penge uden rettidig nødvendighed, og det modsatte er : Bukhl (nærighed): Det handler om at nægte at give, hvad man er forpligtet til.
Og den korrekte tilgang er en balance mellem dem begge, og at en muslim udviser generøsitet.
Allāh, den ophøjede, siger: ”Og de, som, når de giver, hverken er ødsle eller gerrige. Og det [deres forbrug] er moderat imellem disse [to ekstremer].” [Sūrah Al-Furqān:25:67]

Svar:
Fejhed er at være bange for noget, man ikke bør frygte.
For eksempel frygt for at tale sandheden eller at afvise det onde.
Mod: Det er at træde frem for sandheden, som for eksempel modet til at kæmpe på slagmarken i jihad for at forsvare Islam og muslimerne.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, pleje at sige i sin Du‘ā’ (bøn): "Åh Allah, jeg søger tilflugt hos Dig fra fejhed..."
Sendebuddet, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde også: "Den stærke troende er bedre og mere kær hos Allāh end den svage troende, men begge har godt i sig." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar:
• Som forbandelse og skældsord.
• For eksempel at kalde andre "dyr" eller bruge lignende nedværdigende udtryk.
• At nævne andres skændigheder ved at anvende krænkende, og grove skældsord.
Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, forbød alt dette og sagde: ”Den troende er ikke den, som angriber/bagtaler/sårer andres omdømme, ej heller den, som forbander, eller den, som taler vulgært og groft.” [Djām‘i At-Tirmidhī og Ibn Ḥibbān]

Svar:
1. At bede Allāh, den ophøjede, om at skænke én god karakter og hjælpe én med at opretholde den.
2. At have bevidsthed om Allah, den ophøjede og den ærede, som overvåger, at Han ved, hvad du gør, hører dig, og ser dig.
3. At mindes belønningen for god karakter, som er en af grundene til at komme ind i paradiset.
4. At tænke over konsekvenserne af dårlig karakter, som er en af grundene til at komme i helvede.
5. At god opførsel bringer Allah, den ophøjede, kærlighed og Hans skabningers kærlighed, mens dårlig opførsel medfører Had og foragt fra Allah og Hans skabninger.
6. At studere Profetens, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, liv og følge hans eksempel.
7. At omgås de gode mennesker og undgå dårlige menneskers selskab.
*******
Den mest betydningsfulde Dhikr er den, hvor både hjertet og tungen er i harmoni.

Svar: Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Lignelsen af den, der husker sin Herre, og den, der ikke husker sin Herre, er som forskellen mellem den levende og den døde.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī].
Denne udtalelse understreger, at et menneskes livs værdi er direkte forbundet med, hvor meget det engagerer sig i at huske og påkalde Allāh, den ophøjede.

Svar:
a) Dhikr behager Ar-Raḥmān (den mest nådige) og tiltrækker Hans nåde.
b) Dhikr driver satan og hans onde påvirkninger væk.
c) Og det beskytter muslimen mod ondskab.
d) Dhikr fører til belønning og goder [i denne verden og i det hinsidige].

Svar: Den bedste Dhikr er: ”Der er ingen gud værdig til tilbedelse undtagen Allāh.”
(Lā i-lā-ha il-lal-lāh). [Jām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, der gav os liv efter at have ladet os dø, og til Ham er opstandelsen.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī aḥ-yā-nā ba‘-da mā a-mā-ta-nā, wa i-lay-hinn-nu-shūrr). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, der har klædt mig i dette tøj og forsynet mig med det uden nogen styrke eller magt fra min side.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī ka-sā-nī hā-dhā ath-thawb wa ra-za-qa-nī-hi min ghay-ri ḥaw-lin minn-nī wa lā quw-wah). [Sunan Abī Dāwūd, Djām‘i At-Tirmidhī og andre udover dem].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.”
(Bis-mil-lāh). [Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, al lovprisning tilkommer Dig, Du har klædt mig i dette [tøj]. Jeg beder Dig om dets bedste og om det bedste, det er skabt til. Og jeg søger tilflugt hos Dig fra dets onde og fra det onde, det er skabt til.”
(Allā-humm-ma la-kal-ḥam-du ann-ta ka-saw-ta-nī-hi, as’-a-lu-ka khay-ra-hu wa khay-ra mā ṣa-na-‘a la-hu, wa a‘-ū-dhu bi-ka min sharr-ri-hi wa sharr-ri mā ṣa-na-‘a la-hu). [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Når man ser nogen iført nyt tøj, bør man sige: ”Må det blive slidt, og måtte Allāh, den ophøjede, give [dig] en erstatning, der er endnu bedre.“
(Tubb-lī wa yukh-li-fu Allā-hu Ta-‘ā-lā). [Sunan Abī Dāwūd].

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra de onde og synder/mod de onde mandlige og kvindelige jinn.”
(Allā-humm-ma inn-nī a‘-ū-dhu bi-ka mi-nal-khub-thi wal-kha-bā-'ith). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”[O Allāh] Jeg beder om Din tilgivelse.”
(Ghuf-rā-nak) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.” (Bis-mil-lāh) [Sunan Abī Dāwūd og andre udover ham].

Svar: Man bør sige: ”Jeg vidner om, at der ikke er nogen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Allāh. Han er alene. Han har ingen partner. Jeg vidner om, at Muḥammad er Hans tjener og Sendebud).”
(Ash-ha-du an lā i-lā-ha il-lal-lā-hu waḥ-da-hu lā sha-rī-ka lahu, wa ash-ha-du ann-na Mu-ḥamm-ma-dan ʿabb-du-hū wa ra-sū-luh) [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn, jeg stoler på Allāh, og der er ingen magt eller styrke undtagen gennem Allāh.”
(Bis-mil-lāh, ta-wak-kal-tu ʿa-lal-lā-hi, wa lā ḥaw-la wa lā quw-wa-ta il-lā bil-lāh) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn træder vi ind, og i Allāhs navn går vi ud, og til Allāh, vores Herre, sætter vi vores lid og tillid.” Derefter skal man hilse på sin familie.”
Bis-mil-lāhi, wa-ladj-nā, wa bis-mil-lā-hi, kha-radj-nā, wa ʿa-lal-lā-hi rab-bu-nā ta-wak-kal-nā [Sunan Abī Dāwūd].

Svar: "Allāhummā iftaḥ lī abwāba raḥmatika (O Allāh, åbn for mig dørene til Din barmhjertighed)." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg beder Dig om Din nåde”
(Allā-humm-ma inn-nī as-ʾa-lu-ka minn faḍ-lik) [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør gentage det samme som Mu‘adhdhin (bønnekalderen), undtagen ved ”Kom til Ṣalāh (bøn).”
(Ḥayy-ya ‘a-laṣ-Ṣa-lāh)"
og ”Kom til succes”
(Ḥayy-ya ‘a-lal-fa-lāḥ),
hvor man siger: ”Der er ingen magt eller styrke undtagen ved Allāh.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Efter Ādhān sender man Ṣalawāt (velsignelser) over Profeten, må Allāhs velsignelser og fred være med ham. [Ṣaḥīḥ Muslim]
Derefter bør man recitere følgende Du‘ā’ (bøn): "O, Allāh! Du, Herren over dette perfekte kald og den bøn, der skal udføres. Skænk Muḥammad [ﷺ] privilegiet [til at gå i forbøn] og eminencen, og ophøj ham til det ypperste podie [i Paradis], som Du har lovet ham." (Allāhumma Rabba hādhi-hidd-da‘ wa-tit-tām-mah, waṣ-Ṣalaat il qā’-i-mah, ā-ti Muḥammadan al-wa-sī-lata wal-faḍī-lah, wabb-‘ath-hu ma-qā-man maḥ-mūda-nil-la-dhī wa-‘at-ta-hu). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]
Bed Du‘ā’ (bøn) mellem Ādhān og Iqāmah, da Du‘ā’ (bøn) i dette tidsrum ikke bliver afvist.

Svar: a) Det anbefales at recitere Āyat-ul-Kursī: “Allāh, der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt,] undtagen Ham. Den evigt levende, opretholderen. Hverken døsighed eller søvn berører Ham. Alt i himlene og på jorden tilhører Ham. Hvem er den, der kan gå i forbøn hos Ham uden Hans tilladelse? Han ved, hvad der er foran dem, og hvad der er bag dem. Og de kan ikke omfatte noget af Hans viden undtagen, hvad Han vil. Hans Kursī (stol) omfatter himlene og jorden, og deres [himlenes og jordens] bevarelse trætter Ham ikke. Og Han er den ophøjede, den mægtige.”
(Allāhu lā ilāha illā huw-al-Ḥayy-yul-Qayyūm. Lā taʾkhu-dhu-hū sina-tun wa lā nawm. Lahu mā fis-sa-mā-wā-ti wa mā fil-arḍ. Man dhal-ladhī yashfa‘u ‘indahu illā bi-idh-nih? Ya‘-la-mu mā bay-na ay-dī-him wa mā khal-fa-hum wa lā yu-ḥī-ṭū-na bi-shay-in min ‘il-mi-hi illā bi-mā shāʾ. Wa-si‘a kurr-siyy-yu-hus sa-mā-wā-ti wal-arḍ, wa lā ya-ū-du-hu ḥif-ẓu-humā, wa Huwal-‘aliyy-yul-‘aẓīm). [Sūrah al-Baqarah:2:255]
b) Og det anbefales at recitere Sūrah Al-Ikhlāṣ I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
(Bismillāhirr-Raḥmānirr-Raḥīm) 1. Sig [O, Muḥammad]: "Han, Allāh, er én."
(Qul Huwallāhu Aḥad) 2. Allāhu-ṣ-Ṣamad (Den uafhængige, som alle skabninger er afhængige af).
(Allāhu-ṣ-Ṣamad) 3. Han har hverken avlet nogen, ej heller er Han selv avlet.
(Lam ya-lid wa-lam yū-lad) 4. Og ingen er Hans lige.
(Wa-lam yakun lahu kufuwan aḥad)
[At recitere Sūrah Al-Ikhlāṣ tre gange morgen og aften bringer stor belønning og beskyttelse. Sūrahen opsummerer islāms centrale budskab om Tawḥīd (Allāhs enhed), og dens gentagelse styrker ens tro samtidig med, at den skaber åndelig ro]. [Sūrah Al-Ikhlāṣ:112:1-4] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige
(Bismillāhirr-Raḥmānirr-Raḥīm) 1. Sig [O, Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos morgengryets Herre.”
(Qul: A‘ū-dhu bi-Rab-bil-falaq) 2. Mod det onde, som Han har skabt (i al skabelse).
(Minn sharr-ri mā kha-laq) 3. Og mod det onde i nattemørket, når det spreder sig.
(Wa min sharr-ri ghā-si-qin i-dhā wa-qab) 4. Og mod det onde fra dem, som puster på knuderne.
(Wa min sharr-rinn-naf-fā-thā-ti fīl-‘uqad) 5. Og mod det onde fra en misunder, når han misunder.
(Wa min sharr-ri ḥā-si-din i-dhā ḥa-sad)
[Denne Sūrah er en beskyttelsesbøn, der beder om Allāhs, den ophøjede, hjælp mod ondskab, mørkets farer, sort magi og misundelse. Det anbefales at recitere den morgen og aften for at opnå sikkerhed og beskyttelse]. [Sūrah Al-Falaq:113:1-5] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
I Allāhs navn: Den mest Nådige, Den mest Barmhjertige.
(Bismillāhir-Raḥmānir-Raḥīm). 1. Sig [O, Muḥammad]: ”Jeg søger tilflugt hos menneskenes Herre.
(Qul A-‘ū-dhu bi-Rab-binn-nās). 2. Menneskenes Hersker.
(Ma-li-kinn-nās) 3. Menneskenes Ilāh (gud, der i sandhed er al tilbedelse værdig).
(Ilā-hinn-nās) 4. Mod hviskerens onde, som trækker sig bort (når Allāhs navn bliver nævnt).
(Minn sharr-ril was-wā-sil khann-nās). 5. Den, som hvisker (det onde) i menneskenes hjerter.
(Al-la-dhī yu-was-wi-su fī ṣu-dū-rinn-nās). 6. Fra (de onde blandt) djinnerne og menneskene.
(Mi-nal djinn-na-ti wann-nās). [Sūrah An-Nās:114:1-6] Denne Sūrah bør reciteres tre gange.
"O Allāh, Du er min Herre, der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Dig. Du har skabt mig, og jeg er Din tjener. Jeg holder fast ved Din pagt og løfte, så godt jeg kan. Jeg søger tilflugt hos Dig fra det onde, jeg har gjort. Jeg erkender Din velsignelse over mig, og jeg erkender min synd. Tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig."
(Allā-humm-ma ann-ta rabb-bī, lā i-lā-ha il-lā ann-ta, kha-laq-ta-nī wa-anā ‘abb-du-ka, wa-anā ‘alā ‘ah-di-ka wa wa‘di-ka mas-ta-ṭa‘-tu, a‘ū-dhu bi-ka minn sharr-ri mā ṣa-na‘-tu, a-bū-ʾu la-ka bi-ni‘-ma-ti-ka ‘a-layy-ya, wa a-būʾ-u bi-dhann-bī, fagh-fir lī, fa-inn-na-hu lā yagh-fi-ru adh-dhunūba il-lā ann-ta). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Man bør sige: ”I dit navn, O Allāh, dør og lever jeg.”
(Bis-mi-ka Allā-humm-ma a-mū-tu wa aḥ-yā). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Før man spiser bør man sige: "I Allāhs navn."
(Bis-mil-lāh) Hvis man glemmer dette før måltidet, kan man senere sige, når man husker det: "I Allāhs navn, i begyndelsen og slutningen."
(Bis-mil-lā-hi fī aw-wa-li-hī wa ā-khi-ri-hī) [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Når man er færdig med at spise, bør man sige: "Al lovprisning tilkommer Allāh, som har givet mig denne mad og forsynet mig med den, uden nogen magt eller styrke fra min side."
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī aṭ-‘a-ma-nī hā-dhā, wa ra-za-qa-nī-hī, min ghay-ri ḥaw-lin minn-nī wa lā quw-wah). [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mājah og andre udover dem].

Svar: Gæstens Du‘ā’ (bøn) for værten bør være: "O Allāh, velsign dem i det, du har forsynet dem med, tilgiv dem og forbarm dig over dem."
(Allā-humm-ma bā-rik la-hum fī-mā ra-zaq-ta-hum, wagh-fir la-hum warr-ḥam-hum). [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Når man nyser, bør man sige: "Al lovprisning tilkommer Allāh."
(Al-ḥam-du lil-lāh) Den person, der hører den nysende, bør svare: "Må Allāh forbarme sig over dig."
(Yarr-ḥa-mu-kal-lāh) Hvis den nysende person får dette svar, bør vedkommende derefter sige: "Må Allāh vejlede jer og forbedre jeres tilstand."
(Yah-dī-ku-mul-lā-hu wa yuṣ-li-ḥu bā-la-kum) [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Når man rejser sig fra en forsamling, bør man sige: "Ære være Dig, O Allāh, og al lovprisning tilkommer Dig. Jeg bevidner, at der ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Dig. Jeg beder om Din tilgivelse og vender mig i anger til Dig."
(Subb-ḥā-na-kal-lā-humm-ma wa bi-ḥam-dika, ash-ha-du an lā i-lā-ha il-lā Ann-ta, as-tagh-fi-ru-ka wa a-tū-bu i-layk). [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī og andre udover dem]

Svar: Man bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"I Allāhs navn, og al lovprisning tilkommer Allāh:
Lovprist være den, der har undertvunget det for os. Og vi kunne ikke have magtet det. Og sandelig, vi skal vende tilbage til vores Herre.” [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14].
Al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh, al lovprisning tilkommer Allāh.
Allāh er den største, Allāh er den største, Allāh er den største. Ære være Dig O Allah! Jeg har begået uret mod mig selv, så tilgiv mig, for ingen tilgiver synder undtagen Dig."
Bis-mil-lā-hi, wal-ḥam-du lil-lāhi,
Subb-ḥā-nal-la-dhī sakh-kha-ra la-nā hā-dhā wa mā kunn-nā la-hu muq-ri-nīn. Wa inn-nā i-lā rab-bi-nā la-mun-qa-li-būn. [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14]
Al-ḥam-du lil-lāh, Al-ḥam-du lil-lāh, Al-ḥam-du lil-lāh,
Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar.
Subb-ḥā-na-kal-lā-humm-ma inn-nī ẓa-lam-tu naf-sī fagh-firr lī; fa-inn-na-hū lā yagh-fi-ru adh-dhu-nū-ba il-lā ann-ta. [Sunan Abī Dāwūd og Djām‘i At-Tirmidhī].

Svar: Man bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
«Allah er Den største, Allah er Den største, Allah er Den største
(Lovprist være den, der har undertvunget det for os. Og vi kunne ikke have magtet det. Og sandelig, vi skal vende tilbage til vores Herre). [Sūrah Az-Zukhruf:43:13-14].
O Allāh, vi beder Dig i denne rejse om dyd, gudsfrygt og handlinger, som Du er tilfreds med.
O Allāh, gør denne rejse let for os og forkort dens afstand.
O Allāh, Du er vores ledsager på rejsen og beskytteren af vores familier.
O Allāh, jeg søger tilflugt hos Dig fra rejsens besvær, et trist syn og en dårlig tilbagevenden i formue og familie»."
Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar, Allā-hu ak-bar
Subb-ḥā-nal-la-dhī sakh-kha-ra la-nā hā-dhā wa mā kunn-nā la-hu muq-ri-nīn. 13
Wa inn-nā i-lā rab-bi-nā la-mun-qa-li-būn. 14 [Az-Zukhruf: 13-14]
Allā-humm-ma inn-nā nas-’a-lu-ka fī sa-fa-ri-nā hā-dhā al-birr-ra watt-taq-wā wa min al-‘a-ma-li mā tar-ḍā. Allā-humm-ma haw-win ‘a-lay-nā sa-fa-ra-nā hā-dhā, wa-ṭ-wi ‘ann-nā bu‘-dah. Allā-humm-ma ann-taṣ-ṣā-ḥi-bu fis-sa-farr, wal-kha-lī-fa-tu fil-ahl. Allā-humm-ma inn-nī a‘-ū-dhu bi-ka min wa‘-thā’-is-safar, wa ka’-ā-ba-til-man-ẓar, wa sū’-il-mun-qa-lab, fil-mā-li wal-ahl.
Når man vender tilbage fra rejsen, tilføjer man: "Vi vender tilbage, angrende, tilbedende og lovprisende vores Herre."
(Ā'-i-bū-na, tā'-i-bū-na, ‘ā-bi-dū-na, li-rab-bi-nā ḥā-mi-dūna). [Ṣaḥīḥ Muslim].

Svar: Den rejsende bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"Jeg betror jer til Allāh, Han som aldrig mister det, der bliver betroet til Ham."
As-taw-di‘u-ku-mul-lā-ha al-la-dhī lā ta-ḍī‘u wa-dā-i‘-u-hu. [Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Den hjemmeværende bør fremsige følgende Du‘ā’ (bøn):
"Jeg betror din religion, der er betroet dig og din afslutning på dine handlinger til Allāh."
As-taw-di‘ul-lā-ha dī-na-ka, wa a-mā-na-ta-ka, wa kha-wā-tī-ma ‘a-ma-li-ka. [Musnad Aḥmad og Jām‘i At-Tirmidhī].

"Der er ingen gud [der har ret til at blive tilbedt] undtagen Allāh. Han er alene. Han har ingen partner. Ham tilhører herredømmet, og Ham tilkommer al lovprisning. Han giver liv og giver død, og Han er den levende, som aldrig dør. I Hans hånd ligger det gode. Sandelig, Han er i stand til at gøre alt."
Lā i-lā-ha il-lal-lā-hu waḥ-da-hu, lā sha-rī-ka la-hu, la-hul-mul-ku, wa la-hul-ḥam-du, yuḥ-yī wa yu-mī-tu, wa hu-wa ḥayy-yun lā ya-mū-tu, bi-ya-di-hil-khayr, wa hu-wa ‘a-lā kul-li shay-’in qa-dīr. [Jām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Når man oplever vrede, anbefales det at sige: ”Jeg søger tilflugt hos Allāh mod Satan, den udstødte.”
(A-‘ū-dhu bil-lā-hi mi-nash-shay-ṭā-nirr-ra-djīm). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”Må Allāh belønne dig med det bedste.”
(Dja-zā-kal-lā-hu khay-ran). [Jām‘i At-Tirmidhī]

Svar: Man bør sige: ”I Allāhs navn.”
(Bis-mil-lā-h). [Sunan Abī Dāwūd]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, som med Hans velsignelse fuldendes de gode gerninger.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī bi-ni‘-ma-ti-hi ta-tim-muṣ-ṣā-li-ḥāt). [Berettet af Al-Ḥākim og andre udover ham]

Svar: Man bør sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh i enhver situation.”
(Al-ḥam-du lil-lā-hi ‘a-lā kul-li ḥāl). [Ṣaḥīḥ Al-Jām‘i]

Svar: Man giver Salām (fredshilsen ) ved at sige: ”Fred være med jer, Allāhs barmhjertighed og velsignelser være over jer.”
(As-sa-lā-mu ‘a-lay-kum wa raḥ-ma-tul-lā-hi wa ba-ra-kā-tu-hu) Den, der modtager hilsenen bør svare: ”Og fred være med jer, Allāhs barmhjertighed og velsignelser være over jer.”
(Wa ‘a-lay-ku-mus-sa-lā-mu wa raḥ-ma-tul-lā-hi wa ba-ra-kā-tu-hu). [Jām‘i At-Tirmidhī, Sunan Abī Dāwūd og andre udover dem]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, send nyttig regn.”
(Allā-humm-ma ṣay-i-ban nā-fi-‘an). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī]

Svar: Man bør sige: ”Vi har fået regn ved Allāhs velsignelse og barmhjertighed.”
(Mu-ṭirr-nā bi-faḍ-lil-lā-hi wa raḥ-ma-ti-hi). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar: Man bør sige: ”O Allāh, jeg beder Dig om det gode ved vinden og søger tilflugt hos Dig fra dens onde.”
(Allā-humm-ma inn-nī as-’a-lu-ka khay-ra-hā wa a-‘ū-dhu bi-ka minn sharr-ri-hā). [Sunan Abī Dāwūd og Sunan Ibn Mājah].

Svar: Man bør sige: ”Lovprist er den, som torden lovpriser med Hans ros, og englene i ærefrygt for Ham."
(Subb-ḥā-nal-la-dhī yu-sab-bi-hurr-ra‘-du bi-ḥam-di-hi wal-ma-lā-'i-ka-tu min khī-fa-ti-hi). [Muwaṭṭa’ Imām Mālik].

Svar: Det anbefales at sige: ”Al lovprisning tilkommer Allāh, som har beskyttet mig mod det det, Han har prøvet dig med, og har givet mig fortrin over mange af dem, Han har skabt."
(Al-ḥam-du lil-lā-hil-la-dhī ‘ā-fā-nī mimm-mā ibb-ta-lā-ka bi-hi, wa faḍḍ-ḍa-la-nī ‘a-lā ka-thī-rin mimm-mān kha-la-qa taf-ḍī-lan) [Jām‘i At-Tirmidhī].

Svar: I en ḥadīth siger Profeten (må fred og velsignelser være over ham): ”Hvis en af jer ser noget hos sin bror, sig selv eller sin ejendom, som han beundrer, [så bed for ham om velsignelse] for den onde øje er en realitet.” [Musnad Aḥmad og Sunan Ibn Mājah og andre udover dem].

Svar: Man sender Ṣalawāt (velsignelser) over Profeten (må fred og velsignelser være over ham) ved at sige: ”O, Allāh, send dine velsignelser over Muḥammad og over Muḥammads familie, ligesom som Du sendte velsignelser over Ibrāhīm og over Ibrāhīms familie. Sandelig, Du er den lovpriste, den majestætiske. O, Allāh, velsign Muḥammad og Muḥammads familie, som Du velsignede Ibrāhīm og Ibrāhīms familie. Sandelig, Du er den lovpriste, den majestætiske.”
(Allā-humm-ma ṣal-li ‘a-lā Mu-ḥamm-ma-din wa ‘a-lā ā-li Mu-ḥamm-ma-din, ka-mā ṣal-lay-ta ‘a-lā Ibb-rā-hī-am, wa ‘a-lā ā-li Ibb-rā-hī-ma, inn-na-ka ḥa-mī-dun ma-djīd, Allā-humm-ma bā-rik ‘a-lā Mu-ḥamm-ma-din wa ‘a-lā ā-li Mu-ḥamm-ma-din, ka-mā bā-rak-ta ‘a-lā Ibb-rā-hī-ma, wa ‘a-lā ā-li Ibb-rā-hī-ma, inn-na-ka ḥa-mī-dun ma-djīd). [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim]
*******

Svar 1: Al-Wādjib - Det påbudte
Al-Mustaḥab – Det anbefalede
Al-Muḥarram - Det forbudte
Al-Makrūh - Det frarådede
Al-Mubāḥ - Det tilladte

Al-Wādjib (الواجب): Det påbudte er en handling, der er obligatorisk at udføre, såsom de fem daglige Ṣalawāt (bønner), Ṣawm (faste) i Ramadan og at vise respekt og venlighed over for sine forældre.
Den, der udfører det påbudte, vil blive belønnet, mens den, der undlader det, vil blive stillet til ansvar.
Al-Mustaḥab (المستحب): Det anbefalede er ikke obligatorisk, men det anbefales at udføre det, såsom de regelmæssige Sunnah-Ṣalawāt (bønner), Qiyām-ul-layl (natbønnen), at give mad og at sige Salām (hilse). Det kaldes også Sunnah eller Mandūb.
Den, der udfører det anbefalede, vil blive belønnet, men den, der undlader det, vil ikke blive stillet til ansvar.
En vigtig bemærkning:
En muslim bør, når han hører, at en handling er Sunnah eller anbefalet, stræbe efter at udføre den og følge Profetens ﷺ eksempel, må Allahs velsignelser og fred være med ham.
Al-Muḥarram (المحرم): Det forbudte er handlinger, som det er obligatorisk at undlade, såsom at drikke alkohol, at være ulydig mod forældrene og at bryde familiære bånd.
Den, der undlader at udføre det forbudte, vil blive belønnet, mens den, der udfører det, vil blive stillet til ansvar.
Al-Makrūh (المكروه): Det frarådede refererer til handlinger, der ikke er nødvendige at undlade, såsom at tage eller give med venstre hånd og at samle tøjet under Salah(bønnen).
Den, der undlader det frarådede, vil blive belønnet, men den, der udfører det, vil ikke blive stillet til ansvar.
Al-Mubāḥ (المباح): Det tilladte refererer til handlinger, som man har frihed til at vælge at udføre eller undlade, såsom at spise et æble eller drikke te. Det kaldes også det tilladte eller det lovlige (الحلال).
Det, der er Mubāḥ (tilladt), vil ikke blive belønnet, hvis man undlader at gøre det, og man vil ikke blive stillet til ansvar, hvis man vælger at gøre det.

Grundprincippet i al handel og transaktioner er, at de er tilladte, undtagen nogle typer som Allāh, den ophøhjede, har forbudt.
Allāh, den ophøjede, sagde: ”Og Allāh har gjort handel tilladt og forbudt ar-Ribā (renter).” [Sūrah Al-Baqarah:2:275]

Bedrag, herunder: at skjule en mangel ved varen eller give falsk information om dens tilstand.
Abū Hurayrah (må Allāh være tilfreds med ham) berettede at Profeten ,(må Allāhs velsignelser og fred være med ham) passerede forbi en bunke - altså en sæk – mad [refererer her til varer som hvede eller byg], og han stak sin hånd ind i den, og hans fingre blev våde. Han (må Allāhs velsignelser og fred være med ham) sagde: 'Hvad er dette, o madens ejer?' Han svarede: 'Det er blevet ramt af regnen, O Allāhs Sendebud.' Han (Allāhs velsignelser og fred være med ham) sagde: "Hvorfor lagde du det ikke ovenpå maden [dvs. øverst], så folk kunne se det? Den, der bedrager, er ikke fra mig." [Ṣaḥīḥ Muslim]
Rente: Dette omfatter en situation, hvor jeg modtager 1000 fra en person som lån og forpligter mig til at tilbagebetale 2000 til vedkommende.
Denne forøgelse er den forbudte Ribā (rente). Allāh, den ophøjede, sagde: Og Allāh har gjort handel tilladt og forbudt ar-Ribā (renter). [Sūrah Al-Baqarah:2:275]
Uklarhed og uvidenhed: Dette kan sammenlignes med at sælge mælk fra et fårs yver, der endnu ikke er malket, eller en fisk, der endnu ikke er fanget.
I en ḥadīth er det berettet at: "Allāhs Sendebud (Allāhs velsignelser og fred være med ham) forbød salg, der indebærer Gharar (usikkerhed)." [Ṣaḥīḥ Muslim]

Svar.6: a. At være velsignet med islām, som sikrer, at du ikke hører til de vantro.
b. At være velsignet med Profetens [ﷺ] Sunnah, hvilket betyder, og at du ikke er blandt dem, der begår innovationer.
c. At være velsignet med sundhed og velvære, herunder sanser som hørelse og syn, samt evnen til at gå og andre fysiske færdigheder.
d. At være velsignet med mad, drikke og klæder.
Allāhs, den ophøjede, velsignelser over os er utallige og kan ikke opregnes eller tælles.
Allāh, den ophøjede, sagde: "Og hvis I prøver at tælle Allāhs velsignelser, vil I ikke være i stand til at opregne dem. Sandelig, Allāh er evigt tilgivende, mest barmhjertig." [Sūrah An-Naḥl:16:18].

Svar: Man er forpligtet til at udtrykke taknemmelighed; dette sker ved at lovprise og takke Allāh, den ophøjede, med sin tunge , samt anerkende, at alle velsignelser stammer fra Ham alene. Det er vigtigt at anvende disse velsignelser på en måde, der behager Allāh, den ophøjede, og undgå at bruge dem i ulydighed mod Ham.
Allāh, den ophøjede, sagde: "Så husk mig, Jeg vil huske jer. Og vær Mig taknemmelige, og vær Mig ikke utaknemmelige (for de velsignelser Jeg har skænket jer)." [Sūrah Al-Baqarah:2:152]

Svar: Muslimerne fejrer ‘Eīd al-Fiṭr, også kendt som festen efter Ramadan, samt ‘Eīd al-Aḍḥā, som er offerfesten. Som nævnt i en ḥadīth berettet af Anas ibn Mālik (må Allāh være tilfreds med ham) sagde han: ’Da Allāhs Sendebud (må Allāhs velsignelser og fred være med ham) ankom til Madīnah, fandt han, at folk havde to dage, hvor de festede. Han (må Allāhs velsignelser og fred være med ham) spurgte: ”Hvad er disse to dage?” De svarede: 'Vi plejede at fejre dem i Djāhiliyyah (præ-islamisk tid).' Allāhs Sendebud (må Allāhs velsignelser og fred være med ham) svarede: ”Sandelig, Allāh har givet jer noget bedre end dem: ‘Eīd al-Aḍḥā og ‘Eīd al-Fiṭr.” [Sunan Abī Dāwūd]
Og alle andre højtider end disse er Bid‘ah (innovationer).

Svar: Ramadan måneden.

Svar: Fredag.

Svar: Yawm an-Naḥr (Offerfestens dag), og nogle mener at det er Yawm ‘Arafah (‘Arafah-dagen).

Svar: Laylat-ul-Qadr (den ærefulde nat).

Svar: Man er forpligtet til at sænke blikket. Allāh, den ophøjede, sagde: ”Sig til de troende mænd, at de skal sænke deres blikke.” [Sūrah an-Nūr:24:30].

Svar: a) An-Nafs al-Ammārah bis-Sū’: Den sjæl, der befaler det onde: Det vil sige, at mennesket følger det, som hans sjæl og begær dikterer for ham i ulydighed mod Allah, velsignet og ophøjet er Han. Allāh, den lovpriste, sagde: ”Sandelig, sjælen befaler bestemt det onde, undtagen hos den, min Herre viser barmhjertighed. Sandelig, min Herre er evigt tilgivende, mest barmhjertig.” [Sūrah Yūsuf:12:53].
b) Shayṭān (Satan): Han er Adams sønners [menneskehedens] fjende, og hans mål er at vildlede dem, hviske til dem til det onde og føre dem til helvede. Allāh, den ophøjede, sagde: ”Og følg ikke i Satans fodspor. Sandelig, han er en åbenlys fjende af jer.” [Sūrah Al-Baqarah:2:168].
c) Dårlige venner: De er dem, der opfordrer til det onde og fraråder det gode. Allāh, den ophøjede, sagde: ”Nære venner vil på den dag blive hinandens fjender, undtagen de gudfrygtige.” [Sūrah Az-Zukhruf:43:67].

Svar: Tawbah betegner det at vende sig væk fra ulydighed mod Allāh og søge tilbage til Hans lydighed. Allāh, den ophøjede, sagde: “Og sandelig, Jeg er den mest tilgivende overfor den, der angrer og tror og handler retskaffent, og [som] derpå følger den rette vej [hele sit liv].” [Sūrah Ṭā-Hā:20:82].

Svar: a) At ophøre med synden.
b) At fortryde det, der er begået.
c) At beslutte sig for aldrig at vende tilbage til synden.
d) At returnere rettigheder og uretmæssigt tilegnede ejendele til deres retmæssige ejere.
Allāh, den ophøjede, sagde: “Og dem, som når de begår en skamfuld handling eller foruretter sig selv, ihukommer Allāh, og de beder om tilgivelse for deres synder. Og hvem kan tilgive synder undtagen Allāh? Og som ikke fortsætter med det, de har begået, når de ved det.” [Sūrah Āl-‘Imrān:3:135].

At sende Ṣalawāt over Profeten, Allāhs velsignelser og fred være med ham, indebærer at bede Allāh, den ophøjede, om at rose sin Profet i den højeste forsamling blandt englene.

Svar: ”SubḥānAllāh"”betyder at erklære Allāh, den lovpriste og den ophøjede, fri for enhver mangel, fejl eller ondskab.

Svar: ”Al-Ḥamdulillāh” er en lovprisning af Allāh, den ophøjede, og beskrive Ham med alle de fuldkomne egenskaber.

Svar: ”Allāhu Akbar” betyder, at Allāh, den lovpriste, er større end alt, mere ophøjet, mere ærefuld, mere majestætisk og mere ædel end noget andet.

Svar: Det betyder, at der ikke er nogen forvandling for en tjener fra én tilstand til en anden, og han har ikke magt til dette, undtagen ved Allāh.

Svar: ”Astaghfirullāh” betyder, at tjeneren beder sin Herre om at tilgive ham og slette hans synder samt skjule hans fejl.

Rette ord, handlinger og overbevisninger, som fører til lykke i denne verden og i det hinsides.
I en ḥadīth berettet af Mu‘āwiyah ibn Abī Sufyān (må Allāh være tilfreds med dem begge) nævnte han, at Profeten (Allāhs velsignelser og fred være med ham) sagde: ”Den, som Allāh ønsker godt for, giver Han forståelse i religionen.” [Ṣaḥīḥ Al-Bukhārī og Ṣaḥīḥ Muslim].
يفقهه (yufaqqihhu): betyder, at Han giver personen indsigt i de religiøse forskrifter (og gør ham kyndig i at træffe afgørelser).

Ḥijāben skal dække hele kroppen.
Ḥijāben må ikke indeholde pynt eller udsmykninger.
Ḥijāben må ikke være gennemsigtig.
Ḥijāben skal være løs og ikke tætsiddende.
Ḥijāben må ikke være parfumeret eller duftende.
Ḥijāben må ikke ligne mænds tøj.
Ḥijāben må ikke ligne tøjet, som ikke-troende eller uanstændige kvinder bærer.
Allāh, den ophøjede, sagde: ”O, Profet, sig til dine hustruer og dine døtre og de troendes kvinder, at de skal trække deres overklædning ned over sig. Dette vil gøre det mere sandsynligt for dem at blive genkendt, så de ikke forulempes. Og Allāh er evigt tilgivende, mest barmhjertig.” [Sūrah al- Aḥzāb:33:59].
Betydningen af Āyahen (verset): O Profet! Sig til dine hustruer, dine døtre og de troende kvinder, at de skal lade deres klæder og slør falde ned over hovederne og ansigtet for at dække deres ansigt, bryst og hoved. Dette er mere passende, da det gør det muligt for dem at blive genkendt som ærbare og beskyttede kvinder, hvilket hjælper dem med at undgå ubehag eller blive forulempet. Og Allāh, den ophøjede, er tilgivende og barmhjertig; Han har tilgivet jer for tidligere fejl og har vist jer vejen til det tilladte og det forbudte.

Svar: Det er at udføre det, der er påbudt, og at afholde sig fra det, der er syndigt.
Allāh, den ophøjede, sagde: ”Og frygt Allāh, og vid at Allāh er med de gudfrygtige.” [Sūrah Al-Baqarah:2:194].

Svar: Vejen til ære og sejr for muslimer består i at handle i overensstemmelse med islām samt at undgå synder og uretfærdigheder.
Allāh, den ophøjede, sagde: “O I, der tror, Hvis I giver sejr til Allah, vil Han give jer sejr og styrke jeres fodfæste.” [Sūrah Muḥammad:47:7].
Og Allāh, den lovpriste, sagde: “Sandelig, Allāh ændrer ikke, hvad der er i et folk, førend de ændrer, hvad der er i dem selv.” [Sūrah Ar-Ra‘d:13:11].

Du‘ā’ (bøn) repræsenterer en af de mest betydningsfulde handlinger af lydighed og en ædel måde at nærme sig Allāh, den ophøjede, på.
Allāh, den ophøjede, sagde: ”Og jeres Herre sagde: Påkald Mig, [og] Jeg vil besvare jer. Sandelig, de, der er for hovmodige til at tilbede Mig, skal indtræde jahannam (helvede), vanærede.” [Sūrah Ghāfir:40:60].
Og Profeten, Allāhs velsignelser og fred være med ham, sagde: ”Du‘ā’ er tilbedelse.” [Sunan Abī Dāwūd, Jām‘i At-Tirmidhī og Sunan Ibn Mādjah].